Efterår og vinter er lavsæson for fluer. Det kan derfor være fristende at drosle al arbejdet med fluebekæmpelse i staldene helt ned og nyde det lave antal af irriterende fluer. Men du gør klogt i at planlægge det kommende års fluebekæmpelse i efteråret/vinteren, for når varmen kommer i det nye år, så kommer fluerne også tilbage.

Fluer formerer sig hastigere i forbindelse med varme og det man kalder fluesæsonen ligger normalt fra marts/april til oktober/november. I vinterperioden falder antallet af fluer i takt med at temperaturen og du kan nemt glemme, hvor meget uønskede fluer kan plage dyr og mennesker i stalden.

Nogle venter til foråret, før de tager stilling til, hvordan sæsonens fluer skal bekæmpes, fordi man “lige vil se tiden an og se hvor slemt det bliver.” Men det kan koste dyrt på bundlinjen, hvilket du kan læse mere om i artiklen Landmand og snart forår? Forbered dig til fluesæsonen nu.

Det er lettere at forebygge end at helbrede

Når foråret kommer, så begynder arbejdet i markerne også og tiden begynde at blive knap til at tage stilling til sæsonens fluebekæmpelse. Og hvis først tiden går og de uønskede fluer når at etablere sig sig godt i stalden, skal du arbejde hårdere for at slå bestanden ned, end det er nødvendigt. Men du kan vælge to strategier, når du skal vælge bekæmpelsesmetode.

Strategi nr. 1: Symptombehandling med fluegift

Du kan vælge at bekæmpe de voksne fluer efterhånden som de dukker op, og anvende akutte midler som tågespray med f.eks. Aquapy (Aerosol med gift) alternativt et smøremiddel med nervegift som f.eks. Agita. Sidstnævnte indeholder et sukkerholdigt lokkemiddel og har en akut effekt, der kan vare op til 4 uger.

  • Fordele:
    • Du opnår en hurtig effekt og vil se, at antallet af fluer reduceres kraftigt. Det gælder både tågespray og smøremidler
    • Tågesprayen vil have effekt på alle typer af fluer og fluer på alle stadier, dvs. også larver og æg
    • Smøremidler kan have effekt op til 4 uger efter behandling, hvis du overvander de behandlede områder med vand med jævne mellemrum
  • Ulemper:
    • Brugsanvisningen på midlerne skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare, da midler som f.eks. Aquapy er meget giftigt og b.la. ikke må indåndes eller udledes til miljøet. Eventuelle udslip skal også opsamles
    • Forskning viser, at de mange generationer af fluer igennem fluesæsonen øger risikoen for, at de udvikler resistens overfor midlet og du kan derfor være nødt til at skifte mærke for at bevare en effekt
    • Smøremidler må kun anvendes på flader udenfor dyrenes rækkevidde
    • Tågespray har en kort langtidseffekt og midlet skal bruges ofte for at holde mængden af fluer nede sæsonen igennem
    • Smøremidler har ingen effekt på stikfluer, da de ikke tiltrækkes af sukker, men af blod
    • Hverken tågespray eller smøremidler må anvendes i økologiske besætninger
    • Behandlingen skal gentages hele fluesæsonen igennem (Ifølge datablad: Tågespray ca. 26 gange årligt, Smøremiddel ca. 13 gange)

Strategi nr. 2: Forbyggende behandling enten med fluegift eller biologisk fluebekæmpelse

For at få reel bugt med fluerne og ikke blot symptombehandle problemet, når fluerne er begyndt at svirre om dyrene, er det nødvendigt at bekæmpe dem, før de udvikler sig fra larvestadiet til fluer.

Forbyg med gift

Før fluesæsonen begynder kan man arbejde forebyggende med et larvicid, som f.eks. Neporex eller Hokoex, der indeholder gift målrettet mod fluelarver.  Midlet strøs eller opløses i vand og vandes ud langs kanten af den boks, du vil behandle. I stalde med spaltegulv og svinestalde skal hele gulvfladen behandles.

