Når du arbejder med biologisk fluebekæmpelse, er timing afgørende. Derfor er det vigtigt, at dine nyttedyr når frem til det rigtige sted – hver gang.
Gør det nemt for dig selv – og sikr dig, at dine pakker ender det rette sted.
Vi sender utrolig mange pakker rundt til landbruget i Danmark og oplever, at dine leveringsbehov bliver mere og mere komplekse – især når ét CVR-nummer dækker flere lokationer. Har du f.eks. flere ejendomme eller leveringsadresser? Det har vi fuldt styr på, men i nogle tilfælde oplever vi, at PostNord ikke altid har tilstrækkelig information om, hvor pakken præcist skal leveres eller placeres. Det vil vi gerne hjælpe dig med at optimere og der er tre ting, du kan gøre for at hjælpe dine pakker bedst muligt på vej.
Sørg for vi har dit nyeste telefonnummer
Download PostNords app
Tilmeld dig Modtagerflex
Få en sms: Sørg for, at vi har dit nyeste telefonnummer
Når vi sender pakkerne til dig, så samarbejder vi med PostNord om at få pakken afsted. Du modtager en sms, når PostNord afleverer din pakke, men du skal have oplyst dit telefonnummer til os for at kunne få sms’en. Har du været kunde hos os i mange år, og måske fået nyt telefonnummer undervejs, så giv os et kald på tlf. 98 25 99 00 og sikr dig, at vi har dit nyeste nummer.
Sms’en er ikke altid nok – hent PostNord appen
Vi ved, at du ikke altid er hjemme på adressen, når pakkerne ankommer, og så skal PostNord vide, hvor de skal placere din pakke. Ofte har vi lavet et notat til PostNord, så de ved hvor de må sætte pakken, men du kan hjælpe posten på vej ved også at tilmelde dig modtagerflex, og det kan du gøre i PostNord appen.
Det lettere også fejlfindingsprocessen, hvis posten laver en fejl og sætter din pakke et sted, hvor det ikke er aftalt. I en sms medfølger der ikke altid et billede af pakkens placering, men det er der faktisk mulighed for, hvis du anvender PostNords app.
Download PostNord appen
Der er mange fordele ved at downloade appen, da du her har det fulde overblik over alle pakker, du modtager med PostNord – herunder dine pakker fra Miljøfluen®.
Fordelene er:
Pakker til din adresse tilføjes automatisk i appen Følg dine pakker Chat med PostNords kundeservice Du får et foto af leveringen I appen kan du tilmelde dig modtagerflex, som hjælper posten på vej
Her kan du downloade PostNord appen i App Store og Google play
Som en sidste sikring for at modtage Miljøfluens pakker korrekt hver gang, så bør du tilmelde dig modtagerflex, hvilket du også kan gøre vha. PostNord appen.
Tilmeld dig Modtagerflex
Gyllefluer og snyltehvepse har ikke godt af at stå og vente for længe i en pakkeboks, så det er god ide, at få fortalt PostNord, hvor de må placere dine pakker, når du ikke er hjemme til at tage i mod dem. Når du har tilmeldt dig Modtagerflex ved PostNord, ringer postbuddet ikke på, men sætter pakken sikkert på det sted, du har valgt. Hvis du er MitID-valideret i appen, så tager buddet et foto af pakken og placeringen, som du straks kan se i appen.
Med Modtagerflex kan du:
Vælge selv præcist, hvor pakken må stilles, hvis du ikke er til stede
Følge leveringen online hele vejen frem
Modtag dokumentation med billede af afleveringssted
Hvis du har gennemgået alle tre steps i artiklen har du selv gjort alt for at du modtager dine pakker så let som muligt og giver dig selv de bedste muligheder for at have overblik over dine leveringer.
Hvis du har spørgsmål til noget af ovenstående, så giv os et kald på tlf. 98 25 99 00, så hjælper vi dig på vej.
Gyllefluer (Hydrotaea Aenescens) er en lille type flue, som kan anvendes til at bekæmpe uønskede fluer i svine- og kvægstalde. De er b.l.a. naturlige fjender af stuefluer (Musca domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans, da deres fluelarver æder andre fluers larver. De kan tilføres med regelmæssige mellemrum til b.l.a. svine- og kvægstalde for at holde bestanden af fluer nede.
