Gyllefluer

Gyllefluer (Hydrotaea Aenescens) er en lille type flue, som kan anvendes til at bekæmpe uønskede fluer i svine- og kvægstalde. De er b.l.a. naturlige fjender af stuefluer (Musca domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans, da deres fluelarver æder andre fluers larver. De kan tilføres med regelmæssige mellemrum til b.l.a. svine- og kvægstalde for at holde bestanden af fluer nede.

Undgå at gyllefluerne dør eller lider overlast, inden de kommer ind stalden og kan gøre deres arbejde

Gyllefluer fra Miljøfluen pakkes i perforerede poser og sendes med posten direkte til den stald, hvor de uønskede fluer skal bekæmpes. I stalden skal poserne pakkes ud, åbnes og placeres i de beholdere, som Miljøfluen har medsendt den første gang, du modtager gyllefluer.

De pakkes i poser sammen med en vis mængde bekyttelsesmateriale.

Det er dog i midlertid ikke helt ligegyldigt, hvordan man håndterer poserne med gyllefluer, når de ankommer til stalden.

Fluerne er i høj grad i live inden i poserne og selvom de er ganske robuste dyr, så er de nu engang levende dyr, der hverken kan tåle for meget kulde eller for meget varme.

Herunder følger en række råd til, hvordan du bedst håndterer poserne med gyllefluer, når de ankommer til stalden, så de ikke lider overlast eller på anden måde håndteres forkert, så du ikke får det udbytte ud af gyllefluerne, som du ønsker.

Råd nr. 1: Åben papkassen ved ankomst, da fluelarverne skaber meget friktionsvarme

Larverne i poserne genererer en del friktionsvarme, når de bevæger sig. De vrikker og bevæger sig i poserne og alene den bevægelse skaber en stor mængde varme. Du kan opleve, at poserne føles lune, når du holder dem i hånden og det er alene larvernes friktionsvarme, der har skabt det.

Fluer bliver naturligt mere aktive, jo varmere et miljø, de befinder sig i, men alt for høje temperaturer kan tage livet af dem. Derfor er det en god idé at åbne papkassen, når den ankommer til stalden.

Hvis ikke du har tid til at åbne poserne og placere poserne i de tilhørende beholdere, så kan de sagtens vente i papkassen en dags tid eller to, indtil du har tid til at få dem ind i stalden, så længe du altså har åbnet papkassen, så den overskydende varme kan komme ud.

Kasse med indhold
Papkasse med gyllefluer på vej til afsendelse. Poserne pakkes i mindre rum i papkassen, netop for at de ikke “varmer hinanden” for meget op under transporten.

 

Råd nr. 2: Placer ikke poserne med gyllefluer for koldt

Hvor fluelarverne nok genererer en del friktionsvarme (se råd nr. 1), så kan de heller ikke modstå for store mængder kulde. Kulde gør fluerne mere sløve og kan forsinke deres livscyklus. Under meget kolde temperaturer kan de endda dø. Særligt under hård frost.

I det tidsrum, der går fra, at du modtager forsendelsen med gyllefluer til poserne tages ud, åbnes og placeres i beholderne, skal du helst undgå at fluerne bliver placeret et koldt sted.

Gyllefluer kan dog sagtens klare en alm. mild kuldepåvirkning, men decideret hård frost kan skade fluerne. Derfor bør de ikke opbevares udendørs i vinterperioden over længere tid.

Råd nr. 3: Hvis gyllefluerne ikke bevæger sig særlig meget ved ankomst, kan det skyldes kuldepåvirkning under transport – det kan hjælpe at placere poserne et lunt sted

Oplever du, at fluelarverne ikke bevæger sig særlig meget ved ankomsten, kan det skyldes, at de har været udsat for kulde under transporten.

Som udgangspunkt sker der intet ved en helt alm. kuldepåvirkning – heller ikke over længere tid. Fluerne kan blot virke mindre aktive og være en smule forsinkede i deres livscyklus. Det kan hjælpe at placere poserne et lunt sted en dags tid, f.eks. et forrum, hvor du kan holde lidt øje med dem.

Efter kort tid under varmere forhold, skal du gerne kunne se mere bevægelse i poserne og flere udklækkede gyllefluer.

