Effektiv bekæmpelse af stikfluer i stalden kræver en kombination af forebyggende staldhygiejne og biologisk bekæmpelse.
Stikfluer lever af blod og lægger deres æg i fugtigt, varmt organisk materiale som gødning og strøelse.
Stikfluer trives i fugtige miljøer, og derfor er det vigtigt at holde staldmiljøet så tørt som muligt, fjerne madrester og gødning samt sørge for god ventilation. Desuden er anbefalingen at tilføre snyltehvepse til dit staldmiljø, da de spiser stikfluernes larver, før de udvikler sig til voksne stikfluer.
Studie viser snyltehvepses effekt
Henrik Skovgård, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi (tidligere Danmarks Jordbrugsforskning) på Aarhus Universitet har beskrevet, hvordan effektiv fluebekæmpelse med snyltehvepse kan være med til at bekæmpe problemet.
Han beskriver, at snyltehvepse er en effektiv biologisk metode til fluebekæmpelse i kvægstalde. Forsøg viste, at udsætning af snyltehvepse hver 14. Dag fra april til oktober kan reducere antallet af stue- og stikfluer markant — i juli-august kun ca. 5 stuefluer og 15 stikfluer per dyr mod ca. 200 af hver på kontrolgårde.
Det kræver dog viden om fluernes opformeringssteder og faste udsætningsintervaller, samt at man undgår jævnlig udmugning. Konklusionen er, at snyltehvepse er et lovende alternativ til kemisk bekæmpelse uden resistens eller miljøbelastning.
Det absolut bedste tidspunkt at starte biologisk fluebekæmpelse på er så tidligt som muligt.
Når det gælder snyltehvepse, er det tidlige forår (marts-april) det bedste tidspunkt, da det skal være, før temperaturen overstiger 10 grader.
Snyltehvepse er optimale til kvægbesætninger, og kvægstalde er ofte mere åbne, hvilket betyder, at temperaturen kan svinge mere.
Naturlige fjender
Snyltehvepse formerer sig ved at lægge deres æg i fluepupper og er derfor naturlige fjender af blandt andet stuefluer (Musca domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans).
Snyltehvepse er særligt velegnede til bekæmpelse af generende fluer i stalde med dybstrøelse.
Gyllefluer er særligt anvendelige i svinestalde, da staldene ofte er lukkede systemer med nogenlunde samme temperatur hele året rundt. Derfor kan du starte bekæmpelsen på et hvilket som helst tidspunkt af året.
Har brug for tid
Gyllefluerne skal bruge 8-10 uger til at etablere sig, og derfor kan både efterår og vinter være gode tidspunkter at starte fluebekæmpelsen.
Gyllefluerne er effektive til at bekæmpe både stikfluer og stuefluer, fordi gyllefluens larver lever af at æde andre fluers larver.
Gyllefluer sværmer ikke, er mere rolige og søger mod mørke og fugtige områder i stalden, blandt andet gyllekanaler. De stikker heller ikke dyrene, som stikfluer gør, og generer derfor hverken mennesker eller dyr.
Forebyggelse er vejen frem
Det vigtigste er at tænke forebyggelse og sætte snyltehvepse og gyllefluer ind, inden fluelarverne for alvor udvikler sig til en plage for mennesker og dyr.
Derfor er det optimalt at starte i foråret, da fluerne formerer sig hurtigere ved højere temperaturer.
Det er afgørende løbende at tilføre snyltehvepse i kvægstalden, og det anbefales at gøre det hver anden uge fra det tidlige forår til oktober/november. I svinestalde vil det være optimalt at supplere med gyllefluer hver 4.-8. uge, afhængigt af staldforholdene, hele året rundt.
Man kan ikke pege på én bestemt snyltehveps, der er mere effektiv end de øvrige. Snyltehvepsene fra Miljøfluen® er en blanding af flere arter, blandt andet Muscidifurax sp. og Nasonia vitripennis.
Arterne supplerer hinanden godt i bekæmpelsen af generende fluer i stalden, hvilket giver det bedste resultat. De arbejder nemlig i forskellige dybder af dybstrøelsen, nogle opholder sig primært i overfladen, mens andre kravler ned i bunden af strøelsen. Nasonia vitripennis er kendetegnet ved at lægge mange æg i hver puppe, så der udklækkes flere hvepse fra samme puppe.
Snyltehvepsene er 1-3 millimeter store, harmløse for mennesker og virker bedst i miljøer med rigelige mængder organisk materiale, som f.eks. dybstrøelse i kvæg- og hestestalde.