  • Fordele
    • Effektivt mod stuefluer og stikfluer
    • Larvicider har ikke vist tegn på fare for resistens
  • Ulemper
    • Ingen akut effekt på voksne fluer. Du kan supplere med et smøremiddel, der har effekt mod voksne fluer
    • Effekt ca. 14 dage efter 1. behandling
    • Larvicider må ikke anvendes af økologer
    • Behandlingen skal gentages fluesæsonen igennem (Ifølge datablad: ca. 13 gange)

Forbyg med biologisk fluebekæmpelse

Hvis du vælger at forberede dig på fluesæsonen og ønsker at bruge minimal tid og kræfter på fluebekæmpelse, så kan biologisk fluebekæmpelse være vejen frem for dig. Denne behandlingsløsning foregår ved, at indsætte gyllefluer eller snyltehvepse til staldmiljøet i det tidlige forår. Begge er effektive, naturlige fjender af både stuefluer og stikfluer.

  • Fordele
    • Effektivt mod stuefluer og stikfluer
    • Abonnementsløsning, med en leveringsplan for fluesæsonen, hvor produkterne leveres direkte til stalden, når det er tid til at tilføre dem
    • For byggende helhedsløsning hele fluesæsonen igennem
    • Minimal arbejdsbyrde i stalden. Produkterne hænges op i medfølgende beholder, eller tilføres staldmiljøet på anbefalede steder i stalden, når de ankommer
    • Ingen risiko for udvikling af resistens overfor midlet
    • Kan anvendes af økologer
  • Ulemper
    • Ingen akut effekt på voksne fluer
    • Der er en etableringsperiode på ca. 4-6 uger for gyllefluerne og snyltehvepse, før effekten sætter ind. Derfor er den god ide, at starte løsningen op, før fluesæsonen for alvor begynder
    • Behandlingen skal gentages fluesæsonen igennem (6-11 gange – afhængig af staldforhold)

 

Gyllefluer bruges til bekæmpelse af andre fluer i svine- og kvægstalde. Dens larver lever af at æde andre fluers larver. De er velegnet til bekæmpelse af andre fluer i stalde med bl.a. gyllekanaler. Kilde: Gyllefluer på abonnement. Miljøfluen

 

Snyltehvepse er en lille gruppe af hvepse, der formerer sig ved at lægge sine æg i fluepupper. De er velegnet til bekæmpelse i stalde med dybstrøelse og ankommer i et lukket bæger til stalden. Hvepsene skal ned i strøelsen for at finde de fluepupper, der indeholder uønskede fluer. Enten skal man strø dem ud eller placere bægeret i nærheden af det område, man vil bekæmpe. Kilde: Snyltehvepse på abonnement, Miljøfluen

 

Etabler gyllefluerne eller snyltehvepsene i stalden i det tidlige forår, inden varmen kommer og hold fluerne væk allerede fra begyndelsen af sæsonen. Sæt ind med nogle få tidlige leveringer og oplev, at du kan holde antallet af uønskede fluer nede hele sæsonen.

Referencer

Andersen, Tina (2022) Landmand og snart forår? Forbered dig til fluesæsonen nu. MILJØFLUENS VIDENSBANK OM BIOLOGISK FLUEBEKÆMPELSE

Andersen, Tina (2021) Fluer kan udvikle resistens overfor fluegift (Insekticider) MILJØFLUENS VIDENSBANK OM BIOLOGISK FLUEBEKÆMPELSE

Nachman, Gösta & Skovgård, henrik (2016) Fluesimulatoren. Aktuel Naturvidenskab. Nr. 4.

Skovgård, H. (2004) Sustained releases of the pupal arasitoid Spalangia cameroni (Hymenoptera: pteromalidae) for control of house flies, Musca domestica and stable flies Stomoxys calcitrans (Diptera: Muscidae) on dairy farms in Denmark. Biological Control, bind 30, s. 288-297

Miljøfluen (2023) Gyllefluer på abonnementhttp://www.miljofluen.dk

Miljøfluen (2023) Snyltehvepse på abonnementhttp://www.miljofluen.dk

Kvæg kan blive stresset af fluer, især stikfluer. De kan blive generet så meget, at det kan betyde tab på bundlinjen. Malkekvægs produktion af mælk kan blive nedsat og kalves tilvækst kan blive påvirket negativt. Derfor er der god mening i at bekæmpe fluer i stalden. Det er dog blevet en en kende vanskeligere at gøre i økologiske besætninger efter 1. januar 2022.

