fluelarver

Af
Rottehale larve

Topfoto: Rottehale larve med dens karakteristiske “ånderør”

Hvis du mener at have set bier i din stald, så er sandsynligheden for, at det er  svirrefluer (også kaldet slamfluer) langt større. De har nemlig meget bedre muligheder for at yngle i stalden, end bier har. Svirrefluer begynder nemlig tilværelsen som såkaldte “rottehale larver” i fugtige steder i stalden. F.eks. under en malkerobot eller i en stalds gyllekanaler.

Derfor kommer der svirrefluer i din stald

Rottehalelaver er larver af svirrefluer og de lever i iltfattigt, stillestående vand. De kan også leve i gylle og i kvægstalde kan de optræde omkring mælkespild, f.eks. under en malkerobot. De kan endvidere ofte findes i vandpytter eller render i stalden.

De har en karakteristisk “hale”, der fungerer som et ånderør, så de kan trække vejret, mens de lever nede i gyllen/vandet.

De udvikler sig over tid til vokse fluer som kan forveksles med bier eller hvepse, fordi de ofte er stribede og summer. Derfor har du sikkert oplevet stribede svirrefluer i stalden i stedet for egentlige bier.

 

Særlige kendetegn

  • De voksne insekter er harmløse og stikker ikke
  • De kendes på deres evne til at “stå stille” svævende i luften som små helikoptere, inden de pludselig piler afsted
  • Deres farver kan variere meget. F.eks. fra brun til orange med sorte aftegninger
  • Hannerne har typisk lysere mønstre end hunnerne og deres øjne er også større
  • Larverne har en karakteristiske “hale”, der fungerer som et ånderør
  • Rottehale larverne gemmer sig typisk i revner og sprækker – kig efter i stalden, så finder du måske kilden
Eristalis tenax
Foto: Male drone-fly (Eristalis tenax) By Alvesgaspar - Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=3211670

Brug gyllefluer til at fjerne svirrefluer (rottehale larver) i stalden

Selvom svirrefluer ikke stikker dyrene i stalden, så kan de være ganske generende og optræde i stor population.

Den mest effektive måde at bekæmpe rottehale larverne på, er ved at hælde larver og pupper fra gyllefluer ned i kanalen, så vil de gøre arbejdet for dig. De æder nemlig rottehale larverne og fjerner problemet.

Modsat svirrefluerne holder gyllefluerne sig nede i gyllen og kommer ikke op i stalden til hverken dyr eller mennesker. De tilsættes endvidere i så små portioner, at de ikke blot “overtager” pladsen.

Rottehalelarver sidder ofte i revner og sprækker, og de kan med fordel skylles ned i kanalerne, for dernede vil gyllefluens larver æde dem. Selv om rottehalelaver er større end gyllefluens larver, forhindrer det ikke gyllefluelarverne i at æde rottehalelaverne. 

Det er nødvendigt at tilføre gyllefluer til stalden jævnligt for at holde svirrefluerne væk.

I videoen herunder kan du se, hvordan det kan gøres i en konventionel kvægstald med malkerobot og gyllekanaler:

Referencer: 

Wikipedia (2026) Rottehale (larve). Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Wikipedia (2026) Eristalis tenax. From Wikipedia, the free encyclopedia

Robert D. Hall, Reid R. Gerhardt (2002) 8 – Flies (Diptera), Editor(s): Gary Mullen, Lance Durden, Medical and Veterinary Entomology,
Academic Pres

Topfoto: XenonX3 – Eget arbejde (2011) Rattenschwanzlarve 1 – Rottehale (larve) – Wikipedia, den frie encyklopædi. CC0 1.0 Universal Deed

Af

Man kan ikke pege på én bestemt snyltehveps, der er mere effektiv end de øvrige. Snyltehvepsene fra Miljøfluen® er en blanding af flere arter, blandt andet Muscidifurax sp. og Nasonia vitripennis.

Arterne supplerer hinanden godt i bekæmpelsen af generende fluer i stalden, hvilket giver det bedste resultat. De arbejder nemlig i forskellige dybder af dybstrøelsen, nogle opholder sig primært i overfladen, mens andre kravler ned i bunden af strøelsen. Nasonia vitripennis er kendetegnet ved at lægge mange æg i hver puppe, så der udklækkes flere hvepse fra samme puppe.

Snyltehvepsene er 1-3 millimeter store, harmløse for mennesker og virker bedst i miljøer med rigelige mængder organisk materiale, som f.eks. dybstrøelse i kvæg- og hestestalde.

Den voksne hun borer sit æg ind i fluens puppe, og den udklækkede hvepselarve æder fluelarven indefra, så fluen dør, inden den når at udvikle sig til et voksent insekt.