Undgå at gyllefluerne dør eller lider overlast, inden de kommer ind stalden og kan gøre deres arbejde
Gyllefluer fra Miljøfluen pakkes i perforerede poser og sendes med posten direkte til den stald, hvor de uønskede fluer skal bekæmpes. I stalden skal poserne pakkes ud, åbnes og placeres i de beholdere, som Miljøfluen har medsendt den første gang, du modtager gyllefluer.
De pakkes i poser sammen med en vis mængde bekyttelsesmateriale.
Det er dog i midlertid ikke helt ligegyldigt, hvordan man håndterer poserne med gyllefluer, når de ankommer til stalden.
Fluerne er i høj grad i live inden i poserne og selvom de er ganske robuste dyr, så er de nu engang levende dyr, der hverken kan tåle for meget kulde eller for meget varme.
Herunder følger en række råd til, hvordan du bedst håndterer poserne med gyllefluer, når de ankommer til stalden, så de ikke lider overlast eller på anden måde håndteres forkert, så du ikke får det udbytte ud af gyllefluerne, som du ønsker.
Råd nr. 1: Åben papkassen ved ankomst, da fluelarverne skaber meget friktionsvarme
Larverne i poserne genererer en del friktionsvarme, når de bevæger sig. De vrikker og bevæger sig i poserne og alene den bevægelse skaber en stor mængde varme. Du kan opleve, at poserne føles lune, når du holder dem i hånden og det er alene larvernes friktionsvarme, der har skabt det.
Fluer bliver naturligt mere aktive, jo varmere et miljø, de befinder sig i, men alt for høje temperaturer kan tage livet af dem. Derfor er det en god idé at åbne papkassen, når den ankommer til stalden.
Hvis ikke du har tid til at åbne poserne og placere poserne i de tilhørende beholdere, så kan de sagtens vente i papkassen en dags tid eller to, indtil du har tid til at få dem ind i stalden, så længe du altså har åbnet papkassen, så den overskydende varme kan komme ud.
Papkasse med gyllefluer på vej til afsendelse. Poserne pakkes i mindre rum i papkassen, netop for at de ikke “varmer hinanden” for meget op under transporten.
Råd nr. 2: Placer ikke poserne med gyllefluer for koldt
Hvor fluelarverne nok genererer en del friktionsvarme (se råd nr. 1), så kan de heller ikke modstå for store mængder kulde. Kulde gør fluerne mere sløve og kan forsinke deres livscyklus. Under meget kolde temperaturer kan de endda dø. Særligt under hård frost.
I det tidsrum, der går fra, at du modtager forsendelsen med gyllefluer til poserne tages ud, åbnes og placeres i beholderne, skal du helst undgå at fluerne bliver placeret et koldt sted.
Gyllefluer kan dog sagtens klare en alm. mild kuldepåvirkning, men decideret hård frost kan skade fluerne. Derfor bør de ikke opbevares udendørs i vinterperioden over længere tid.
Råd nr. 3: Hvis gyllefluerne ikke bevæger sig særlig meget ved ankomst, kan det skyldes kuldepåvirkning under transport – det kan hjælpe at placere poserne et lunt sted
Oplever du, at fluelarverne ikke bevæger sig særlig meget ved ankomsten, kan det skyldes, at de har været udsat for kulde under transporten.
Som udgangspunkt sker der intet ved en helt alm. kuldepåvirkning – heller ikke over længere tid. Fluerne kan blot virke mindre aktive og være en smule forsinkede i deres livscyklus. Det kan hjælpe at placere poserne et lunt sted en dags tid, f.eks. et forrum, hvor du kan holde lidt øje med dem.
Efter kort tid under varmere forhold, skal du gerne kunne se mere bevægelse i poserne og flere udklækkede gyllefluer.
Hvis du efter 8-10 dage stadig ikke oplever nogen former for liv i posen, så har kuldepåvirkningen muligvis været for stor. Så er du velkommen til at kontakt Miljøfluen® på tlf. 98 25 99 00 eller info@miljofluen.dk og få posen erstattet uden beregning.
Gyllefluer kan anvendes til at bekæmpe andre generende fluer i b.la. svine- og kvægstalde. Deres larver spiser af de andre fluers larver, når de støder på dem i staldens gylle og mange landmænd anvender dem strategisk for at få bugt med de fluer, som man ikke ønsker at have i en stald. Men nogle tror, at gyllefluen er en genmanipuleret og en “unaturlig” flue. Det har imidlertid intet på sig, og gyllefluen er en flue, der lever frit i det meste af Europa og Nordamerika. Her er historien om dens oprindelse.
Gyllefluer anvendes i dag som naturlig fluebekæmpelse
Gyllefluen er en særlig flue, der er kendetegnet ved at have en larve, der spiser larver fra andre fluer, herunder den alm. stuefluer og stikfluen. Den har evnen til at æde op til 20 stueflue larver om dagen i den periode, hvor den selv er larve. Det er et sjældent eksempel på, at et dyr dræber mere, end det faktisk kan spise. Desuden adskiller den sig fra andre fluer på selve fluestadiet ved, at den foretrækker mørke områder, ikke gerne sætter sig på dyr eller mennesker og så holder de sig tættere på jorden end andre fluer typisk gør. (Hogsette & Jacobs, 2003)
De egenskaber gør gyllefluen til en praktisk og effektiv samarbejdspartner for landmænd, når de gerne vil komme andre fluer i en stald til livs. Ved strategisk at indsætte portioner med gyllefluer med jævne mellemrum til staldens miljø, er resultatet, at landmanden holder antallet af de irriterende fluer nede – i mange tilfælde helt væk. Det har stor betydning for både dyrevelfærden og arbejdsmiljøet i en stald.
Kær flue har mange navne
Gyllefluen har mange kaldenavne. Eksempler er “bioflue”, “rovflue” eller “miljøflue”. Alle er betegnelser, der, siden 1990’erne, er blevet brugt i Danmark om den samme flue. Dens latinske navn er Hydrotaea Aenescens, men også det har ændret sig gennem tiden. Inden da hed den Ophyra aenescens på latin. På engelsk betegnes de oftest som ‘The American black dump fly”.
Gylleflue (Hydrotaea Aenescens)
Gyllefluer kom til Europa i 1960’erne fra Nordamerika vha. rejsende
Gyllefluer blev først opdaget i Europa omkring 1960’erne i Østrig, og man mener, at den er blevet indført sammen med rejsende på tværs af kontinenterne, så at den altså oprindeligt kommer fra Nordamerika. I forskningsartiklen “The American black dump fly Hydrotaea aenescens (Wiedemann, 1830)
(Diptera, Muscidae) in Britain and Ireland” fra 2007 forsøger man, at klarlægge, hvordan den er kommet til England og Irland. Der beskriver man teorien om, at den er kommet til Europa med fiskere, der rejste til og fra Frankrig.
Gyllefluer er, som mange andre fluer, enormt begejstrede for varme og trives derfor rigtig godt i veltempererede lande, men fordi den også tiltrækkes af gødning, skrald og forrådnelse, som ofte forårsager temperaturstigninger, er den også fundet i det sydlige Norge. På den måde kan den overleve de kolde vintre i det meste af Norden og herunder Danmark. (Pont, Lole & LeBlanc, 2007)
Gyllefluen er altså en flue med stor tilpasningsevne og den har vist sig, at trives godt på vores egne.
Masseopformering af gyllefluen, gør den til et praktisk værktøj for landbruget
Hos Miljøfluen har vi produceret og leveret gyllefluer til landmænd siden 1993 og i sin tid var det på baggrund af nyheden om, at personer i det tidligere DDR var begyndt at anvende dem til specifikt at bekæmpe almindelige stuefluer og stikfluer i svinestalde. Det var en spændende ide og en anderledes måde at se fluebekæmpelse på – at man gør nytte af naturens egen ressourcer.
I lyset af, at gyllefluen altså ikke er genmanipuleret, minder produktionen af gyllefluer hos Miljøfluen meget om produktionen af andre landbrugsdyr i Danmark. Vi opformerer dem i lukkede produktionsfaciliteter, hvor de passes og plejes som andre landbrugsdyr. De fodres og gives gode forhold til at forplante sig og dermed bygger Miljøfluens gyllefluer på en helt normal proces – nemlig naturens.
Foto: Produktionschef Søren Nielsen og seniordyrlæge hos Landbrug & Fødevarer Jane Rasmussen, Januar 2026
I januar 2026 blev vi for 32. år i træk SPF-godkendt som produktionssted hos Landbrug & Fødevarer. Det betyder, at de metoder, vi bruger til at producere vores biologiske fluebekæmpelse overholder de gældende SPF-regler, så vores nyttedyr ikke bringer smitte med ud i staldene.
Miljøfluen® er med til at sætte standarden på området
Miljøfluen® begyndte sin produktion af gyllefluer til brug som biologisk fluebekæmpelse i Danmark tilbage i 1993. Vi var pionere på området og har igennem tiden samarbejdet med SPF-Sund, for at kunne sætte standarden på området. For at kunne sende vores produkter til besætninger med SPF-status har vi lagt vores produktionsmetoder efter de smittebeskyttelses-regler, som besætningerne selv skal følge. Vi har tidligere fortalt om vores indsats for, at Miljøfluens produktion er nyttedyr er godkendt til brug i SPF-stalde.
