Abonnement uden binding

Miljøfluen® producerer gyllefluer og snyltehvepse, der er naturlige fjender af den almindelige stueflue (Musca domestica) og stikfluen (Stomoxys calcitrans) og de kan derfor benyttes til at bekæmpe uønskede fluer i svinestalde og kvægstalde. Om du bør anvende gyllefluer eller snyltehvepse afhænger af dit staldsystem, men fælles for dem begge, er at de blot skal tilføres staldens miljø med jævne intervaller for at få god effekt mod de fluer, du gerne vil bekæmpe.

Vi sender dyrene med posten

Miljøfluens koncept fungerer ved, at du tegner et abonnement - uden binding på det produkt, du har brug for, og så sender vi nyttedyrene direkte til stalden, når det er tid til at tilføre dem.

Hvor ofte og hvor meget?

1 pose med gyllefluer rækker ca. til 100 kvm staldareal*. Det samme gælder for 1 bæger med snyltehvepse*.

* Beregningen af hvor ofte du skal have tilført nyttedyrene og hvor mange poser eller bægre, du skal bruge, afhænger af dine staldforhold og aftales med din konsulent hos Miljøfluen®.

De første tre leveringer får du med to ugers mellemrum

Når du starter med et abonnement, er der en etableringsperiode på 6-8 uger for gyllefluer og 4-6 uger for snyltehvepse. Du får derfor indledningsvis 3 leveringer med 2 ugers mellemrum. Herefter gælder ovenstående beregning.

Begynd gerne dit abonnement, inden fluesæsonen rigtigt får fat

Sæsonen for, hvornår der er flest fluer i en stald, ligger typisk fra marts/april og slutter hen mod oktober/november - afhængig af vejret. Vi anbefaler, at du etablerer nyttedyrene i stalden, inden fluesæsonen går i gang for at være på forkant med deres formering.

Nyttedyrene har stadig god effekt mod de uønskede fluer, men det kan tage lidt længere tid at få mængden af dem nedbragt, end hvis du begynder før sæsonen.

Vi er fleksible og du kan altid opsige dit abonnement hos os

Et abonnement hos Miljøfluen® er uden binding og du kan til enhver tid opsige din aftale med os. Du betaler kun for de leverancer, du har modtaget. Et abonnement kan også sættes i bero, hvis du f.eks. i en periode sætter dyrene ud eller sanerer. Vi anbefaler, men kræver heller ikke, at du gennemfører den etableringsperiode, nyttedyrene har brug for i opstarten af dit abonnement.

Vil du vide, hvordan gyllefluer eller snyltehvepse passer ind i dine stalde?

Tal med en af vores konsulenter og få lagt en leveringsplan, der er skræddersyet til dine staldforhold. Al rådgivning og hjælp er gratis.

Kontakt os på info@miljofluen.dk eller på tlf. 98 25 99 00 og få en uforpligtende snak om dine muligheder med biologisk fluebekæmpelse.

​Om Miljøfluen

Miljøfluen® startede i 1993 med produktion af gyllefluer og snyltehvepse til bekæmpelse af staldfluer i danske landbrug.

Gyllefluer samt snyltehvepse er naturligt forekommende nyttedyr i Danmark, der ved hjælp af naturens egen indretning, nedbringer forekomsten af de generende staldfluer.​

Kontakt​

Miljøfluen®

CVR: 32818129

​Kildalgårdsvej 3,
​9330 Dronninglund

​Telefon: 98 25 99 00

E-mail: info@miljofluen.dk

Telefontider:

Mandag til torsdag: kl. 08:00 - 14:00

Fredag: kl. 8:00 - 12:00

Find os på: