Overbrusning af grisene øger effekten af gyllefluer som biologisk fluebekæmpelse, fordi det holder gylleoverfladen fugtig og dermed skaber et ideelt mikroklima for gyllefluens larver. Disse larver ernærer sig af staldfluernes larver, og et optimalt fugtighedsniveau sikrer, at de formerer sig hurtigere og spreder sig mere effektivt.
En passende vandmængde i gyllen forebygger udtørring og dermed dannelsen af tørre pletter. Det er afgørende, at gylleoverfladen forbliver fugtig, men ikke skylles helt væk, da det er en forudsætning for gyllefluernes overlevelse og evne til at bekæmpe staldfluerne.
Gyllefluer udsættes direkte i kanalerne, hvor de begynder at lægge æg i gyllens overflade. Når æggene klækker, bliver de til rovlarver, som æder larverne fra de uønskede fluer. På den måde forebygges flueproblemer i stalden effektivt, fordi de uønskede staldfluer bekæmpes, inden de kan nå at udvikle sig og komme op fra gyllekanalerne.
Fakta
Hvad er tørre pletter? Tørre pletter er områder med indtørret gylle, som typisk opstår, når fast gødning og foderrester hober sig op og falder ned gennem spalterne i stedet for at blive skyllet eller skrabet ned i kanalerne. Det kan også skyldes dårlig staldhygiejne, forkert strøelse eller for tyk gylle.
Hvordan opstår tørre pletter? Tørre pletter kan opstå som følge af manglende eller ineffektiv omrøring, dårligt fald i kanalerne eller for tyk gylle. Indtørret foder, nedtrådt halm og ophobet gødning langs kanterne kan også bidrage til dannelsen af tørre pletter.
Ja, det kan du godt. Der skal dog være gyllekanaler i stalden, hvor gyllefluerne kan etablere sig. Hvis du oplever problemer med virkningen af gyllefluerne, kan det ofte skyldes, at der er opstået tørre pletter i gyllen. På disse tørre pletter kan gyllefluen ikke arbejde, da den vil kravle udenom og søge mod mere fugtige områder.
Brug overbrusningsanlægget, hvis der er tørre pletter i gyllen
Til gengæld trives staldfluer i dette miljø, og de kan derfor formere sig i de tørre pletter i gyllen. Det kan medføre problemer med stuefluer i stalden.
Problemet kan afhjælpes ved at overbruse de tørre områder, så overfladen igen bliver fugtig. Det skaber optimale forhold for gyllefluens larver, som hurtigt får fat og spreder sig over hele gylleoverfladen.
Gyllefluens larver vil herefter spise staldfluens larver og dermed udrydde de uønskede larver, inden de når at udvikle sig til voksne fluer. En ekstra gevinst er, at gylleoverfladen bliver mere homogen, hvilket gør det lettere at få gyllen ud af stalden.
Miljøfluen står altid klar med råd og vejledning, og vores konsulent har altid tid til et besøg, hvis der er behov.
Fakta
Hvad er tørre pletter? Tørre pletter er områder med indtørret gylle, som typisk opstår, når fast gødning og foderrester hober sig op og falder ned gennem spalterne i stedet for at blive skyllet eller skrabet ned i kanalerne. Det kan også skyldes dårlig staldhygiejne, forkert strøelse eller for tyk gylle.
Hvordan opstår tørre pletter? Tørre pletter kan opstå som følge af manglende eller ineffektiv omrøring, dårligt fald i kanalerne eller for tyk gylle. Indtørret foder, nedtrådt halm og ophobet gødning langs kanterne kan også bidrage til dannelsen af tørre pletter.
Gyllefluer kan anvendes til at bekæmpe andre generende fluer i b.la. svine- og kvægstalde. Deres larver spiser af de andre fluers larver, når de støder på dem i staldens gylle og mange landmænd anvender dem strategisk for at få bugt med de fluer, som man ikke ønsker at have i en stald. Men nogle tror, at gyllefluen er en genmanipuleret og en “unaturlig” flue. Det har imidlertid intet på sig, og gyllefluen er en flue, der lever frit i det meste af Europa og Nordamerika. Her er historien om dens oprindelse.
