Koncept

Miljøfluen har i 30 år specialiseret sig i biologisk fluebekæmpelse, som består af behandling af staldens miljø med gyllefluer og snyltehvepse.

Miljøfluens koncept bygger på sund fornuft 

Der er utroligt gode forhold for formering af uønskede fluer i de fleste stalde, da der er masser af varme, fugtighed og gødning, de kan lægge deres æg i.

Du kan enten behandle problemerne kemisk, mekanisk eller biologisk. Vi er eksperter i den biologiske bekæmpelsesmetode.

Kemisk bekæmpelse føles effektivitet, men er arbejdstungt og dyrt

Kemisk behandling fungerer oftest med fluegifte, der enten sprøjtes ud (tågesprøjtes), vandes manuelt ud i stalden eller smøres ud på områder i stalden udenfor dyrenes rækkevidde.

Kemisk behandling mod fluer kan opleves som effektivt i det øjeblik, man behandler stalden med det, men kun midler der smøres op eller vandes ud i stalden kan have en længerevarende effekt på omkring 14 dage til 4 uger. Derefter skal man gentage behandlingen for at opnår effekt igen. Det skyldes, at stuefluen, som er den typisk mest generende fluer i en stald har flere stadier i dens livscyklus.

Sprøjtemidler har kun en her-og-nu effekt på den voksne flue, hvilket kan opleves som effektivt, fordi man ser de voksne fluer falde døde til jorden. Men det håndterer ikke de ventende flue-æg, pupper eller larver i gyllekanalerne eller dybstrøelsen.

Midler, der vandes ud i stalden, er ofte et såkaldt larvicid, der har effekt mod larverne, men ikke æg, pupper eller voksne fluer, der derfor kan fortsætte med at formere sig fra deres udviklingsstadie.

Mekanisk fluebekæmpelse dræber kun de voksne fluer og løser ikke problemets kerne

Mekanisk bekæmpelse er en betegnelse for de redskaber, vi kender som fluefælder og fluefangere, der kan have mange forskellige former og indfangningsmetoder. De redskaber kan have hjælpe med at reducere antallet af fluer, men kan ikke stå alene som fluebekæmpelsesmetode.

Redskaberne kan bruges som et supplement til en anden bekæmpelsesmetode og Miljøfluen fører også nogle fluefælder, som kan anvendes i områder, hvor vores specialiserede bekæmpelsesmetode biologisk fluebekæmpelse ikke kan anvendes. Det kan være udendørsområder som affaldsområder, terrasser, forrum, garager og lignende. Til stalde anbefaler vi dog at anvende biologiske fluebekæmpelse.

Erik Nørbjerg, Højbogård i Bedsted,

Vi giver dig en strategisk helhedsløsning for stalden

Biologisk fluebekæmpelse er en metode, der kan give værktøjerne til, at du reelt kan få bugt med fluerne og ikke blot symptombehandle problemet, som det er tilfældet med kemi og mekanisk bekæmpelse.

Det kræver dog, at du betragter behandlingen som den forbyggende og helhedsorienterede metode, som det er.

Begynd bekæmpelsen i foråret

Biologisk fluebekæmpelse er en forbyggende løsning, som det giver fordel at begynde på, når fluetrykket i stalden er på sit laveste. Det vil være i det tidlige forår, inden varmen for alvor sætter hastighed på fluernes livscyklus.

Når fluerne er begyndt at svirre om dyrene, og virkelig formerer sig med stor hastighed, skal der arbejdes hårdt for at få antallet af fluerne brugt ned.

Derfor giver det mening at være strategisk på forkant med fluetrykket og udnytte, at man kan etablere enten gyllefluer eller snyltehvepse i staldens miljø, før de uønskede fluer får overtaget.

Følg din indsætningsplan

Hvis du ønsker at tage imod et uforpligtende tilbud på biologisk fluebekæmpelse, vil du få udarbejdet en indsætningsplan af en af vores dygtige konsulenter, der vil ringe dig op og få en snak om dine stalde. Planens udformning afhænger af din staldtype.

Planen fungerer som et abonnement uden binding, hvor du blot skal modtage de nyttedyr, din plan foreskriver og indsætte dem på de anviste steder. Det begrænser sig til at placere en pose gyllefluer i en miljøbeholder for hver 100 kvm. stald, hælde en pose med gylleflue-larver – og pupper ned i en gyllekanal, der hvor der evt. er rundskyld eller placere eller drysse indhold med snyltehvepse ud i hver boks, hvor du har dybstrøelse.

Herefter skal du blot lade dem arbejde, indtil du modtager den næste portion med nyttedyr.

Typisk vil planen foreskrive, at mængden af leveringer kan drosles ned hen mod vinter og hæves igen, når vi nærmer os foråret. Alt det tager Miljøfluen sig af. Når planen er lagt, sender vi nyttedyrene, når de er tid til indsætte den næste portion og du skal blot kontakte os, hvis der sker ændringer i dine stalde, som vi skal tage hensyn til.

Det er nemt, uforpligtende og du betaler kun for det, du modtager

Når planen er lagt, er det op til dig, om du vil tage imod tilbuddet og selv herefter er din aftale med Miljøfluen stadig uforpligtende og du kan til enhver tid sige dit abonnement på nyttedyrene op.

Vores rådgivning igennem forløbet er ligeledes gratis. Du ringer blot til vores hovednummer 98 25 99 00, så hjælper vi dig, hvis du har spørgsmål eller ændringer.

Biologisk fluebekæmpelse er en nem, miljørigtig, effektiv løsning på et velkendt problem og Miljøfluen er din førende samarbejdspartner indenfor fluebekæmpelse.

VIDEN OG NYHEDER

6. november 2023

Du er velkommen til at kontakte os

Kontakt Miljøfluen® på telefon eller e-mail.

+45 98 25 99 00
info@miljofluen.dk
Facebook
LinkedIn
YouTube