Regelmæssige tjek har derfor i 32 år været en naturlig del af vores arbejde for at sikre smittebeskyttelse af produktionen, samt sikre tryghed hos vores kunder med SPF-behov.
Som en del af vores løbende kvalitetsarbejde, tjekkes vores produktionsfaciliteter derfor årligt af en dyrlæge fra SPF-Sund. Og i januar 2026 havde vi besøg af Jane Rasmussen, seniordyrlæge hos Landbrug & Fødevarer, som gennemgik et sundhedstjek af vores produktion af biologisk fluebekæmpelse – og alt er, som det skal være.
Det danske SPF-system er et sundhedssystem, der vha. stramme regler for smittebeskyttelse, giver en status for en svinebesætnings sundhed. De danske besætninger, der er med i ordningen, får regelmæssige besøg af SPF-SUND eller besætningsdyrlægen. (Landbrug & Fødevarer, 2022)Miljøfluens produktion af gyllefluer og snyltehvepse er godkendt til brug i danske SPF-stalde og det betyder, at der tages særlige forholdsregler for at undgå smittespredning, når insekterne produceres.
Hvad står SPF for?
SPF står for “Specific Pathogen Free” og kan oversættes med “Fri for specifikke smittestoffer“. Når man som producent af grise, opnår SPF-sundhedsstatus betyder det, at besætningen ved undersøgelsestidspunktet er dokumenteret fri for en række sygdomme, som kan forårsage store tab af grise. De sygdomme, der er fokus på er:
Mycoplasma lungesyge
Ap-lungesyge
PRRS
Svinedysenteri
Nysesyge
Skab
Lus
I Danmark er der ca. 3100 svinebesætninger, der har SPF-status. (SPF-Sund, 2022) De inddeles i henholdsvis en rød og blå kategori.
De røde SPF-besætninger er avls- og opformeringsbesætninger. De er de mest sundhedsmæssigt bedst overvågede besætninger i Danmark.
Blå SPF-besætninger, der omfatter produktion af alm. slagtesvin og smågrise, overvåges efter samme regelsæt, men undersøges mindre intensivt end de røde. (Landbrug & Fødevarer, 2022)
Miljøfluens SPF-forholdregler
Miljøfluens produktion af gyllefluer og snyltehvepse er godkendt til brug i alle SPF-stalde. Produktionsfaciliteterne besøges årligt af en SPF-Sunds dyrlæge, der gennemgår virksomhedens produktionsbygninger, lagerfaciliteter samt procedurer for smittebegrænsning.
Miljøfluens procedure for SPF-smittebegrænsning
Der findes ikke grisebesætninger i en radius af 1000 meter af Miljøfluens produktionsbygninger
Produktionen af nyttedyr foregår i et lukket system. Indsugning er beskyttet af et fintmasket fluenet og det samme er udsugning
Vinduer i produktionsbygningen åbnes aldrig og der er udelukkende adgang til bygningen via et forrum
Produktionsbygningens forrum er inddelt i uren/ren zone, hvor medarbejdere vasker hænder og skifter overtøj. Herudover sættes ude-fodtøj i uren zone og og inde-fodtøj tages på i ren zone
Hver dag desinficeres gulvet i forrummet
Miljøfluens medarbejdere, der har har sin daglige gang i produktionsfaciliteterne, må ikke eje, besøge eller på anden måde have noget med grise at gøre
Det er kun faste produktionsmedarbejdere, der har adgang til produktionsfaciliteterne – med undtagelse af eventuelle håndværkere og dyrlæge fra SPF-Sund.
Håndværkere, der undtagelsesvis skal besøge Miljøfluens produktionsfaciliteter, får overtræksfodtøj på og må ikke have været i kontakt med grise indenfor 48 timer før besøget
Alt produktions-materiale, emballage m.m., der bruges til opformerings af gyllefluer og snyltehvepse, står i aflukket lagerrum i mindst 48 timer, før det bringes ind i Miljøfluens produktionsfaciliteter
Alle træspåner, der anvendes som beskyttelses-materiale i gyllefluernes poser og snyltehvepsenes beholdere, købes udelukkende hos SPF-Sund godkendte leverandører
Katte, hunde og fugle er hindret adgang til produktionen
Rotte- og musesikring foretages af et professionelt skadedyrsfirma
Fluer formerer sig villigt i stalde med svin og kvæg. Den almindelige stueflue (Musca domestica) og den blodsugende stikflue (Stomoxys calcitrans) udvikles blandt andet i dyrenes gødning og i foråret og sommerhalvåret, når temperaturen stiger, formerer de sig hurtigt og forlader ofte staldanlæggene. Det kan genere naboerne i området og skabe problemer.