Du opnår det bedste resultat ved at starte bekæmpelsen tidligt på sæsonen (marts/april), inden de store mængder fluer når at klække. For at holde fluebestanden nede skal der udsættes nye snyltehvepse hver anden uge frem til oktober/november.

FAKTA:

Step 1: Snyltehvepse er velegnede til stalde med dybstrøelse, da de skal ned i strøelsen for at finde de fluepupper, der indeholder uønskede fluer. Det kan gøres på to måder: Enten ved at strø bægerets indhold ud langs kanten af dybstrøelsen, eller ved blot at placere det åbne bæger i nærheden af det område, hvor man ønsker bekæmpelse. Dyrene skal ikke kunne nå bægeret.

Step 2: Når hvepsene er tilført stalden, finder de selv ned i dybstrøelsen og går på jagt efter fluepupper, som de kan lægge deres æg i. Snyltehvepsens afkom lever af puppens indhold (fluelarven), mens det udvikler sig til en voksen hveps.

Step 3: Fra den parasiterede fluepuppe klækkes der hvepse ikke fluer.

Step 4: Resten af sit liv kravler den voksne snyltehveps rundt i dybstrøelsen og leder efter fluepupper, den kan lægge æg i.

Af
Smågrise

Overbrusning af grisene øger effekten af gyllefluer som biologisk fluebekæmpelse, fordi det holder gylleoverfladen fugtig og dermed skaber et ideelt mikroklima for gyllefluens larver. Disse larver ernærer sig af staldfluernes larver, og et optimalt fugtighedsniveau sikrer, at de formerer sig hurtigere og spreder sig mere effektivt.

En passende vandmængde i gyllen forebygger udtørring og dermed dannelsen af tørre pletter. Det er afgørende, at gylleoverfladen forbliver fugtig, men ikke skylles helt væk, da det er en forudsætning for gyllefluernes overlevelse og evne til at bekæmpe staldfluerne.

Gyllefluer udsættes direkte i kanalerne, hvor de begynder at lægge æg i gyllens overflade. Når æggene klækker, bliver de til rovlarver, som æder larverne fra de uønskede fluer. På den måde forebygges flueproblemer i stalden effektivt, fordi de uønskede staldfluer bekæmpes, inden de kan nå at udvikle sig og komme op fra gyllekanalerne.


Fakta​ 

  • Hvad er tørre pletter? 
    Tørre pletter er områder med indtørret gylle, som typisk opstår, når fast gødning og foderrester hober sig op og falder ned gennem spalterne i stedet for at blive skyllet eller skrabet ned i kanalerne. Det kan også skyldes dårlig staldhygiejne, forkert strøelse eller for tyk gylle. 
  • Hvordan opstår tørre pletter?
    Tørre pletter kan opstå som følge af manglende eller ineffektiv omrøring, dårligt fald i kanalerne eller for tyk gylle. Indtørret foder, nedtrådt halm og ophobet gødning langs kanterne kan også bidrage til dannelsen af tørre pletter.
Af
Snyltehvepse og gyllefluer

Ja, det kan du godt. Der skal dog være gyllekanaler i stalden, hvor gyllefluerne kan etablere sig. Hvis du oplever problemer med virkningen af gyllefluerne, kan det ofte skyldes, at der er opstået tørre pletter i gyllen. På disse tørre pletter kan gyllefluen ikke arbejde, da den vil kravle udenom og søge mod mere fugtige områder. 

Brug overbrusningsanlægget, hvis der er tørre pletter i gyllen

Til gengæld trives staldfluer i dette miljø, og de kan derfor formere sig i de tørre pletter i gyllen. Det kan medføre problemer med stuefluer i stalden.

Problemet kan afhjælpes ved at overbruse de tørre områder, så overfladen igen bliver fugtig. Det skaber optimale forhold for gyllefluens larver, som hurtigt får fat og spreder sig over hele gylleoverfladen. 

Gyllefluens larver vil herefter spise staldfluens larver og dermed udrydde de uønskede larver, inden de når at udvikle sig til voksne fluer. En ekstra gevinst er, at gylleoverfladen bliver mere homogen, hvilket gør det lettere at få gyllen ud af stalden.

Miljøfluen står altid klar med råd og vejledning, og vores konsulent har altid tid til et besøg, hvis der er behov.

Fakta​ 

  • Hvad er tørre pletter? 
    Tørre pletter er områder med indtørret gylle, som typisk opstår, når fast gødning og foderrester hober sig op og falder ned gennem spalterne i stedet for at blive skyllet eller skrabet ned i kanalerne. Det kan også skyldes dårlig staldhygiejne, forkert strøelse eller for tyk gylle.
     
  • Hvordan opstår tørre pletter?
    Tørre pletter kan opstå som følge af manglende eller ineffektiv omrøring, dårligt fald i kanalerne eller for tyk gylle. Indtørret foder, nedtrådt halm og ophobet gødning langs kanterne kan også bidrage til dannelsen af tørre pletter.
     