Den voksne hun borer sit æg ind i fluens puppe, og den udklækkede hvepselarve æder fluelarven indefra, så fluen dør, inden den når at udvikle sig til et voksent insekt.
Du opnår det bedste resultat ved at starte bekæmpelsen tidligt på sæsonen (marts/april), inden de store mængder fluer når at klække. For at holde fluebestanden nede skal der udsættes nye snyltehvepse hver anden uge frem til oktober/november.
FAKTA:
Step 1: Snyltehvepse er velegnede til stalde med dybstrøelse, da de skal ned i strøelsen for at finde de fluepupper, der indeholder uønskede fluer. Det kan gøres på to måder: Enten ved at strø bægerets indhold ud langs kanten af dybstrøelsen, eller ved blot at placere det åbne bæger i nærheden af det område, hvor man ønsker bekæmpelse. Dyrene skal ikke kunne nå bægeret.
Step 2: Når hvepsene er tilført stalden, finder de selv ned i dybstrøelsen og går på jagt efter fluepupper, som de kan lægge deres æg i. Snyltehvepsens afkom lever af puppens indhold (fluelarven), mens det udvikler sig til en voksen hveps.
Step 3: Fra den parasiterede fluepuppe klækkes der hvepse ikke fluer.
Step 4: Resten af sit liv kravler den voksne snyltehveps rundt i dybstrøelsen og leder efter fluepupper, den kan lægge æg i.
Hvis naboer klager over fluer fra dit landbrug, er hurtig dialog og effektiv bekæmpelse ofte den bedste løsning. Som husdyrbruger har du pligt til at holde stalde og arealer i forsvarlig stand. Kan du og naboen ikke finde en fælles løsning, kan sagen ende med at skulle vurderes af kommunens teknik- og miljøforvaltning, som er den ansvarlige tilsynsmyndighed.
For at imødegå flueproblemer og håndtere klager professionelt er det en god idé at tage følgende skridt: Tag først en rolig snak med din nabo. Selv små tiltag kan bygge bro, og naboer udviser ofte større forståelse, når de ved, at du aktivt arbejder på at løse problemet.
Miljøfluen kan hjælpe med en handlingsplan
Biologisk bekæmpelse med snyltehvepse eller gyllefluer er ofte en effektiv måde at holde fluebestanden nede. Miljøfluen® kan hjælpe med at udarbejde en handlingsplan, der dokumenterer over for både kommunen og naboen, at flueproblemerne bliver taget alvorligt.
Samtidig kan Miljøfluen® lave en leveringsplan med tilførsel af nyttedyr – gyllefluer eller snyltehvepse – der kan afhjælpe problemet. Når planen sættes i værk, vil den have synlig effekt inden for få uger.
Foto: Produktionschef Søren Nielsen og seniordyrlæge hos Landbrug & Fødevarer Jane Rasmussen, Januar 2026
I januar 2026 blev vi for 32. år i træk SPF-godkendt som produktionssted hos Landbrug & Fødevarer. Det betyder, at de metoder, vi bruger til at producere vores biologiske fluebekæmpelse overholder de gældende SPF-regler, så vores nyttedyr ikke bringer smitte med ud i staldene.
Miljøfluen® er med til at sætte standarden på området
Miljøfluen® begyndte sin produktion af gyllefluer til brug som biologisk fluebekæmpelse i Danmark tilbage i 1993. Vi var pionere på området og har igennem tiden samarbejdet med SPF-Sund, for at kunne sætte standarden på området. For at kunne sende vores produkter til besætninger med SPF-status har vi lagt vores produktionsmetoder efter de smittebeskyttelses-regler, som besætningerne selv skal følge. Vi har tidligere fortalt om vores indsats for, at Miljøfluens produktion af nyttedyr er godkendt til brug i SPF-stalde.
Regelmæssige tjek har derfor i 32 år været en naturlig del af vores arbejde for at sikre smittebeskyttelse af produktionen, samt sikre tryghed hos vores kunder med SPF-behov.
Som en del af vores løbende kvalitetsarbejde, tjekkes vores produktionsfaciliteter derfor årligt af en dyrlæge fra SPF-Sund. Og i januar 2026 havde vi besøg af Jane Rasmussen, seniordyrlæge hos Landbrug & Fødevarer, som gennemgik et sundhedstjek af vores produktion af biologisk fluebekæmpelse – og alt er, som det skal være.