Blandt andet derfor er det lovpligtigt, efter loven om husdyrbrug, at forebygge og begrænse bl.a. fluegener:
Med denne lov tilsigtes særlig
1) at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener og uhygiejniske forhold som følge af husdyrhold og fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v.,
Som landmand er man derfor forpligtet til at bekæmpe fluer i ens stalde, hvad enten det så er i svinestalde, kvægstalde eller andre stalde med dyrehold.
Kommunen fører tilsyn med, om loven bliver overholdt
For at vejlede landmanden og forebygge problemer fører kommunerne såkaldt regelmæssigt miljøtilsyn med det enkelte landbrug. I dette tilsyn er der også fokus på, hvordan man bekæmper skadedyr som fluer.
Kommunen kan råde og vejlede landmanden om tiltag, der kan forbedre en eventuel problematik og ofte udarbejdes der en handleplan for at løse problemet, hvis der er behov for det.
Referencer
Ministeriet for Grøn Trepart (2025) Husdyrbrugloven LBK nr 1065 af 21/08/2025.
Der er store fordele ved foråret og sommeren i Danmark, når man er landmand. Varmen kommer, det hele begynder at gro og sæsonen kan rigtigt komme i gang. Men sammen med varmen, dukker fluerne også op, og det kan få stor betydning for dyrene i dine stalde. Så forbered dig allerede nu på sommerens fluesæson.
En stueflue lægger op til 1000 æg i sin levetid og laver ca. 10-12 generationer på et år
Fluesæsonen i Danmark følger naturligvis vejret, som så meget andet, men normalt ligger den fra marts/april og slutter omkring oktober/november. Sommerens varme får antallet af fluer til at eksplodere.
Fluer er en massebetegnelse for mange forskellige typer af fluer. Der er forskellige størrelser og egenskaber, men de mest plagsomme i de danske stalde om sommeren, er ofte stuefluer (Musca domestica). Stuefluens lægger æg i frisk gødning og hver kan lægge flere hundrede æg pr. gang, op til 1000 stk. i løbet af sin levetid og lave ca. 10-12 generationer af fluer på et år. (Britannica, 2019, Nielsen, Boy Overgaard, 2021)
Stalde er ofte opvarmede og kombinationen med fugt og gødning gør dem til et yndet ynglested for fluer. Så der er ikke noget at sige til, at fluer nemt kan blive en plage i stalden.
Fluer kan have negativ betydning for din bundlinje
Udover stuefluen som svirrer og sidder på dyrene, er stikfluer (Stomoxys calcitrans) også et stort problem for mange landmænd. De generer dyrene ved at stikke dem og suge blod, og de kan gøre dem stressede i en sådan grad, at de ikke vil lægge sig og æde. (Taylor, 2020)
Fluer kan påvirke malkekvægs produktion i form af tabt mælkeproduktion og tabt tilvækst. DLG har i 2021 påpeget netop hvor meget tab, man kan forvente, hvis ens malkekvæg belastes af fluer. Det kan du læse mere om i indlægget Fluer kan påvirke malkekvægs produktion.
Sådan går du sommeren i møde som landmand
Der er to strategier, du kan vælge i forhold til fluebekæmpelse, når du skal se frem mod sommeren. Du kan vælge at behandle problemet i takt med at det opstår, eller du kan vælge at gå sæsonen forberedt i møde.
Strategi nr. 1: Brandslukningsmetoden (symptombehandling)
Du kan vælge at bekæmpe de voksne fluer efterhånden som de dukker op, og når fluemængden bliver for stor, så anvende akutte midler som tågespray med f.eks. Aquapy (Aerosol med gift) eller et smøremiddel med nervegift som f.eks. Agita. Sidstnævnte indeholder et sukkerholdigt lokkemiddel og har en akut effekt, der kan vare op til 4 uger bagefter.
Behandlingen foretages mens dyrene er til stede i stalden og helst hen under aftenen, når de uønskede fluerne er mest aktive.
