Gyllefluer
Høj kvalitet, fair pris, god behandling – Effektiv og Miljørigtig fluebekæmpelse med gyllefluer og snyltehvepse
Gyllefluer (også kendt som biofluer, rovfluer eller miljøfluer) er naturlige fjender af stuefluer (Musca domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans), der ofte findes mange af i både svine- og kvægstalde. Den latinske betegnelse for gylleflue-arten er Hydrotaea Aenescens.
Gyllefluer bekæmper uønskede fluer i grise- og kvægstalde
Gyllefluer kan bruges til bekæmpelse af andre fluer i stalde, fordi dens larver er såkaldte rovlarver, der lever af at æde andre fluers larver. Miljøfluen® har specialiseret sig at opfostre gyllefluer i så store mængder, at landmænd kan gøre nytte af dyrenes egenskaber og får derfor et effektiv, men også miljørigtigt våben imod uønskede fluer i staldene. En bekæmpelsesløsning med gyllefluer fungerer som et abonnement uden binding.
En lille og rolig rovflue
Gyllefluer lever vildt i naturen i Danmark og resten af Europa, men har et anderledes gemyt end stuefluen. Den sværmer ikke, er mere rolig og søger mod mørke og fugtige områder i stalden. Den stikker heller ikke dyrene, som stikfluer gør og generer derfor hverken mennesker eller dyr i stalden.
Med biologisk bekæmpelse af fluer undgår du resistens
I modsætning til at anvende kemikalier (biocider) til at bekæmpe uønskede fluer i staldområder, så kan der aldrig opstå resistens blandt fluerne. Det kan ind i mellem ske ved anvendelsen af kemikalier og man kan være nødt til at skifte mærke, hvis man oplever at effekten af giften forsvinder. Det undgår du, når du anvender gyllefluer eller snyltehvepse.
Miljøfluen® er behjælpelig med, gratis, at lægge en plan for den bedste løsning for dine stalde.
Gyllefluer egner sig godt til stalde med gyllekanaler
Gyllefluens arbejdsproces er velegnet til bekæmpelse af andre fluer i stalde med bl.a. gyllekanaler, da den favoriserer fugtige områder i stalden til at yngle og søge føde. Når dens larver kommer til verden, går de i gang med at æde stuefluens og stikfluens larver, der også findes i gyllekanalerne. Derved udryddes de uønskede larver, inden de når at udvikle sig til voksne fluer.
Har du i midlertid dybstrøelse som underlag i stalden, så anbefaler vi, at du anvender snyltehvepse.
Gyllefluerne sendes ud til stalden med posten
Gyllefluer fra Miljøfluen® sendes i perforerede poser ud til stalden pr. post med jævne mellemrum. Derfor fungerer en bekæmpelsesløsning med gyllefluer som en abonnementsløsning – uden binding.
Gyllefluens arbejdsproces
- Step 1. Modtag posen med gylleflue-æg, -larver og -pupper. Åbn posen let, så gyllefluerne kan finde ud, når de klækker og placer den i den medfølgende beholder.
- Step 2. Når gyllefluerne klækker i posen, så flyver de ud og ned i gyllekanalerne i stalden, hvor de begynder at lægge æg.
- Step 3: Af de nylagte æg, klækkes der larver og på dette stadie sker bekæmpelsen af uønskede fluer i stalden. Gyllefluernes larver spiser andre fluers larver, hvorved de aldrig udvikler sig til stue- eller stikfluer.
- Step 4: Du skal blot lade gyllefluen gøre sit arbejde og tilføre nye poser med fluer, med jævne mellemrum – hvor ofte kan du se i vores afsnit om abonnement uden binding.
Hvis du er interesseret i at finde ud af, hvordan gyllefluer kan anvendes i dine stalde, så kontakt os på tlf. 98 25 99 00 eller info@miljofluen.dk.
VIDEN OG NYHEDER
- Gode råd, Gyllefluer, Snyltehvepse
Du er velkommen til at kontakte os
Kontakt Miljøfluen® på telefon eller e-mail.