Det danske SPF-system er et sundhedssystem, der vha. stramme regler for smittebeskyttelse, giver en status for en svinebesætnings sundhed. De danske besætninger, der er med i ordningen, får regelmæssige besøg af SPF-SUND eller besætningsdyrlægen. (Landbrug & Fødevarer, 2022)Miljøfluens produktion af gyllefluer og snyltehvepse er godkendt til brug i danske SPF-stalde og det betyder, at der tages særlige forholdsregler for at undgå smittespredning, når insekterne produceres.
Hvad står SPF for?
SPF står for “Specific Pathogen Free” og kan oversættes med “Fri for specifikke smittestoffer“. Når man som producent af grise, opnår SPF-sundhedsstatus betyder det, at besætningen ved undersøgelsestidspunktet er dokumenteret fri for en række sygdomme, som kan forårsage store tab af grise. De sygdomme, der er fokus på er:
Mycoplasma lungesyge
Ap-lungesyge
PRRS
Svinedysenteri
Nysesyge
Skab
Lus
I Danmark er der ca. 3100 svinebesætninger, der har SPF-status. (SPF-Sund, 2022) De inddeles i henholdsvis en rød og blå kategori.
De røde SPF-besætninger er avls- og opformeringsbesætninger. De er de mest sundhedsmæssigt bedst overvågede besætninger i Danmark.
Blå SPF-besætninger, der omfatter produktion af alm. slagtesvin og smågrise, overvåges efter samme regelsæt, men undersøges mindre intensivt end de røde. (Landbrug & Fødevarer, 2022)
Miljøfluens SPF-forholdregler
Miljøfluens produktion af gyllefluer og snyltehvepse er godkendt til brug i alle SPF-stalde. Produktionsfaciliteterne besøges årligt af en SPF-Sunds dyrlæge, der gennemgår virksomhedens produktionsbygninger, lagerfaciliteter samt procedurer for smittebegrænsning.
Miljøfluens procedure for SPF-smittebegrænsning
Der findes ikke grisebesætninger i en radius af 1000 meter af Miljøfluens produktionsbygninger
Produktionen af nyttedyr foregår i et lukket system. Indsugning er beskyttet af et fintmasket fluenet og det samme er udsugning
Vinduer i produktionsbygningen åbnes aldrig og der er udelukkende adgang til bygningen via et forrum
Produktionsbygningens forrum er inddelt i uren/ren zone, hvor medarbejdere vasker hænder og skifter overtøj. Herudover sættes ude-fodtøj i uren zone og og inde-fodtøj tages på i ren zone
Hver dag desinficeres gulvet i forrummet
Miljøfluens medarbejdere, der har har sin daglige gang i produktionsfaciliteterne, må ikke eje, besøge eller på anden måde have noget med grise at gøre
Det er kun faste produktionsmedarbejdere, der har adgang til produktionsfaciliteterne – med undtagelse af eventuelle håndværkere og dyrlæge fra SPF-Sund.
Håndværkere, der undtagelsesvis skal besøge Miljøfluens produktionsfaciliteter, får overtræksfodtøj på og må ikke have været i kontakt med grise indenfor 48 timer før besøget
Alt produktions-materiale, emballage m.m., der bruges til opformerings af gyllefluer og snyltehvepse, står i aflukket lagerrum i mindst 48 timer, før det bringes ind i Miljøfluens produktionsfaciliteter
Alle træspåner, der anvendes som beskyttelses-materiale i gyllefluernes poser og snyltehvepsenes beholdere, købes udelukkende hos SPF-Sund godkendte leverandører
Katte, hunde og fugle er hindret adgang til produktionen
Rotte- og musesikring foretages af et professionelt skadedyrsfirma
Der er store fordele ved foråret og sommeren i Danmark, når man er landmand. Varmen kommer, det hele begynder at gro og sæsonen kan rigtigt komme i gang. Men sammen med varmen, dukker fluerne også op, og det kan få stor betydning for dyrene i dine stalde. Så forbered dig allerede nu på sommerens fluesæson.
En stueflue lægger op til 1000 æg i sin levetid og laver ca. 10-12 generationer på et år
Fluesæsonen i Danmark følger naturligvis vejret, som så meget andet, men normalt ligger den fra marts/april og slutter omkring oktober/november. Sommerens varme får antallet af fluer til at eksplodere.
Fluer er en massebetegnelse for mange forskellige typer af fluer. Der er forskellige størrelser og egenskaber, men de mest plagsomme i de danske stalde om sommeren, er ofte stuefluer (Musca domestica). Stuefluen lægger æg i frisk gødning og hver kan lægge flere hundrede æg pr. gang, op til 1000 stk. i løbet af sin levetid og lave ca. 10-12 generationer af fluer på et år. (Britannica, 2019, Nielsen, Boy Overgaard, 2021).
Stalde er ofte opvarmede og kombinationen med fugt og gødning gør dem til et yndet ynglested for fluer. Så der er ikke noget at sige til, at fluer nemt kan blive en plage i stalden.
Fluer kan have negativ betydning for din bundlinje
Udover stuefluen som svirrer og sidder på dyrene, er stikfluer (Stomoxys calcitrans) også et stort problem for mange landmænd. De generer dyrene ved at stikke dem og suge blod, og de kan gøre dem stressede i en sådan grad, at de ikke vil lægge sig og æde. (Taylor, 2020)
Fluer kan påvirke malkekvægs produktion i form af tabt mælkeproduktion og tabt tilvækst. DLG har i 2021 påpeget netop hvor meget tab, man kan forvente, hvis ens malkekvæg belastes af fluer. Det kan du læse mere om i indlægget Fluer kan påvirke malkekvægs produktion.
Sådan går du sommeren i møde som landmand
Der er to strategier, du kan vælge i forhold til fluebekæmpelse, når du skal se frem mod sommeren. Du kan vælge at behandle problemet i takt med at det opstår, eller du kan vælge at gå sæsonen forberedt i møde.
Strategi nr. 1: Forebyggelse
For at få reel bugt med fluerne og ikke blot symptombehandle problemet, når fluerne er begyndt at svirre om dyrene, er det nødvendigt at bekæmpe dem, før de udvikler sig fra larvestadiet til fluer.
Forebyg med gift
Du kan forebygge med gift, men det kræver, at du gør det ofte. Før fluesæsonen begynder kan man arbejde forebyggende med et larvicid, som f.eks. Neporex eller Hokoex, der indeholder gift målrettet mod fluelarver. Midlet strøs eller opløses i vand og vandes ud langs kanten af den boks, du vil behandle. I stalde med spaltegulv og svinestalde skal hele gulvfladen behandles. Begynd når de første fluer viser sig. Effekten træder ind efter 14 dage.
Fordele
Effektivt mod stuefluer og stikfluer.
Larvicider har ikke vist tegn på fare for resistens.
Ulemper
Ingen akut effekt på voksne fluer. Du kan supplere med et smøremiddel, der har effekt mod voksne fluer.
Effekt ca. 14 dage efter 1. behandling.
Larvicider må ikke anvendes af økologer.
Behandlingen skal gentages fluesæsonen igennem (Ifølge datablad: ca. 13 gange).
Forebyg med biologisk fluebekæmpelse
Hvis du vælger at forberede dig på fluesæsonen og ønsker at bruge minimal tid og kræfter på fluebekæmpelse, så kan biologisk fluebekæmpelse være vejen frem for dig. Denne behandlingsløsning foregår ved, at indsætte gyllefluer eller snyltehvepse til staldmiljøet. Begge er effektive, naturlige fjender af både stuefluer og stikfluer.
Nyttedyrene skal tilføres med jævne mellemrum til staldmiljøet igennem fluesæsonen og leveres direkte til stalden.
Gyllefluer i pose
Snyltehvepse og gyllefluer
Snyltehveps
Fordele
Effektivt mod stuefluer og stikfluer.
Abonnementsløsning, med en aftalt leveringsplan for fluesæsonen, hvor produkterne leveres direkte til stalden, når det er tid til at tilføre dem.
Helhedsløsning, hvor forebyggelse er tænkt ind som en bekæmpelsesløsning hele fluesæsonen igennem.
Minimal arbejdsbyrde i stalden. Produkterne hænges blot op i medfølgende beholder, eller tilføres staldmiljøet på anbefalede steder i stalden, når de ankommer.
Ingen risiko for udvikling af resistens overfor midlet.
Kan anvendes af økologer.
Ulemper
Ingen akut effekt på voksne fluer.
Der er en kort etableringsperiode på ca. 4-6 uger for gyllefluerne og snyltehvepse, før effekten sætter ind. Derfor er den god ide, at starte løsningen op, før fluesæsonen for alvor begynder.
Behandlingen skal gentages fluesæsonen igennem (6-11 gange – afhængig af staldforhold).
Strategi nr. 2: Brandslukningsmetoden (symptombehandling)
Du kan vælge at bekæmpe de voksne fluer efterhånden som de dukker op, og når fluemængden bliver for stor, så anvende akutte midler som tågespray med f.eks. Aquapy (Aerosol med gift) eller et smøremiddel med nervegift som f.eks. Agita. Sidstnævnte indeholder et sukkerholdigt lokkemiddel og har en akut effekt, der kan vare op til 4 uger bagefter.
Behandlingen foretages mens dyrene er til stede i stalden og helst hen under aftenen, når de uønskede fluerne er mest aktive.
Fordele:
Du opnår en hurtig effekt og vil se, at antallet af fluer reduceres kraftigt. Det gælder både tågespray og smøremidler.
Tågesprayen vil have effekt på alle typer af fluer og fluer på alle stadier, dvs. også larver og æg.
Smøremidler kan have effekt op til 4 uger efter behandling, hvis du overvander de behandlede områder med vand med jævne mellemrum.
Ulemper:
Brugsanvisningen på midlerne skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare, da midler som f.eks. Aquapy er meget giftigt og bl.a. ikke må indåndes eller udledes til miljøet. Eventuelle udslip skal også opsamles.
Forskning viser, at de mange generationer af fluer igennem fluesæsonen øger risikoen for, at de udvikler resistens overfor midlet og du kan derfor være nødt til at skifte mærke for at bevare en effekt.
Smøremidler må kun anvendes på flader udenfor dyrenes rækkevidde.
Tågespray har en kort langtidseffekt og midlet skal bruges ofte for at holde mængden af fluer nede sæsonen igennem.
Smøremidler har ingen effekt på stikfluer, da de ikke tiltrækkes af sukker, men af blod.
Hverken tågespray eller smøremidler må anvendes i økologiske besætninger.
Behandlingen skal gentages hele fluesæsonen igennem (Ifølge datablad: Tågespray ca. 26 gange årligt, Smøremiddel ca. 13 gange).
Britannica, The Editors of Encyclopaedia (2019) “Housefly”. Encyclopedia Britannica, 17 Mar. 2019, Accessed 8 March 2022.
Britannica, The Editors of Encyclopaedia. “Stable fly”. Encyclopedia Britannica, 27 Feb. 2020, Accessed 8 March 2022.
Gregory A. Dahlem, (2009) Chapter 125 – House Fly: (Musca domestica), Editor(s): Vincent H. Resh, Ring T. Cardé, Encyclopedia of Insects (Second Edition), Academic Press, Pages 469-470
Nielsen, Boy Overgaard (2021) Fluer – egentlige fluer i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 7. marts 2022
Der er god mening i at bekæmpe uønskede fluer i en stalde, dels pga. arbejdsmiljøet for de ansatte og dyrevelfærd, men også pga. økonomi. Malkekvæg kan nemlig få nedsat produktion af mælk, hvis de bliver genereret af fluer. Og det betyder tab på bundlinjen.
DLG har i 2021 påpeget netop hvor meget tab, man kan forvente, hvis ens malkekvæg belastes af fluer. I indlægget Fluer forårsager tabt produktion, beskriver de, hvordan tabet både kan forekomme i form af tabt mælkeproduktion og tabt tilvækst.
Når en ko eller kalv generes af fluer ændrer de deres adfærd i forhold til at værge sig mod fluerne og mister tid til at æde. De vifter med halen, kaster med hovedet og kløer sig på inventar og roterende børster. (DLG, 2021)
Tabet gælder mælkeproduktion og kalvenes tilvækst
DLG henviser til et litteraturstudie fra USA, der bygger på en række undersøgelser, som viser, hvordan generende fluer kan resulterer i et betydeligt økonomisk tab.
Det samlede billede viser et gennemsnitligt tab på 139 kg mælk pr. år for malkekøer. Når det gælder kalve frem til fravænning, kan det gennemsnitlige tab i tilvækst opgøres til henholdsvis 1,16 kg, mens tabet i tilvækst fra fravænning frem til slagt 1,68 kg.
(DLG, 2021)
Fluerne kan fjernes på flere måder
Der er flere måder at gøre noget ved flueproblemet.
Biologisk fluebekæmpelse
Underlaget i kvægstalde eller kalvebokse er ofte dybstrøelse. Her kan man tilføre snyltehvepse, som er naturlige fjender af både stuefluer (Musca Domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans). Ved at drysse snyltehvepsene ud langs kanten af boksen eller placere en beholder med de små hvepse i nærheden af boksen, kan man opnå stor begrænsning af de generende fluer. Har man gyllekanaler eller rundskyl i kvægstalden, kan man supplere med gyllefluer, der ligeledes er naturlige fjender af andre fluer.
Antal stikfluer pr. voksent kreatur i en stald i to på hinanden følgende år, først uden og dernæst med udsætning af snyltehvepse (Kilde: Nachman, Gösta & Skovgård, Henrik, 2016)
Mekanisk fluebekæmpelse
Mekanisk fluebekæmpelse forstås ofte som lysfælder eller limfælder. De kan placeres forskellige steder i stalden og har en vis effekt mod fluer. De skal dog udskiftes eller tømmes, når de er fulde og metoden kan sjældent stå alene mod de generende fluer.
Kemisk fluebekæmpelse
Hvis man vælger at anvende kemi, er larvicider – et smøremiddel – den mest anvendte metode. Her vander man langs kanten af dybstrøelsen, hvor der oftest er fluelarver. Vær dog opmærksom på, at larvicider udelukkende har effekt mod fluernes larver og ikke de fuldt udviklede fluer.
Hyppige udmugninger kan være med til at holde flueproblemet i ave, da man fjerner en del af de kilder, der forårsager fluernes eksistensgrundlag i staldene. Det kan dog være svært at holde staldene så fri for efterladenskaber fra dyrene, at det har god effekt mod problemet og det kan sjældent stå alene.
Efterår og vinter er lavsæson for fluer. Det kan derfor være fristende at drosle al arbejdet med fluebekæmpelse i staldene helt ned og nyde det lave antal af irriterende fluer. Men du gør klogt i at planlægge det kommende års fluebekæmpelse i efteråret/vinteren, for når varmen kommer i det nye år, så kommer fluerne også tilbage.
Fluer formerer sig hastigere i forbindelse med varme og det man kalder fluesæsonen ligger normalt fra marts/april til oktober/november. I vinterperioden falder antallet af fluer i takt med at temperaturen og du kan nemt glemme, hvor meget uønskede fluer kan plage dyr og mennesker i stalden.
Nogle venter til foråret, før de tager stilling til, hvordan sæsonens fluer skal bekæmpes, fordi man “lige vil se tiden an og se hvor slemt det bliver.” Men det kan koste dyrt på bundlinjen, hvilket du kan læse mere om i artiklen Landmand og snart forår? Forbered dig til fluesæsonen nu.
Det er lettere at forebygge end at helbrede
Når foråret kommer, så begynder arbejdet i markerne også og tiden begynde at blive knap til at tage stilling til sæsonens fluebekæmpelse. Og hvis først tiden går og de uønskede fluer når at etablere sig sig godt i stalden, skal du arbejde hårdere for at slå bestanden ned, end det er nødvendigt. Men du kan vælge to strategier, når du skal vælge bekæmpelsesmetode.
Strategi nr. 1: Symptombehandling med fluegift
Du kan vælge at bekæmpe de voksne fluer efterhånden som de dukker op, og anvende akutte midler som tågespray med f.eks. Aquapy (Aerosol med gift) alternativt et smøremiddel med nervegift som f.eks. Agita. Sidstnævnte indeholder et sukkerholdigt lokkemiddel og har en akut effekt, der kan vare op til 4 uger.
Fordele:
Du opnår en hurtig effekt og vil se, at antallet af fluer reduceres kraftigt. Det gælder både tågespray og smøremidler
Tågesprayen vil have effekt på alle typer af fluer og fluer på alle stadier, dvs. også larver og æg
Smøremidler kan have effekt op til 4 uger efter behandling, hvis du overvander de behandlede områder med vand med jævne mellemrum
Ulemper:
Brugsanvisningen på midlerne skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare, da midler som f.eks. Aquapy er meget giftigt og b.la. ikke må indåndes eller udledes til miljøet. Eventuelle udslip skal også opsamles
Forskning viser, at de mange generationer af fluer igennem fluesæsonen øger risikoen for, at de udvikler resistens overfor midlet og du kan derfor være nødt til at skifte mærke for at bevare en effekt
Smøremidler må kun anvendes på flader udenfor dyrenes rækkevidde
Tågespray har en kort langtidseffekt og midlet skal bruges ofte for at holde mængden af fluer nede sæsonen igennem
Smøremidler har ingen effekt på stikfluer, da de ikke tiltrækkes af sukker, men af blod
Hverken tågespray eller smøremidler må anvendes i økologiske besætninger
Behandlingen skal gentages hele fluesæsonen igennem (Ifølge datablad: Tågespray ca. 26 gange årligt, Smøremiddel ca. 13 gange)
Strategi nr. 2: Forebyggende behandling enten med fluegift eller biologisk fluebekæmpelse
For at få reel bugt med fluerne og ikke blot symptombehandle problemet, når fluerne er begyndt at svirre om dyrene, er det nødvendigt at bekæmpe dem, før de udvikler sig fra larvestadiet til fluer.