Fordele:
Du opnår en hurtig effekt og vil se, at antallet af fluer reduceres kraftigt. Det gælder både tågespray og smøremidler
Tågesprayen vil have effekt på alle typer af fluer og fluer på alle stadier, dvs. også larver og æg
Smøremidler kan have effekt op til 4 uger efter behandling, hvis du overvander de behandlede områder med vand med jævne mellemrum
Ulemper:
Brugsanvisningen på midlerne skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare, da midler som f.eks. Aquapy er meget giftigt og b.la. ikke må indåndes eller udledes til miljøet. Eventuelle udslip skal også opsamles
Forskning viser, at de mange generationer af fluer igennem fluesæsonen øger risikoen for, at de udvikler resistens overfor midlet og du kan derfor være nødt til at skifte mærke for at bevare en effekt
Smøremidler må kun anvendes på flader udenfor dyrenes rækkevidde
Tågespray har en kort langtidseffekt og midlet skal bruges ofte for at holde mængden af fluer nede sæsonen igennem
Smøremidler har ingen effekt på stikfluer, da de ikke tiltrækkes af sukker, men af blod
Hverken tågespray eller smøremidler må anvendes i økologiske besætninger
Behandlingen skal gentages hele fluesæsonen igennem (Ifølge datablad: Tågespray ca. 26 gange årligt, Smøremiddel ca. 13 gange)
Strategi nr. 2: Forbyggelse
For at få reel bugt med fluerne og ikke blot symptombehandle problemet, når fluerne er begyndt at svirre om dyrene, er det nødvendigt at bekæmpe dem, før de udvikler sig fra larvestadiet til fluer.
Forbyg med gift
Før fluesæsonen begynder kan man arbejde forebyggende med et larvicid, som f.eks. Neporex eller Hokoex, der indeholder gift målrettet mod fluelarver. Midlet strøs eller opløses i vand og vandes ud langs kanten af den boks, du vil behandle. I stalde med spaltegulv og svinestalde skal hele gulvfladen behandles. Begynd når de første fluer viser sig. Effekten træder ind efter 14 dage.
Fordele
Effektivt mod stuefluer og stikfluer
Larvicider har ikke vist tegn på fare for resistens
Ulemper
Ingen akut effekt på voksne fluer. Du kan supplere med et smøremiddel, der har effekt mod voksne fluer
Effekt ca. 14 dage efter 1. behandling
Larvicider må ikke anvendes af økologer
Behandlingen skal gentages fluesæsonen igennem (Ifølge datablad: ca. 13 gange)
Forbyg med biologisk fluebekæmpelse
Hvis du vælger at forberede dig på fluesæsonen og ønsker at bruge minimal tid og kræfter på fluebekæmpelse, så kan biologisk fluebekæmpelse være vejen frem for dig. Denne behandlingsløsning foregår ved, at indsætte gyllefluer eller snyltehvepse til staldmiljøet. Begge er effektive, naturlige fjender af både stuefluer og stikfluer.
Nyttedyrene skal tilføres med jævne mellemrum til staldmiljøet igennem fluesæsonen og leveres direkte til stalden.
Gyllefluer i pose
Snyltehvepse og gyllefluer
Snyltehveps
Fordele
Effektivt mod stuefluer og stikfluer
Abonnementsløsning, med en aftalt leveringsplan for fluesæsonen, hvor produkterne leveres direkte til stalden, når det er tid til at tilføre dem
Helhedsløsning, hvor forebyggelse er tænkt ind som en bekæmpelsesløsning hele fluesæsonen igennem
Minimal arbejdsbyrde i stalden. Produkterne hænges blot op i medfølgende beholder, eller tilføres staldmiljøet på anbefalede steder i stalden, når de ankommer
Ingen risiko for udvikling af resistens overfor midlet
Kan anvendes af økologer
Ulemper
Ingen akut effekt på voksne fluer
Der er en kort etableringsperiode på ca. 4-6 uger for gyllefluerne og snyltehvepse, før effekten sætter ind. Derfor er den god ide, at starte løsningen op, før fluesæsonen for alvor begynder
Behandlingen skal gentages fluesæsonen igennem (6-11 gange – afhængig af staldforhold)
Britannica, The Editors of Encyclopaedia (2019) “Housefly”. Encyclopedia Britannica, 17 Mar. 2019, Accessed 8 March 2022.
Britannica, The Editors of Encyclopaedia. “Stable fly”. Encyclopedia Britannica, 27 Feb. 2020, Accessed 8 March 2022.
