Snyltehvepse og gyllefluer

Ja, det kan du godt. Der skal dog være gyllekanaler i stalden, hvor gyllefluerne kan etablere sig. Hvis du oplever problemer med virkningen af gyllefluerne, kan det ofte skyldes, at der er opstået tørre pletter i gyllen. På disse tørre pletter kan gyllefluen ikke arbejde, da den vil kravle udenom og søge mod mere fugtige områder. 

Brug overbrusningsanlægget, hvis der er tørre pletter i gyllen

Til gengæld trives staldfluer i dette miljø, og de kan derfor formere sig i de tørre pletter i gyllen. Det kan medføre problemer med stuefluer i stalden.

Problemet kan afhjælpes ved at overbruse de tørre områder, så overfladen igen bliver fugtig. Det skaber optimale forhold for gyllefluens larver, som hurtigt får fat og spreder sig over hele gylleoverfladen. 

Gyllefluens larver vil herefter spise staldfluens larver og dermed udrydde de uønskede larver, inden de når at udvikle sig til voksne fluer. En ekstra gevinst er, at gylleoverfladen bliver mere homogen, hvilket gør det lettere at få gyllen ud af stalden.

Miljøfluen står altid klar med råd og vejledning, og vores konsulent har altid tid til et besøg, hvis der er behov.

Fakta​ 

  • Hvad er tørre pletter? 
    Tørre pletter er områder med indtørret gylle, som typisk opstår, når fast gødning og foderrester hober sig op og falder ned gennem spalterne i stedet for at blive skyllet eller skrabet ned i kanalerne. Det kan også skyldes dårlig staldhygiejne, forkert strøelse eller for tyk gylle.
     
  • Hvordan opstår tørre pletter?
    Tørre pletter kan opstå som følge af manglende eller ineffektiv omrøring, dårligt fald i kanalerne eller for tyk gylle. Indtørret foder, nedtrådt halm og ophobet gødning langs kanterne kan også bidrage til dannelsen af tørre pletter.
     
Smågrise

Fluer formerer sig villigt i stalde med svin og kvæg. Den almindelige stueflue (Musca domestica) og den blodsugende stikflue (Stomoxys calcitrans) udvikles blandt andet i dyrenes gødning og i foråret og sommerhalvåret, når temperaturen stiger, formerer de sig hurtigt og forlader ofte staldanlæggene. Det kan genere naboerne i området og skabe problemer.

Blandt andet derfor er det lovpligtigt, efter loven om husdyrbrug, at forebygge og begrænse bl.a. fluegener:

Med denne lov tilsigtes særlig

1) at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener og uhygiejniske forhold som følge af husdyrhold og fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v.,

Husdyrbrugloven, §1, stk. 2 (LLBK nr 1065 af 21/08/2025)

Som landmand er man derfor forpligtet til at bekæmpe fluer i ens stalde, hvad enten det så er i svinestalde, kvægstalde eller andre stalde med dyrehold.

Kommunen fører tilsyn med, om loven bliver overholdt

For at vejlede landmanden og forebygge problemer fører kommunerne såkaldt regelmæssigt miljøtilsyn med det enkelte landbrug. I dette tilsyn er der også fokus på, hvordan man bekæmper skadedyr som fluer.

Kommunen kan råde og vejlede landmanden om tiltag, der kan forbedre en eventuel problematik og ofte udarbejdes der en handleplan for at løse problemet, hvis der er behov for det.

Referencer

Ministeriet for Grøn Trepart (2025) Husdyrbrugloven LBK nr 1065 af 21/08/2025.

Ministeriet for Grøn Trepart (2018) Tilsyn.

+45 98 25 99 00
info@miljofluen.dk
Facebook
LinkedIn
YouTube