Forebyg med gift
Før fluesæsonen begynder kan man arbejde forebyggende med et larvicid, som f.eks. Neporex eller Hokoex, der indeholder gift målrettet mod fluelarver. Midlet strøs eller opløses i vand og vandes ud langs kanten af den boks, du vil behandle. I stalde med spaltegulv og svinestalde skal hele gulvfladen behandles.
Fordele
Effektivt mod stuefluer og stikfluer
Larvicider har ikke vist tegn på fare for resistens
Ulemper
Ingen akut effekt på voksne fluer. Du kan supplere med et smøremiddel, der har effekt mod voksne fluer
Effekt ca. 14 dage efter 1. behandling
Larvicider må ikke anvendes af økologer
Behandlingen skal gentages fluesæsonen igennem (Ifølge datablad: ca. 13 gange)
Forebyg med biologisk fluebekæmpelse
Hvis du vælger at forberede dig på fluesæsonen og ønsker at bruge minimal tid og kræfter på fluebekæmpelse, så kan biologisk fluebekæmpelse være vejen frem for dig. Denne behandlingsløsning foregår ved, at indsætte gyllefluer eller snyltehvepse til staldmiljøet i det tidlige forår. Begge er effektive, naturlige fjender af både stuefluer og stikfluer.
Fordele
Effektivt mod stuefluer og stikfluer
Abonnementsløsning, med en leveringsplan for fluesæsonen, hvor produkterne leveres direkte til stalden, når det er tid til at tilføre dem
Forebyggende helhedsløsning hele fluesæsonen igennem
Minimal arbejdsbyrde i stalden. Produkterne hænges op i medfølgende beholder, eller tilføres staldmiljøet på anbefalede steder i stalden, når de ankommer
Ingen risiko for udvikling af resistens overfor midlet
Kan anvendes af økologer
Ulemper
Ingen akut effekt på voksne fluer
Der er en etableringsperiode på ca. 4-6 uger for gyllefluerne og snyltehvepse, før effekten sætter ind. Derfor er den god ide, at starte løsningen op, før fluesæsonen for alvor begynder
Behandlingen skal gentages fluesæsonen igennem (6-11 gange – afhængig af staldforhold)
Gyllefluer bruges til bekæmpelse af andre fluer i svine- og kvægstalde. Dens larver lever af at æde andre fluers larver. De er velegnet til bekæmpelse af andre fluer i stalde med bl.a. gyllekanaler. Kilde: Gyllefluer på abonnement. Miljøfluen
Snyltehvepse er en lille gruppe af hvepse, der formerer sig ved at lægge sine æg i fluepupper. De er velegnet til bekæmpelse i stalde med dybstrøelse og ankommer i et lukket bæger til stalden. Hvepsene skal ned i strøelsen for at finde de fluepupper, der indeholder uønskede fluer. Enten skal man strø dem ud eller placere bægeret i nærheden af det område, man vil bekæmpe. Kilde: Snyltehvepse på abonnement, Miljøfluen
Etabler gyllefluerne eller snyltehvepsene i stalden i det tidlige forår, inden varmen kommer og hold fluerne væk allerede fra begyndelsen af sæsonen. Sæt ind med nogle få tidlige leveringer og oplev, at du kan holde antallet af uønskede fluer nede hele sæsonen.
Nachman, Gösta & Skovgård, henrik (2016) Fluesimulatoren. Aktuel Naturvidenskab. Nr. 4.
Skovgård, H. (2004) Sustained releases of the pupal arasitoid Spalangia cameroni (Hymenoptera: pteromalidae) for control of house flies, Musca domestica and stable flies Stomoxys calcitrans (Diptera: Muscidae) on dairy farms in Denmark. Biological Control, bind 30, s. 288-297
Kvæg kan blive stresset af fluer, især stikfluer. De kan blive generet så meget, at det kan betyde tab på bundlinjen. Malkekvægs produktion af mælk kan blive nedsat og kalves tilvækst kan blive påvirket negativt. Derfor er der god mening i at bekæmpe fluer i stalden. Det er dog blevet en kende vanskeligere at gøre i økologiske besætninger efter 1. januar 2022.
Det er ikke tilladt at bruge fluespray eller andre kemiske midler mod fluer i en økologisk kvægbestand, så det kan være nødvendigt at bekæmpe fluer på andre måder.