Det er ikke tilladt at bruge fluespray eller andre kemiske midler mod fluer i en økologisk kvægbestand, så det kan være nødvendigt at bekæmpe fluer på andre måder.

Lægemidler mod fluer har tidligere være tilladt at anvende frit, og det er ikke forbudt at anvende midlerne mod fluer i økologiske kvægbesætninger, men du må ikke længere brug dem forbyggende og du skal have en dyrlæge til anvise behovet for midlerne.

Din dyrlæge skal godkende brugen af lægemidlerne

Din dyrlæge skal vurdere, om risikoen for fluestik hos dine køer er så stor, at der kan opstå skader eller alvorlige gener for dyrene. Kun i det tilfælde kan dyrlægen anvise brugen af midlerne og du må kun få udleveret midler til 5 dages brug.

Du skal kunne fremvise en dyrlægeanvisning for økologikontrollen, hvis du anvender midlerne og du skal notere brugen i din logbog. Herudover må du kun opbevare midlerne på bedriften, indtil behandlingen er gennemført.

Ny EU-forordning kræver 48 timers tilbageholdelse af mælk, hvis du bruger lægemidler mod fluer

Foto: Guillaume Périgois fra Unsplash

En ny EU-forordning, der trådte i kraft i januar 2022, har betydet, at mælken fra økologisk kvæg skal tilbageholdes i 48 timer, hvis du får anvist lægemidler mod fluer eller parasitter og bruger dem. Det kan også have en negativ effekt på indtjeningen, så det kan være oplagt at undersøge, hvilke andre muligheder, der er for fluebekæmpelse.

Hvad kan du så gøre mod fluerne i stalden?

Der er forskellige tilgange, du kan tage til at bekæmpe fluer i økologiske kvægbesætninger.

  • Ikke-receptpligtige midler kan delvist bruges mod fluerne. Udover lægemidler, anvist af dyrlægen, kan du vælge at anvende ikke-receptpligtige midler til udvortes brug. De må dog ikke være registrerede som veterinære lægemidler.
  • Pour-on midler og øremærker mod fluer er ikke længere godkendt til økologiske besætninger. Normalt indgår midler som pour-on midler, øremærker mod fluer, der er godkendt efter Biocidforordningen, men de er ikke længere tilladte til brug i økologiske kvægbesætninger. De må ikke derfor længere anvendes eller forefindes på bedriften.
  • Salver og manuelle metoder må gerne anvendes. Salver og manuelle metoder som afvaskninger og tildækning af patteanlæg eller brug af hjortetakolie er tilladt i økologiske besætninger og skal ikke registreres i logbogen. Midlerne må også gerne opbevares på bedriften.
  • Mekaniske metoder kan frit anvendes i kvægbesætninger mod fluer. Fluepapir, fluefangere med lim eller fælder med ultraviolet lys kan have en vis effekt på fluerne i stalden, men de kan have svært ved at stå alene i bekæmpelsen af fluer. Det kan du læse mere om i Fluer kan udvikle resistens overfor fluegift (Insekticider). En flue har et liv, som æg, puppe, larve og fuldt udviklet, flyvende flue og ved mekaniske løsninger, bekæmpes kun de sidstnævnte. Ofte får man derfor kun bekæmpet en brøkdel af de flyvende fluer, der finder vej hen til fælderne og ikke dem, der tiltrækkes til dyrene.

 

Biologisk fluebekæmpelse med snyltehvepse i økologiske kvægbesætninger har god effekt

I økologiske kvægbesætninger med dybstrøelse er der mulighed for at indsætte snyltehvepse, som en naturlig bekæmpelsesmetode mod fluer. Fluerne bekæmpes i dybstrøelsen, hvor de endnu ikke er klækket som flyvende fluer og kommer derfor aldrig op og generer dyrene.