Gregory A. Dahlem, (2009) Chapter 125 – House Fly: (Musca domestica), Editor(s): Vincent H. Resh, Ring T. Cardé, Encyclopedia of Insects (Second Edition), Academic Press, Pages 469-470
Nielsen, Boy Overgaard (2021) Fluer – egentlige fluer i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 7. marts 2022
Der er god mening i at bekæmpe uønskede fluer i en stalde, dels p.gr.a. arbejdsmiljøet for de ansatte og dyrevelfærd, men også p.gr.a. økonomi. Malkekvæg kan nemlig få nedsat produktion af mælk, hvis de bliver genereret af fluer. Og det betyder tab på bundlinjen.
DLG har i 2021 påpeget netop hvor meget tab, man kan forvente, hvis ens malkekvæg belastes af fluer. I indlægget Fluer forårsager tabt produktion, beskriver de, hvordan tabet både kan forekomme i form af tabt mælkeproduktion og tabt tilvækst.
Når en ko eller kalv generes af fluer ændrer de deres adfærd i forhold til værge sig mod fluerne og mister tid til at æde. De vifter med halen, kaster med hovedet og kløer sig på inventar og roterende børster. (DLG, 2021)
Tabet gælder mælkeproduktion og kalvenes tilvækst
DLG henviser til et litteraturstudie fra USA, der bygger på en række undersøgelser, som viser, hvordan generende fluer kan resulterer i et betydeligt økonomisk tab.
Det samlede billede viser et gennemsnitligt tab på 139 kg mælk pr. år for malkekøer. Når det gælder kalve frem til fravænning, kan det gennemsnitlige tab i tilvækst opgøres til henholdsvis 1,16 kg, mens tabet i tilvækst fra fravænning frem til slagt 1,68 kg.
(DLG, 2021)
Fluerne kan fjernes på flere måder
Der er flere måder at gøre noget ved flueproblemet.
Biologisk fluebekæmpelse
Underlaget i kvægstalde eller kalvebokse er ofte dybstrøelse. Her kan man tilføre snyltehvepse, som er naturlige fjender af både stuefluer (Musca Domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans). Ved at drysse snyltehvepsene ud langs kanten af boksen eller placere en beholder med de små hvepse i nærheden af boksen, kan man opnå stor begrænsning af de generende fluer. Har man gyllekanaler eller rundskyl i kvægstalden, kan man supplere med gyllefluer, der ligeledes er naturlige fjender af andre fluer.
Antal stikfluer pr. voksent kreatur i en stald i to på hinanden følgende år, først uden og dernæst med udsætning af snyltehvepse (Kilde: Nachman, Gösta & Skovgård, Henrik, 2016)
Mekanisk fluebekæmpelse
Mekanisk fluebekæmpelse forstås ofte som lysfælder eller limfælder. De kan placeres forskellige steder i stalden og har en vis effekt mod fluer. De skal dog udskiftes eller tømmes, når de er fulde og metoden kan sjældent stå alene mod de generende fluer.
Kemisk fluebekæmpelse
Hvis man vælger at anvende kemi, er larvicider – et smøremiddel – den mest anvendte metode. Her vander man langs kanten af dybstrøelsen, hvor der oftest er fluelarver. Vær dog opmærksom på, at larvicider udelukkende har effekt mod fluernes larver og ikke de fuldt udviklede fluer.
Hyppige udmugninger kan være med til at holde flueproblemet i ave, da man fjerner en del af de kilder, der forårsager fluernes eksistensgrundlag i staldene. Det kan dog være svært at holde staldene så fri for efterladenskaber fra dyrene, at det har god effekt mod problemet og det kan sjældent stå alene.
Der er krig i Ukraine. Det er efterhånden ikke gået nogen forbi og slet ikke det ukrainske folk. Krigen har stor effekt rundt i hele Europa og flere initiativer er sat i gang for at hjælpe. Projekt Hjælp Ukraine Nu er et af dem.
‘Projekt Hjælp Ukraine Nu’ hjælper i nærområdet
Projekt Hjælp Ukraine Nu samler penge ind til at støtte landsbyer og områder i det vestlige Ukraine, der modtager mange flygtende kvinder og børn fra storbyerne. Herudover går pengene også til validerede, ukrainske organisationer, der hjælper mennesker i de hårdest ramte områder af landet.