Gyllefluer anvendes i dag som naturlig fluebekæmpelse
Gyllefluen er en særlig flue, der er kendetegnet ved at have en larve, der spiser larver fra andre fluer, herunder den alm. stuefluer og stikfluen. Den har evnen til at æde op til 20 stueflue larver om dagen i den periode, hvor den selv er larve. Det er et sjældent eksempel på, at et dyr dræber mere, end det faktisk kan spise. Desuden adskiller den sig fra andre fluer på selve fluestadiet ved, at den foretrækker mørke områder, ikke gerne sætter sig på dyr eller mennesker og så holder de sig tættere på jorden end andre fluer typisk gør. (Hogsette & Jacobs, 2003)
De egenskaber gør gyllefluen til en praktisk og effektiv samarbejdspartner for landmænd, når de gerne vil komme andre fluer i en stald til livs. Ved strategisk at indsætte portioner med gyllefluer med jævne mellemrum til staldens miljø, er resultatet, at landmanden holder antallet af de irriterende fluer nede – i mange tilfælde helt væk. Det har stor betydning for både dyrevelfærden og arbejdsmiljøet i en stald.
Kær flue har mange navne
Gyllefluen har mange kaldenavne. Eksempler er “bioflue”, “rovflue” eller “miljøflue”. Alle er betegnelser, der, siden 1990’erne, er blevet brugt i Danmark om den samme flue. Dens latinske navn er Hydrotaea Aenescens, men også det har ændret sig gennem tiden. Inden da hed den Ophyra aenescens på latin. På engelsk betegnes de oftest som ‘The American black dump fly”.
Gylleflue (Hydrotaea Aenescens)
Gyllefluer kom til Europa i 1960’erne fra Nordamerika vha. rejsende
Gyllefluer blev først opdaget i Europa omkring 1960’erne i Østrig, og man mener, at den er blevet indført sammen med rejsende på tværs af kontinenterne, så at den altså oprindeligt kommer fra Nordamerika. I forskningsartiklen “The American black dump fly Hydrotaea aenescens (Wiedemann, 1830)
(Diptera, Muscidae) in Britain and Ireland” fra 2007 forsøger man, at klarlægge, hvordan den er kommet til England og Irland. Der beskriver man teorien om, at den er kommet til Europa med fiskere, der rejste til og fra Frankrig.
Gyllefluer er, som mange andre fluer, enormt begejstrede for varme og trives derfor rigtig godt i veltempererede lande, men fordi den også tiltrækkes af gødning, skrald og forrådnelse, som ofte forårsager temperaturstigninger, er den også fundet i det sydlige Norge. På den måde kan den overleve de kolde vintre i det meste af Norden og herunder Danmark. (Pont, Lole & LeBlanc, 2007)
Gyllefluen er altså en flue med stor tilpasningsevne og den har vist sig, at trives godt på vores egne.
Masseopformering af gyllefluen, gør den til et praktisk værktøj for landbruget
Hos Miljøfluen har vi produceret og leveret gyllefluer til landmænd siden 1993 og i sin tid var det på baggrund af nyheden om, at personer i det tidligere DDR var begyndt at anvende dem til specifikt at bekæmpe almindelige stuefluer og stikfluer i svinestalde. Det var en spændende ide og en anderledes måde at se fluebekæmpelse på – at man gør nytte af naturens egen ressourcer.
I lyset af, at gyllefluen altså ikke er genmanipuleret, minder produktionen af gyllefluer hos Miljøfluen meget om produktionen af andre landbrugsdyr i Danmark. Vi opformerer dem i lukkede produktionsfaciliteter, hvor de passes og plejes som andre landbrugsdyr. De fodres og gives gode forhold til at forplante sig og dermed bygger Miljøfluens gyllefluer på en helt normal proces – nemlig naturens.