Snyltehvepsene skal blot tilføres hver 14. dag i fluesæsonen og har stor effekt på fluebestanden i stalden. Bekæmpelsen skal dog igangsættes inden fluesæsonen kommer i gang, så gerne i marts. Der er lavet flere forsøg med hensyn til effekten af snyltehvepse og der er stort set lige så stor effekt på alm. stuefluer og stikfluer.

Herunder kan du se, hvordan metoden kan anvendes i praksis.

 

I økologiske stalde med gyllekanaler er det muligt at anvende gyllefluer, der naturligt bekæmper fluelarver i gyllen. Det er også muligt at bruge en kombination af gyllefluer og snyltehvepse. Herunder kan du se et bud på, hvordan problemet kan løses – også i konventionelle kvægbesætninger.

 

Referencer

Seges (2018) Fluemidler til økologiske dyrLandbrugsinfo. Publiceret d. 30. maj, 2018

Landbrugsstyrelsen (2023) Vejledning om økologisk jordbrugsproduktionMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. ISBN 978-87-7120-219-9

Bennedsgaard, Torben Werner (2022) Kend dine fluer. Bekæmpelse: Nye regler gør kemisk fluekontrol dyrt for økologer. Magasinet Kvæg. Maj, 2022

Top-foto: Kim Gorga fra Unsplash

Oplevelsen af, hvornår fluer er generende er for mennesker, kan være svært at vurdere. Ofte er det individuelt, hvornår man finder antallet af fluer, der sværmer omkring én, irriterende. Nogle kan knap tåle, at der flyver en enkelt flue forbi, mens andre ikke ænser dem, før der er flere i omløb om ens hoved. Men for dyr, som køer og grise, har Statens Skadedyrslaboratorium lavet en såkaldt “Fluetalsskala”, så man har en fælles forståelse for, hvornår mange fluer bliver til FOR mange fluer.

Mange fluer i stalden kan betyde tab i produktionen

I 2021 kunne DLG berette om, hvordan man forvente et tab i produktionen hos malkekvæg, der belastes af fluer. Når en ko eller en kalv generes af fluer, ændrer de adfærd i stalden og bruger energi på at vifte med halen, slå med hovedet eller klø sig på inventar eller roterende børster. De mister tid til at æde og det kan have negativ betydning for mælkekvægs produktion og kalves tilvækst. (DLG, 2021) Men hvornår kan man tale om, at der er FOR mange fluer i en stald?

Statens Skadedyrslaboratorium, der i 2007 blev en del af Aarhus Universitet og nu tilhører Institut for Agroøkologi, Forskningscenter Flakkebjerg (Nielsen, 2015), lavede i 1985 en skala for til visuelt at bedømme antallet af fluer, så man meningsfuldt kunne vurdere om, der i en stald er mange eller få fluer.

Skala til visuel bedømmelse af fluetal

Antal fluer pr. arealenhed “Fluetal” Beskrivelse
0-3 0 Fluefrit
6-6 1 Meget få fluer
6-12 2 Få fluer
12-25 3 Nogle fluer
25-50 4 En del fluer
50-100 5 Temmelig mange fluer
100-200 6 Mange fluer
over 200 7 En masse fluer

(Pedersen, 1985)

Skalaen beror på et skøn af et areal i stalden. I en stald med grise, som er inddelt i en fareafdeling kan arealet udgøre hele farestien. I en smågrisestald kan fluetallet skønnet på et areal svarende til halvdelen af stien med halvdelen af grisene. (Pedersen, 1985)

Fluetallet i stalden kan sænkes effektivt med gyllefluer

Gyllefluer har været brugt som naturlig fluebekæmpelse siden starten af 1990’erne i Danmark og fluetals skalaen blev i 1994 første gang brugt til at undersøge effekten af gyllefluer (også kendt som rovfluer) i svinestalde. (Ambrosen & Jespersen, 1994)

Gyllefluer kan sænke fluetallet fra 4-5 til 1-2 efter 10 uger

I undersøgelsen, der er beskrevet i artiklen Rovfluer til bekæmpelse af stuefluer i svinestalde, afprøvede man gyllefluer i to svinebesætninger med sektionerede stalde med fuldspaltegulv og gyllesystem.