Hvis du efter 8-10 dage stadig ikke oplever nogen former for liv i posen, så har kuldepåvirkningen muligvis været for stor. Så er du velkommen til at kontakt Miljøfluen® på tlf. 98 25 99 00 eller info@miljofluen.dk og få posen erstattet uden beregning.

Gylleflue (Hydrotaea Aenescens)

Gyllefluer kan anvendes til at bekæmpe andre generende fluer i b.la. svine- og kvægstalde. Deres larver spiser af de andre fluers larver, når de støder på dem i staldens gylle og mange landmænd anvender dem strategisk for at få bugt med de fluer, som man ikke ønsker at have i en stald. Men nogle tror, at gyllefluen er en genmanipuleret og en “unaturlig” flue. Det har imidlertid intet på sig, og gyllefluen er en flue, der lever frit i det meste af Europa og Nordamerika. Her er historien om dens oprindelse.

Gyllefluer anvendes i dag som naturlig fluebekæmpelse

Gyllefluen er en særlig flue, der er kendetegnet ved at have en larve, der spiser larver fra andre fluer, herunder den alm. stuefluer og stikfluen. Den har evnen til at æde op til 20 stueflue larver om dagen i den periode, hvor den selv er larve. Det er et sjældent eksempel på, at et dyr dræber mere, end det faktisk kan spise. Desuden adskiller den sig fra andre fluer på selve fluestadiet ved, at den foretrækker mørke områder, ikke gerne sætter sig på dyr eller mennesker og så holder de sig tættere på jorden end andre fluer typisk gør. (Hogsette & Jacobs, 2003)

De egenskaber gør gyllefluen til en praktisk og effektiv samarbejdspartner for landmænd, når de gerne vil komme andre fluer i en stald til livs. Ved strategisk at indsætte portioner med gyllefluer med jævne mellemrum til staldens miljø, er resultatet, at landmanden holder antallet af de irriterende fluer nede – i mange tilfælde helt væk. Det har stor betydning for både dyrevelfærden og arbejdsmiljøet i en stald.

Kær flue har mange navne

Gyllefluen har mange kaldenavne. Eksempler er “bioflue”, “rovflue” eller “miljøflue”. Alle er betegnelser, der, siden 1990’erne, er blevet brugt i Danmark om den samme flue. Dens latinske navn er Hydrotaea Aenescens, men også det har ændret sig gennem tiden. Inden da hed den Ophyra aenescens på latin. På engelsk betegnes de oftest som ‘The American black dump fly”.

Gylleflue (Hydrotaea Aenescens)
Gylleflue (Hydrotaea Aenescens)

 

Gyllefluer kom til Europa i 1960’erne fra Nordamerika vha. rejsende

Gyllefluer blev først opdaget i Europa omkring 1960’erne i Østrig, og man mener, at den er blevet indført sammen med rejsende på tværs af kontinenterne, så at den altså oprindeligt kommer fra Nordamerika. I forskningsartiklen “The American black dump fly Hydrotaea aenescens (Wiedemann, 1830)
(Diptera, Muscidae) in Britain and Ireland
” fra 2007 forsøger man, at klarlægge, hvordan den er kommet til England og Irland. Der beskriver man teorien om, at den er kommet til Europa med fiskere, der rejste til og fra Frankrig.

Gyllefluer er, som mange andre fluer, enormt begejstrede for varme og trives derfor rigtig godt i veltempererede lande, men fordi den også tiltrækkes af gødning, skrald og forrådnelse, som ofte forårsager temperaturstigninger, er den også fundet i det sydlige Norge. På den måde kan den overleve de kolde vintre i det meste af Norden og herunder Danmark. (Pont, Lole & LeBlanc, 2007)

Gyllefluen er altså en flue med stor tilpasningsevne og den har vist sig, at trives godt på vores egne.

Masseopformering af gyllefluen, gør den til et praktisk værktøj for landbruget

Hos Miljøfluen har vi produceret og leveret gyllefluer til landmænd siden 1993 og i sin tid var det på baggrund af nyheden om, at personer i det tidligere DDR var begyndt at anvende dem til specifikt at bekæmpe almindelige stuefluer og stikfluer i svinestalde. Det var en spændende ide og en anderledes måde at se fluebekæmpelse på – at man gør nytte af naturens egen ressourcer.