Lægemidler mod fluer har tidligere være tilladt at anvende frit, og det er ikke forbudt at anvende midlerne mod fluer i økologiske kvægbesætninger, men du må ikke længere bruge dem forbyggende og du skal have en dyrlæge til anvise behovet for midlerne.
Din dyrlæge skal godkende brugen af lægemidlerne
Din dyrlæge skal vurdere, om risikoen for fluestik hos dine køer er så stor, at der kan opstå skader eller alvorlige gener for dyrene. Kun i det tilfælde kan dyrlægen anvise brugen af midlerne og du må kun få udleveret midler til 5 dages brug.
Du skal kunne fremvise en dyrlægeanvisning for økologikontrollen, hvis du anvender midlerne og du skal notere brugen i din logbog. Herudover må du kun opbevare midlerne på bedriften, indtil behandlingen er gennemført.
Ny EU-forordning kræver 48 timers tilbageholdelse af mælk, hvis du bruger lægemidler mod fluer
En ny EU-forordning, der trådte i kraft i januar 2022, har betydet, at mælken fra økologisk kvæg skal tilbageholdes i 48 timer, hvis du får anvist lægemidler mod fluer eller parasitter og bruger dem. Det kan også have en negativ effekt på indtjeningen, så det kan være oplagt at undersøge, hvilke andre muligheder, der er for fluebekæmpelse.
Hvad kan du så gøre mod fluerne i stalden?
Der er forskellige tilgange, du kan tage til at bekæmpe fluer i økologiske kvægbesætninger.
Ikke-receptpligtige midler kan delvist bruges mod fluerne. Udover lægemidler, anvist af dyrlægen, kan du vælge at anvende ikke-receptpligtige midler til udvortes brug. De må dog ikke være registrerede som veterinære lægemidler.
Pour-on midler og øremærker mod fluer er ikke længere godkendt til økologiske besætninger. Normalt indgår midler som pour-on midler, øremærker mod fluer, der er godkendt efter Biocidforordningen, men de er ikke længere tilladte til brug i økologiske kvægbesætninger. De må ikke derfor længere anvendes eller forefindes på bedriften.
Salver og manuelle metoder må gerne anvendes. Salver og manuelle metoder som afvaskninger og tildækning af patteanlæg eller brug af hjortetakolie er tilladt i økologiske besætninger og skal ikke registreres i logbogen. Midlerne må også gerne opbevares på bedriften.
Mekaniske metoder kan frit anvendes i kvægbesætninger mod fluer. Fluepapir, fluefangere med lim eller fælder med ultraviolet lys kan have en vis effekt på fluerne i stalden, men de kan have svært ved at stå alene i bekæmpelsen af fluer. Det kan du læse mere om i Fluer kan udvikle resistens overfor fluegift (Insekticider). En flue har et liv, som æg, puppe, larve og fuldt udviklet, flyvende flue og ved mekaniske løsninger, bekæmpes kun de sidstnævnte. Ofte får man derfor kun bekæmpet en brøkdel af de flyvende fluer, der finder vej hen til fælderne og ikke dem, der tiltrækkes til dyrene.
Biologisk fluebekæmpelse med snyltehvepse i økologiske kvægbesætninger har god effekt
I økologiske kvægbesætninger med dybstrøelse er der mulighed for at indsætte snyltehvepse, som en naturlig bekæmpelsesmetode mod fluer. Fluerne bekæmpes i dybstrøelsen, hvor de endnu ikke er klækket som flyvende fluer og kommer derfor aldrig op og generer dyrene.
Snyltehvepsene skal blot tilføres hver 14. dag i fluesæsonen og har stor effekt på fluebestanden i stalden. Bekæmpelsen skal dog igangsættes inden fluesæsonen kommer i gang, så gerne i marts. Der er lavet flere forsøg med hensyn til effekten af snyltehvepse og der er stort set lige så stor effekt på alm. stuefluer og stikfluer.
Herunder kan du se, hvordan metoden kan anvendes i praksis.
I økologiske stalde med gyllekanaler er det muligt at anvende gyllefluer, der naturligt bekæmper fluelarver i gyllen. Det er også muligt at bruge en kombination af gyllefluer og snyltehvepse. Herunder kan du se et bud på, hvordan problemet kan løses – også i konventionelle kvægbesætninger.
Referencer
Seges (2018) Fluemidler til økologiske dyr. Landbrugsinfo. Publiceret d. 30. maj, 2018