Gyllefluerne fik udkonkurreret stuefluerne i staldene i løbet af 10-20 uger. Fluetallet i den ene besætning begyndte på niveau 4-5 (En del fluer/Temmelig mange fluer) og faldt med indsætning af gyllefluer i 10 uger til 1-2 svarende til Meget få fluer/Få fluer. Efter 30 uger var fluetallet helt nede på niveau 0-1 svarende til Fluefrit/Meget få fluer. (Ambrosen & Jespersen, 1994)

Foto: Ante Hamersmit fra Unsplash

Referencer

Ambrosen, Karsten og Jespersen, Jørgen (1994) Rovfluer til bekæmpelse af stuefluer i svinestaldeMeddelelse nr. 284. Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende afprøvning. Danske Slagterier

Andersen, Tina (2022) Fluer kan påvirke malkekvægsproduktion. Miljøfluens Vidensbank om Biologisk Fluebekæmpelse.

Andersen, Tina (2022) Gyllefluer er hverken genmanipulerede eller menneskeskabteMiljøfluens Vidensbank om Biologisk Fluebekæmpelse.

DLG (2021) Fluer forårsager tabt produktionFoder/Kvæg

Pedersen, Bjarne K. (1985) Glansstære til fluebekæmpelse. Meddelelse nr. 82. Landbrug & Fødevarer. Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende afprøvning.

Nielsen, Ghita Cordsen (2015) Statens SkadedyrslaboratoriumDen Store Danske. Lex.dk

Kort fortalt, så er biologisk fluebekæmpelse betegnelse for den metode, hvor du anvender fluers naturlige egne fjender til at bekæmpe demFlere insekter er såkaldte nyttedyr og udrydder andre insekter som bl.a. stuefluer og stikfluer. Det gælder f.eks. for gyllefluer og snyltehvepse og derfor kan de bruges strategisk til f.eks. naturlig bekæmpelse af fluer i kvæg- grise- og hestestalde.

Biologisk fluebekæmpelse er en forebyggende metode til fluebekæmpelse

For at gøre brug af biologisk fluebekæmpelse med gyllefluer eller snyltehvepse, skal man se det som en forebyggende strategi, hvor man begynder sin plan for bekæmpelsen allerede tidligt i foråret. Det er nemlig vigtigt, at man er opmærksom på, at begynde bekæmpelsen, INDEN forårets og sommerens varme kommer.

Forår: Etabler en lille hær af nyttedyr i stalden

En lille hær af gyllefluer og snyltehvepse skal etableres i stalden, før de fluer, du ikke ønsker, dukker op. På den måde er du på forkant med udviklingen og har allerede fået stalden forberedt til det kommende flue rykind.

Sommer: Indsæt løbende små portioner med nyttedyr i stalden

Ved at indsætte portioner med gyllefluer eller snyltehvepse til staldens miljø med korte mellemrum i det tidlige forår og med lidt jævnere mellemrum sommeren over, så kan bl.a. stue- og stikfluer holdes effektivt nede i fluesæsonen.

Biologisk fluebekæmpelse kan anvendes med stor succes i grise- og kvægstalde

Agro-Institut for Agroøkologi fra Aarhus Universitet skrev i 2014 en samling af Retningslinjer for bekæmpelse af fluer på og omkring gårde med husdyr. I den gennemgang noterer de følgende om biologisk fluebekæmpelse:

“BIOLOGISK BEKÆMPELSE MED BRUG AF GYLLEFLUER KAN ANVENDES MED STOR SUCCES I MANGE SVINESTALDE MED SPALTEGULVE OG FLYDELAG. SNYLTEHVEPSE KAN ANVENDES, HVOR DER OPHOBES FAST GØDNING OVER EN LÆNGERE PERIODE SÅSOM KALVEBOKSE OG STØRRE AREALER MED DYBSTRØELSE”

Agro-Institut for Agroøkologi (2014)

Gyllefluens rovlarve æder andre fluers larver

Gyllefluer kan bruges til bekæmpelse af andre fluer i stalde, fordi dens larver er såkaldte rovlarver, der lever af at æde andre fluers larver. Den lever frit i naturen i det meste af Europa og Nordamerika og gyllefluer er hverken genmanipulerede eller menneskeskabte.