I lyset af, at gyllefluen altså ikke er genmanipuleret, minder produktionen af gyllefluer hos Miljøfluen meget om produktionen af andre landbrugsdyr i Danmark. Vi opformerer dem i lukkede produktionsfaciliteter, hvor de passes og plejes som andre landbrugsdyr. De fodres og gives gode forhold til at forplante sig og dermed bygger Miljøfluens gyllefluer på en helt normal proces – nemlig naturens.

Referencer

Pont, Adrian & Lole, M.J. & LeBlanc, Helene & Cole, J.H.. (2007). The American black dump fly Hydrotaea aenescens (Wiedemann, 1830) (Diptera, Muscidae) in Britain and IrelandDipterists Digest. 14. 23-29.

Hogsette, J.A. and Jacobs, R.D., “The Black Dump Fly: A larval predator of house flies” (2003). Publications from USDA-ARS / UNL Faculty. 994.

Foto: Produktionschef Søren Nielsen og seniordyrlæge hos Landbrug & Fødevarer Jane Rasmussen, Januar 2026

 

I januar 2026 blev vi for 32. år i træk SPF-godkendt som produktionssted hos Landbrug & Fødevarer. Det betyder, at de metoder, vi bruger til at producere vores biologiske fluebekæmpelse overholder de gældende SPF-regler, så vores nyttedyr ikke bringer smitte med ud i staldene.

Miljøfluen® er med til at sætte standarden på området

Miljøfluen® begyndte sin produktion af gyllefluer til brug som biologisk fluebekæmpelse i Danmark tilbage i 1993. Vi var pionere på området og har igennem tiden samarbejdet med SPF-Sund, for at kunne sætte standarden på området. For at kunne sende vores produkter til besætninger med SPF-status har vi lagt vores produktionsmetoder efter de smittebeskyttelses-regler, som besætningerne selv skal følge. Vi har tidligere fortalt om vores indsats for, at Miljøfluens produktion er nyttedyr er godkendt til brug i SPF-stalde.

Regelmæssige tjek har derfor i 32 år været en naturlig del af vores arbejde for at sikre smittebeskyttelse af produktionen, samt sikre tryghed hos vores kunder med SPF-behov.

Som en del af vores løbende kvalitetsarbejde, tjekkes vores produktionsfaciliteter derfor årligt af en dyrlæge fra SPF-Sund. Og i januar 2026 havde vi besøg af Jane Rasmussen, seniordyrlæge hos Landbrug & Fødevarer, som gennemgik et sundhedstjek af vores produktion af biologisk fluebekæmpelse – og alt er, som det skal være.

Referencer

Andersen, Tina (2026) Miljøfluens produktion af nyttedyr er godkendt til brug i SPF-stalde. Miljøfluen®

Sektor for Gris (2026) Besætninger. Information om SPF-systemet, sundhedskontrol, samt SPF-godkendt strøelse og fluer. Landbrug & Fødevarer

SPF-smitte
Foto: Fusion Medical Animation on Unsplash

Det danske SPF-system er et sundhedssystem, der vha. stramme regler for smittebeskyttelse, giver en status for en svinebesætnings sundhed. De danske besætninger, der er med i ordningen, får regelmæssige besøg af SPF-SUND eller besætningsdyrlægen. (Landbrug & Fødevarer, 2022) Miljøfluens produktion af gyllefluer og snyltehvepse er godkendt til brug i danske SPF-stalde og det betyder, at der tages særlige forholdsregler for at undgå smittespredning, når insekterne produceres.

Hvad står SPF for?

SPF står for “Specific Pathogen Free” og kan oversættes med “Fri for specifikke smittestoffer“. Når man som producent af grise, opnår SPF-sundhedsstatus betyder det, at besætningen ved undersøgelsestidspunktet er dokumenteret fri for en række sygdomme, som kan forårsage store tab af grise. De sygdomme, der er fokus på er:

  • Mycoplasma lungesyge
  • Ap-lungesyge
  • PRRS
  • Svinedysenteri
  • Nysesyge
  • Skab
  • Lus

I Danmark er der ca. 3100 svinebesætninger, der har SPF-status. (SPF-Sund, 2022) De inddeles i henholdsvis en rød og blå kategori.

De røde SPF-besætninger er avls- og opformeringsbesætninger. De er de mest sundhedsmæssigt bedst overvågede besætninger i Danmark.