Indsamlingen er startet af danske landmænd i udlandet
Projektet er initieret af Tom Axelgaard, som er konsul for Ukraine og grundlægger af landbrugs- og fødevarekoncernen Goodvalley, der bl.a. producerer grise og har landbrug i Ukraine. Projektet er opbygget sammen med den Ukrainske ambassade i Danmark, nødhjælpsorganisation ‘Bevar Ukraine’, organisationen Danish Farmers Abroad, samt netværk og organisationer i både Danmark, Polen og Ukraine.
De samarbejdende parter har deres gang i Østeuropa – ikke mindst Ukraine og har tilknytning og netværk med virksomheder inden for landbrug- og fødevareproduktion i landet. Med kendskab til kulturen og landet har projektet mulighed for at gøre en forskel.
Mange ukrainske landbrugsmedarbejdere i Danmark er berørte
Igennem Miljøfluens tætte samarbejde med vores kunder i landbruget, har vi fået beretninger om ukrainske landbrugsmedarbejdere, der oplever krigen både på afstand og tæt på. Flere er rejst hjem for hjælpe i deres hjemland, andre modtager flygtede slægtninge her i Danmark og forsøger at få dem indkvarteret og i mange tilfælde hjælper deres arbejdsgivere de berørte ukrainere så godt som muligt.
Der er mange heldigvis mange initiativer i gang for at hjælpe ukrainerene på forskellige måder. Projekt Hjælp Ukraine Nu er blot et af dem. Vi har valgt at støtte projektet økonomisk og håber, at det gør nytte.
Miljøfluen er medlem af Danish Farmers Abroad, som er en forening og et netværk for danske landbrugsselskaber i udlandet samt en væsentlig del af deres leverandører. Foreningen er en del af samarbejdet omkring Projekt Hjælp Ukraine nu og Miljøfluen blev herigennem introduceret til initiativet.
Gyllefluer (Hydrotaea Aenescens) er en lille type flue, som kan anvendes til at bekæmpe uønskede fluer i svine- og kvægstalde. De er b.l.a. naturlige fjender af stuefluer (Musca domestica), da deres fluelarver æder andre fluers larver. De kan tilføres med regelmæssige mellemrum til b.l.a. svine- og kvægstalde for at holde bestanden af fluer nede.
Det korte svar på overskriften i denne artikel er: Nej. Der behøver ikke at være mange livlige fluer i posen, når den ankommer til din stald.
Der må gerne være udklækkede og livlige fluer i posen, men faktisk er det bedst, hvis antallet af udklækkede fluer i posen ved ankomsten til stalden, er på et minimum. Der skal til gengæld gerne være mange larver eller fluepupper at se i posen.
Her ses gylleflue-larver (hvide) og pupper, som fluerne snart klækker fra (rødlige og cylinder-formede). Larverne og pupperne er her vist uden beskyttelsesmateriale, som blandes i ved forsendelse.
Fordelene ved gyllefluens livscyklus benyttes, så de klækker i stalden og ikke i posen
Gyllefluen pakkes i perforerede poser fra Miljøfluen® og det sker på et stadie i gyllefluens liv, hvor den er larve eller forpuppet. Det har naturligvis den fordel, at den er til at håndtere og ikke flyver sin vej, før den pakkes i en pose.
Men herudover har det også den fordel, at larvernes levetid bruges, der hvor det tæller, nemlig i stalden.
Gyllefluens livs cyklus starter med, at fluen lægger æg, som igennem ca. 24 timer modnes og bliver til en lille, hvid larve. Den larve gennemgår tre stadier, hvor den vokser for til sidst at omdanne sig til en rødlig puppe. I puppen forvandler larven sig til en voksen flue, som efter ca. 5 dage udklækkes af puppen. Herefter gentages processen med nye æg og nye larver.
Larverne er den aktive part i udryddelsen af uønskede fluer
Det er netop på på larvestadiet, at gyllefluerne er mest effektive mod uønskede fluer. Larverne spiser andre fluers larver, som dermed aldrig når at udvikle sig til fluer, der flyver rundt stalden.
Hvis gyllefluerne ankommer til stalden som fluer og ikke larver, så får de voksne gyllefluer ikke så lang tid i stalden til at arbejde. En voksen flue lever omtrent 3 uger, og de skal helst bruge hele deres levetid i stalden, så de kan forplante sig og lave så mange nye larver som muligt, før de kan begynde at udrydde andre fluer.
Derfor er det ikke så vigtigt, at der er mange udklækkede fluer i posen, når den ankommer. Det er mere brugbart at modtage poser, der har mange larver og pupper.
Gør det nemt for dig selv – og sikr dig, at dine pakker ender det rette sted.
Sørg for vi har dit nyeste telefonnummer