Gyllefluer er effektive mod stue- og stikfluer

Gyllefluer – på latin hydrotaea aenescens (også kendt som biofluer, rovfluer eller miljøfluer) er naturlige fjender af stuefluer (Musca domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans), der ofte findes mange af i både svine- heste- og kvægstalde.

 

Gyllefluer er velegnede til stalde med gyllekanaler

Som en tommelfingerregel kan man sige, at gyllefluer egner sig rigtig godt til bekæmpelse i stalde, der har gyllekanaler. Du kan læse mere om gyllefluer på siden Sådan arbejder gyllefluen.

Du kan se, hvordan Erik Nørbjerg fra Thy i Nordjylland, anvender både gyllefluer og snyltehvepse i sin konventionelle kvægbesætning i videoen herunder.

 

Snyltehvepse lægger sine æg i fluepupper og overtager dem

Snyltehvepse er en lille gruppe af hvepse (2-3 mm.), som formerer sig ved at lægge sine æg i​ fluepupper, hvorved der udvikles snyltehvepselarver fra fluepupperne i stedet for fluer.

Snyltehvepse er velegnede til stalde med dybstrøelse

Snyltehvepse er som udgangspunkt velegnet til stalde med tørre områder som f.eks. stalde med dybstrøelse.

 

Placer beholderen med snyltehvepse i nærheden af det område, du vil bekæmpe fluer i

Ofte er det nok at placere den tilsendte beholder med snyltehvepse i nærheden af det område, du ønsker at bekæmpe fluer i – f.eks. en boks. I andre tilfælde er det bedre at drysse hvepsene ud langs kanten af boksen. Det afhænger af dine staldforhold. Du kan læse mere om snyltehvepse på siden Sådan arbejder snyltehvepsen.

Du kan se, hvordan Jan Pedersen fra Agnesminde i Haubro ved Aars, anvender snyltehvepse i sin økologiske kvægbesætning i videoen herunder:

Få lagt en leveringsplan hos en professionel leverandør af biologisk fluebekæmpelse

Når du vælger at bruge biologisk fluebekæmpelse i stalden til at bekæmpe fluer, så er det vigtigt at du får lagt en plan for indsættelsen af nyttedyrene, før du begynder at tilføre dem. Man skal nemlig etablere dem godt i stalden, inden foråret og varmen kommer og du har derfor brug for at få et par leverancer tidligt på året med korte mellemrum.

Herefter kan du tilføre nyttedyrene med længere interval imellem sommeren igennem.

Biologisk fluebekæmpelse leveres direkte til stalden

Typisk vil du få en leveringplan fra leverandøren, som viser dig, hvornår du kan forvente at skulle tilføre en ny portion gyllefluer eller snyltehvepse til stalden for at holde niveauet af uønskede fluer effektivt nede.

Leverandøren vil sende dig nyttedyrene med posten, når det er tid til at ny portion. Du skal blot åbne pakken, når den ankommer til at stalden og tilføre dem til staldmiljøet.

Referencer

Billede: Fra venstre: Miljøfluens ejer Tannie Andersen, Produktionschef Søren Bøgelund Nielsen og Kommunikationsansvarlig Tina Andersen

Miljøfluen producerer levende gyllefluer og snyltehvepse, som bruges til naturligt at bekæmpe uønskede fluer i svine- og kvægstalde.

Ejeren af virksomheden Tannie Andersen har været med til at bygge firmaet op siden dets begyndelse i 1993. Hendes svigersøn Søren Bøgelund Nielsen har været ansat i produktionen siden 2011 og som produktionschef siden 2018. Siden kom hendes datter Tina Andersen, der er gift med Søren, også til. De beskriver sig selv som et solidt trekløver, der supplerer hinanden rigtig godt.