Blå SPF-besætninger, der omfatter produktion af alm. slagtesvin og smågrise, overvåges efter samme regelsæt, men undersøges mindre intensivt end de røde. (Landbrug & Fødevarer, 2022)

Miljøfluens SPF-forholdregler

Miljøfluens produktion af gyllefluer og snyltehvepse er godkendt til brug i alle SPF-stalde. Produktionsfaciliteterne besøges årligt af en SPF-Sunds dyrlæge, der gennemgår virksomhedens produktionsbygninger, lagerfaciliteter samt procedurer for smittebegrænsning.

Miljøfluens procedure for SPF-smittebegrænsning

  • Der findes ikke grisebesætninger i en radius af 1000 meter af Miljøfluens produktionsbygninger
  • Produktionen af nyttedyr foregår i et lukket system. Indsugning er beskyttet af et fintmasket fluenet og det samme er udsugning
  • Vinduer i produktionsbygningen åbnes aldrig og der er udelukkende adgang til bygningen via et forrum
  • Produktionsbygningens forrum er inddelt i uren/ren zone, hvor medarbejdere vasker hænder og skifter overtøj. Herudover sættes ude-fodtøj i uren zone og og inde-fodtøj tages på i ren zone
  • Hver dag desinficeres gulvet i forrummet
  • Miljøfluens medarbejdere, der har har sin daglige gang i produktionsfaciliteterne, må ikke eje, besøge eller på anden måde have noget med grise at gøre
  • Det er kun faste produktionsmedarbejdere, der har adgang til produktionsfaciliteterne – med undtagelse af eventuelle håndværkere og dyrlæge fra SPF-Sund.
  • Håndværkere, der undtagelsesvis skal besøge Miljøfluens produktionsfaciliteter, får overtræksfodtøj på og må ikke have været i kontakt med grise indenfor 48 timer før besøget
  • Alt produktions-materiale, emballage m.m., der bruges til opformerings af gyllefluer og snyltehvepse, står i aflukket lagerrum i mindst 48 timer, før det bringes ind i Miljøfluens produktionsfaciliteter
  • Alle træspåner, der anvendes som beskyttelses-materiale i gyllefluernes poser og snyltehvepsenes beholdere, købes udelukkende hos SPF-Sund godkendte leverandører
  • Katte, hunde og fugle er hindret adgang til produktionen
  • Rotte- og musesikring foretages af et professionelt skadedyrsfirma

 

Referencer

Landbrug & Fødevarer (2022) SPF-Sund sørger for at enestående sundhedssystem. Landbrug & Fødevarer Gris.

SPF-Sund (2022) SPF-Sund. Landbrug & Fødevarer

Ko og fluer
Foto: Patrick Robert Doyle fra Unsplash

Der er store fordele ved foråret og sommeren i Danmark, når man er landmand. Varmen kommer, det hele begynder at gro og sæsonen kan rigtigt komme i gangMen sammen med varmen, dukker fluerne også op, og det kan få stor betydning for dyrene i dine stalde. Så forbered dig allerede nu på sommerens fluesæson.

 

En stueflue lægger op til 1000 æg i sin levetid og laver ca. 10-12 generationer på et år

Fluesæsonen i Danmark følger naturligvis vejret, som så meget andet, men normalt ligger den fra marts/april og slutter omkring oktober/november. Sommerens varme får antallet af fluer til at eksplodere.

Fluer er en massebetegnelse for mange forskellige typer af fluer. Der er forskellige størrelser og egenskaber, men de mest plagsomme i de danske stalde om sommeren, er ofte stuefluer (Musca domestica). Stuefluens lægger æg i frisk gødning og hver kan lægge flere hundrede æg pr. gang, op til 1000 stk. i løbet af sin levetid og lave ca. 10-12 generationer af fluer på et år. (Britannica, 2019, Nielsen, Boy Overgaard, 2021)

Stalde er ofte opvarmede og kombinationen med fugt og gødning gør dem til et yndet ynglested for fluer. Så der er ikke noget at sige til, at fluer nemt kan blive en plage i stalden.

Stueflue (Musca Domestica) Foto: Muhammad Daudy fra Unsplash
Stueflue (Musca Domestica) Foto: Muhammad Daudy fra Unsplash

Fluer kan have negativ betydning for din bundlinje

Udover stuefluen som svirrer og sidder på dyrene, er stikfluer (Stomoxys calcitrans) også et stort problem for mange landmænd. De generer dyrene ved at stikke dem og suge blod, og de kan gøre dem stressede i en sådan grad, at de ikke vil lægge sig og æde. (Taylor, 2020)

Fluer kan påvirke malkekvægs produktion i form af tabt mælkeproduktion og tabt tilvækst. DLG har i 2021 påpeget netop hvor meget tab, man kan forvente, hvis ens malkekvæg belastes af fluer. Det kan du læse mere om i indlægget Fluer kan påvirke malkekvægs produktion.