Af
Gyllefluer

Gyllefluer (Hydrotaea Aenescens) er en lille type flue, som kan anvendes til at bekæmpe uønskede fluer i svine- og kvægstalde. De er b.l.a. naturlige fjender af stuefluer (Musca domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans, da deres fluelarver æder andre fluers larver. De kan tilføres med regelmæssige mellemrum til b.l.a. svine- og kvægstalde for at holde bestanden af fluer nede.

Undgå at gyllefluerne dør eller lider overlast, inden de kommer ind stalden og kan gøre deres arbejde

Gyllefluer fra Miljøfluen pakkes i perforerede poser og sendes med posten direkte til den stald, hvor de uønskede fluer skal bekæmpes. I stalden skal poserne pakkes ud, åbnes og placeres i de beholdere, som Miljøfluen har medsendt den første gang, du modtager gyllefluer.

De pakkes i poser sammen med en vis mængde bekyttelsesmateriale.

Det er dog i midlertid ikke helt ligegyldigt, hvordan man håndterer poserne med gyllefluer, når de ankommer til stalden.

Fluerne er i høj grad i live inden i poserne og selvom de er ganske robuste dyr, så er de nu engang levende dyr, der hverken kan tåle for meget kulde eller for meget varme.

Herunder følger en række råd til, hvordan du bedst håndterer poserne med gyllefluer, når de ankommer til stalden, så de ikke lider overlast eller på anden måde håndteres forkert, så du ikke får det udbytte ud af gyllefluerne, som du ønsker.

Råd nr. 1: Åben papkassen ved ankomst, da fluelarverne skaber meget friktionsvarme

Larverne i poserne genererer en del friktionsvarme, når de bevæger sig. De vrikker og bevæger sig i poserne og alene den bevægelse skaber en stor mængde varme. Du kan opleve, at poserne føles lune, når du holder dem i hånden og det er alene larvernes friktionsvarme, der har skabt det.

Fluer bliver naturligt mere aktive, jo varmere et miljø, de befinder sig i, men alt for høje temperaturer kan tage livet af dem. Derfor er det en god idé at åbne papkassen, når den ankommer til stalden.

Hvis ikke du har tid til at åbne poserne og placere poserne i de tilhørende beholdere, så kan de sagtens vente i papkassen en dags tid eller to, indtil du har tid til at få dem ind i stalden, så længe du altså har åbnet papkassen, så den overskydende varme kan komme ud.

Kasse med indhold
Papkasse med gyllefluer på vej til afsendelse. Poserne pakkes i mindre rum i papkassen, netop for at de ikke “varmer hinanden” for meget op under transporten.

Råd nr. 2: Placer ikke poserne med gyllefluer for koldt

Hvor fluelarverne nok genererer en del friktionsvarme (se råd nr. 1), så kan de heller ikke modstå for store mængder kulde. Kulde gør fluerne mere sløve og kan forsinke deres livscyklus. Under meget kolde temperaturer kan de endda dø. Særligt under hård frost.

I det tidsrum, der går fra, at du modtager forsendelsen med gyllefluer til poserne tages ud, åbnes og placeres i beholderne, skal du helst undgå at fluerne bliver placeret et koldt sted.

Gyllefluer kan dog sagtens klare en alm. mild kuldepåvirkning, men decideret hård frost kan skade fluerne. Derfor bør de ikke opbevares udendørs i vinterperioden over længere tid.

Råd nr. 3: Hvis gyllefluerne ikke bevæger sig særlig meget ved ankomst, kan det skyldes kuldepåvirkning under transport – det kan hjælpe at placere poserne et lunt sted

Oplever du, at fluelarverne ikke bevæger sig særlig meget ved ankomsten, kan det skyldes, at de har været udsat for kulde under transporten.

Som udgangspunkt sker der intet ved en helt alm. kuldepåvirkning – heller ikke over længere tid. Fluerne kan blot virke mindre aktive og være en smule forsinkede i deres livscyklus. Det kan hjælpe at placere poserne et lunt sted en dags tid, f.eks. et forrum, hvor du kan holde lidt øje med dem.

Efter kort tid under varmere forhold, skal du gerne kunne se mere bevægelse i poserne og flere udklækkede gyllefluer.

Hvis du efter 8-10 dage stadig ikke oplever nogen former for liv i posen, så har kuldepåvirkningen muligvis været for stor. Så er du velkommen til at kontakt Miljøfluen® på tlf. 98 25 99 00 eller info@miljofluen.dk og få posen erstattet uden beregning.

+45 98 25 99 00
info@miljofluen.dk
Facebook
LinkedIn
YouTube