Først samarbejdede svigermor med sin svigersøn fra Flyvevåbnet

”Søren var den første, der blev ansat af de to unge mennesker”, fortæller Tannie Andersen. ”Først i produktionen i 2011 og siden som produktionschef. Efterspørgslen var vokset enormt på vores produkter og vi havde brug for flere hænder. Dengang var han ansat som overkonstabel i Flyvevåbnet, og jeg kendte ham jo rigtig godt igennem hans ægteskab med min datter, Tina, så vi headhuntede ham lidt, hvis man kan bruge det udtryk.”

“I vores branche tager man jo ikke en bestemt uddannelse for at kunne løse opgaverne og vi kigger oftere på menneskets kvaliteter, når vi ansætter nogen. Han (red. Søren) har en ordentlighed og effektivitet med sig fra Flyvevåbnet, som vi nyder godt af i produktionen og vores lager.

Tannie Andersen, ejer af Miljøfluen

For nylig blev samarbejdet udvidet med en datter

Tannie fortsætter: ”Tina har altid være med på sidelinjen i firmaet. Tilbage i 1993, da jeg begyndte at arbejde med produktion af gyllefluer og snyltehvepse, var hun jo ikke så stor, men hun syntes jo, at det var sjovt, at jeg arbejdede med fluer. Da hun blev større, tjente hun lommepenge i sommerferierne ved at pakke poser med gyllefluer. Sidenhen havde hun et sabbatår, hvor hun hjalp til med administrative opgaver, men hun ville gerne ud at skabe sin egen levevej og blev uddannet bibliotekar og Cand.it. Hun var ansat ved Aalborg Universitetsbibliotek i 8 år som akademisk medarbejder, før jeg spurgte hende, om hun var interesseret i at komme ind i firmaet.”

“Jeg er bestemt ikke på vej på pension, men det tager tid at opbygge erfaring om biologisk fluebekæmpelse, og jeg ville gerne fremtidssikre Miljøfluen.”

Tannie Andersen, ejer af Miljøfluen

“Jeg er bestemt ikke på vej på pension, men det tager tid at opbygge erfaring om biologisk fluebekæmpelse, og jeg ville gerne fremtidssikre Miljøfluen. Tina er oplagt, da hun jo kender meget til det hele i forvejen. Især også, fordi jeg ansatte Søren flere år tidligere. Derudover kommer hun med en mængde viden om IT og kommunikation, som vi har god brug for.”

Et solidt trekløver til fremtiden

”Produktion af gyllefluer og snyltehvepse som biologisk bekæmpelsesmetode, er jo en nichebranche og Tannie har jo næsten 30 års erfaring på det her område”, fortæller datteren Tina Andersen. ”Hun er enormt dygtig til dét, hun gør. Så jeg lytter meget til hendes forklaringer og forsøger at lære alt hvad jeg kan af hende. Til gengæld er hun også god til at lytte til input, og så vender vi tingene sammen, Søren, Tannie og jeg.”

”Nogle af mine tidligere kollegaer fra universitetsbiblioteket, spurgte mig, om jeg ikke var bekymret over at skifte SÅ markant branche og om jeg nu var sikker på, at jeg ville arbejde tæt samme med min familie. Men det har aldrig været i mine tanker. Der er masser af sammenlignelige forhold mellem mit tidligere arbejde og dette. Forskellen er, at jeg får lov til at gå på arbejde sammen med min mor og min mand hver dag. Og det er en gave.”

Fakta om Miljøfluen®

  • Miljøfluen blev grundlagt i 1993
  • Virksomheden tilbyder abonnementsløsninger på biologisk fluebekæmpelse til landbruget i form af levende gyllefluer og snyltehvepse
  • Gyllefluer og snyltehvepse er naturlige fjender af stuefluer og stikfluer. Miljøfluen opformerer dem, pakker dem på et velegnet stadie i deres livscyklus og leverer dem med forskellige intervaller direkte til den stald, hvori der skal bekæmpes uønskede fluer
  • Miljøfluen leverer biologisk fluebekæmpelse til hele Danmark og store dele af Norden og Europa
  • Hjemmeside: www.miljofluen.dk
+45 98 25 99 00
info@miljofluen.dk
Facebook
LinkedIn
YouTube