 

Sådan går du sommeren i møde som landmand

Der er to strategier, du kan vælge i forhold til fluebekæmpelse, når du skal se frem mod sommeren. Du kan vælge at behandle problemet i takt med at det opstår, eller du kan vælge at gå sæsonen forberedt i møde.

 

Strategi nr. 1: Brandslukningsmetoden (symptombehandling)

Du kan vælge at bekæmpe de voksne fluer efterhånden som de dukker op, og når fluemængden bliver for stor, så anvende akutte midler som tågespray med f.eks. Aquapy (Aerosol med gift) eller et smøremiddel med nervegift som f.eks. Agita. Sidstnævnte indeholder et sukkerholdigt lokkemiddel og har en akut effekt, der kan vare op til 4 uger bagefter.

Foto: Susan Soos fra Unsplash
Foto: Susan Soos fra Unsplash

Behandlingen foretages mens dyrene er til stede i stalden og helst hen under aftenen, når de uønskede fluerne er mest aktive.

  • Fordele:
    • Du opnår en hurtig effekt og vil se, at antallet af fluer reduceres kraftigt. Det gælder både tågespray og smøremidler
    • Tågesprayen vil have effekt på alle typer af fluer og fluer på alle stadier, dvs. også larver og æg
    • Smøremidler kan have effekt op til 4 uger efter behandling, hvis du overvander de behandlede områder med vand med jævne mellemrum
  • Ulemper:
    • Brugsanvisningen på midlerne skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare, da midler som f.eks. Aquapy er meget giftigt og b.la. ikke må indåndes eller udledes til miljøet. Eventuelle udslip skal også opsamles
    • Forskning viser, at de mange generationer af fluer igennem fluesæsonen øger risikoen for, at de udvikler resistens overfor midlet og du kan derfor være nødt til at skifte mærke for at bevare en effekt
    • Smøremidler må kun anvendes på flader udenfor dyrenes rækkevidde
    • Tågespray har en kort langtidseffekt og midlet skal bruges ofte for at holde mængden af fluer nede sæsonen igennem
    • Smøremidler har ingen effekt på stikfluer, da de ikke tiltrækkes af sukker, men af blod
    • Hverken tågespray eller smøremidler må anvendes i økologiske besætninger
    • Behandlingen skal gentages hele fluesæsonen igennem (Ifølge datablad: Tågespray ca. 26 gange årligt, Smøremiddel ca. 13 gange)

Strategi nr. 2: Forbyggelse

For at få reel bugt med fluerne og ikke blot symptombehandle problemet, når fluerne er begyndt at svirre om dyrene, er det nødvendigt at bekæmpe dem, før de udvikler sig fra larvestadiet til fluer.

Forbyg med gift

Før fluesæsonen begynder kan man arbejde forebyggende med et larvicid, som f.eks. Neporex eller Hokoex, der indeholder gift målrettet mod fluelarver. Midlet strøs eller opløses i vand og vandes ud langs kanten af den boks, du vil behandle. I stalde med spaltegulv og svinestalde skal hele gulvfladen behandles. Begynd når de første fluer viser sig. Effekten træder ind efter 14 dage.

  • Fordele
    • Effektivt mod stuefluer og stikfluer
    • Larvicider har ikke vist tegn på fare for resistens
  • Ulemper
    • Ingen akut effekt på voksne fluer. Du kan supplere med et smøremiddel, der har effekt mod voksne fluer
    • Effekt ca. 14 dage efter 1. behandling
    • Larvicider må ikke anvendes af økologer
    • Behandlingen skal gentages fluesæsonen igennem (Ifølge datablad: ca. 13 gange)


Forbyg med biologisk fluebekæmpelse

Hvis du vælger at forberede dig på fluesæsonen og ønsker at bruge minimal tid og kræfter på fluebekæmpelse, så kan biologisk fluebekæmpelse være vejen frem for dig. Denne behandlingsløsning foregår ved, at indsætte gyllefluer eller snyltehvepse til staldmiljøet. Begge er effektive, naturlige fjender af både stuefluer og stikfluer.

Nyttedyrene skal tilføres med jævne mellemrum til staldmiljøet igennem fluesæsonen og leveres direkte til stalden.

  • Fordele
    • Effektivt mod stuefluer og stikfluer
    • Abonnementsløsning, med en aftalt leveringsplan for fluesæsonen, hvor produkterne leveres direkte til stalden, når det er tid til at tilføre dem
    • Helhedsløsning, hvor forebyggelse er tænkt ind som en bekæmpelsesløsning hele fluesæsonen igennem
    • Minimal arbejdsbyrde i stalden. Produkterne hænges blot op i medfølgende beholder, eller tilføres staldmiljøet på anbefalede steder i stalden, når de ankommer
    • Ingen risiko for udvikling af resistens overfor midlet
    • Kan anvendes af økologer
  • Ulemper
    • Ingen akut effekt på voksne fluer
    • Der er en kort etableringsperiode på ca. 4-6 uger for gyllefluerne og snyltehvepse, før effekten sætter ind. Derfor er den god ide, at starte løsningen op, før fluesæsonen for alvor begynder
    • Behandlingen skal gentages fluesæsonen igennem (6-11 gange – afhængig af staldforhold)

Referencer

Andersen, Tina (2022) Fluer kan påvirke malkekvægs produktionMILJØFLUENS VIDENSBANK OM BIOLOGISK FLUEBEKÆMPELSE.

Andersen, Tina (2021) Fluer kan udvikle resistens overfor fluegift (Insekticider) MILJØFLUENS VIDENSBANK OM BIOLOGISK FLUEBEKÆMPELSE

Britannica, The Editors of Encyclopaedia (2019) “Housefly”Encyclopedia Britannica, 17 Mar. 2019, Accessed 8 March 2022.

Britannica, The Editors of Encyclopaedia. “Stable fly”Encyclopedia Britannica, 27 Feb. 2020, Accessed 8 March 2022.

Gregory A. Dahlem, (2009) Chapter 125 – House Fly: (Musca domestica), Editor(s): Vincent H. Resh, Ring T. Cardé, Encyclopedia of Insects (Second Edition), Academic Press, Pages 469-470

Nielsen, Boy Overgaard (2021) Fluer – egentlige fluer i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 7. marts 2022

Taylor, David B. (2020) Stable Fly (Stomoxys calcitrans) Reference Module in Biomedical Sciences, Elsevier

Køer i stald
Foto: Suvrajit 💭 S on Unsplash

Der er god mening i at bekæmpe uønskede fluer i en stalde, dels p.gr.a. arbejdsmiljøet for de ansatte og dyrevelfærd, men også p.gr.a. økonomi. Malkekvæg kan nemlig få nedsat produktion af mælk, hvis de bliver genereret af fluer. Og det betyder tab på bundlinjen.

 

DLG har i 2021 påpeget netop hvor meget tab, man kan forvente, hvis ens malkekvæg belastes af fluer. I indlægget Fluer forårsager tabt produktion, beskriver de, hvordan tabet både kan forekomme i form af tabt mælkeproduktion og tabt tilvækst.

Når en ko eller kalv generes af fluer ændrer de deres adfærd i forhold til værge sig mod fluerne og mister tid til at æde. De vifter med halen, kaster med hovedet og kløer sig på inventar og roterende børster. (DLG, 2021)

 

Tabet gælder mælkeproduktion og kalvenes tilvækst

DLG henviser til et litteraturstudie fra USA, der bygger på en række undersøgelser, som viser, hvordan generende fluer kan resulterer i et betydeligt økonomisk tab.

Det samlede billede viser et gennemsnitligt tab på 139 kg mælk pr. år for malkekøer. Når det gælder kalve frem til fravænning, kan det gennemsnitlige tab i tilvækst opgøres til henholdsvis 1,16 kg, mens tabet i tilvækst fra fravænning frem til slagt 1,68 kg.

(DLG, 2021)

Fluerne kan fjernes på flere måder

Der er flere måder at gøre noget ved flueproblemet.

  • Biologisk fluebekæmpelse

Underlaget i kvægstalde eller kalvebokse er ofte dybstrøelse. Her kan man tilføre snyltehvepse, som er naturlige fjender af både stuefluer (Musca Domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans). Ved at drysse snyltehvepsene ud langs kanten af boksen eller placere en beholder med de små hvepse i nærheden af boksen, kan man opnå stor begrænsning af de generende fluer. Har man gyllekanaler eller rundskyl i kvægstalden, kan man supplere med gyllefluer, der ligeledes er naturlige fjender af andre fluer.

Antal stikfluer pr. voksent kreatur i en stald i to på hinanden følgende år, først uden og dernæst med udsætning af snyltehvepse (Kilde: Nachman, Gösta & Skovgård, Henrik, 2016)
Antal stikfluer pr. voksent kreatur i en stald i to på hinanden følgende år, først uden og dernæst med udsætning af snyltehvepse (Kilde: Nachman, Gösta & Skovgård, Henrik, 2016)
  • Mekanisk fluebekæmpelse

Mekanisk fluebekæmpelse forstås ofte som lysfælder eller limfælder. De kan placeres forskellige steder i stalden og har en vis effekt mod fluer. De skal dog udskiftes eller tømmes, når de er fulde og metoden kan sjældent stå alene mod de generende fluer.

  • Kemisk fluebekæmpelse

Hvis man vælger at anvende kemi, er larvicider – et smøremiddel – den mest anvendte metode. Her vander man langs kanten af dybstrøelsen, hvor der oftest er fluelarver. Vær dog opmærksom på, at larvicider udelukkende har effekt mod fluernes larver og ikke de fuldt udviklede fluer.

Larviciderne skal gerne suppleres med smøremidler, der skal males eller smøres ud på stolper, skillevægge og lign. Og kun i områder, hvor det ikke kommer i kontakt med hverken dyr eller børn. Se gerne mere under indlægget “Fluer kan udvikle resistens overfor fluegift (Insekticider) så effekten forsvinder”.

  • Hyppige udmugninger

Hyppige udmugninger kan være med til at holde flueproblemet i ave, da man fjerner en del af de kilder, der forårsager fluernes eksistensgrundlag i staldene. Det kan dog være svært at holde staldene så fri for efterladenskaber fra dyrene, at det har god effekt mod problemet og det kan sjældent stå alene.

Referencer

DLG (2021) Fluer forårsager tabt produktionFoder/Kvæg

Andersen, Tina (2020) “Fluer kan udvikle resistens overfor fluegift (Insekticider) så effekten forsvinder”Miljøfluens Vidensbank

Efterår og vinter er lavsæson for fluer. Det kan derfor være fristende at drosle al arbejdet med fluebekæmpelse i staldene helt ned og nyde det lave antal af irriterende fluer. Men du gør klogt i at planlægge det kommende års fluebekæmpelse i efteråret/vinteren, for når varmen kommer i det nye år, så kommer fluerne også tilbage.

Fluer formerer sig hastigere i forbindelse med varme og det man kalder fluesæsonen ligger normalt fra marts/april til oktober/november. I vinterperioden falder antallet af fluer i takt med at temperaturen og du kan nemt glemme, hvor meget uønskede fluer kan plage dyr og mennesker i stalden.

Nogle venter til foråret, før de tager stilling til, hvordan sæsonens fluer skal bekæmpes, fordi man “lige vil se tiden an og se hvor slemt det bliver.” Men det kan koste dyrt på bundlinjen, hvilket du kan læse mere om i artiklen Landmand og snart forår? Forbered dig til fluesæsonen nu.

Det er lettere at forebygge end at helbrede

Når foråret kommer, så begynder arbejdet i markerne også og tiden begynde at blive knap til at tage stilling til sæsonens fluebekæmpelse. Og hvis først tiden går og de uønskede fluer når at etablere sig sig godt i stalden, skal du arbejde hårdere for at slå bestanden ned, end det er nødvendigt. Men du kan vælge to strategier, når du skal vælge bekæmpelsesmetode.

Strategi nr. 1: Symptombehandling med fluegift

Du kan vælge at bekæmpe de voksne fluer efterhånden som de dukker op, og anvende akutte midler som tågespray med f.eks. Aquapy (Aerosol med gift) alternativt et smøremiddel med nervegift som f.eks. Agita. Sidstnævnte indeholder et sukkerholdigt lokkemiddel og har en akut effekt, der kan vare op til 4 uger.

  • Fordele:
    • Du opnår en hurtig effekt og vil se, at antallet af fluer reduceres kraftigt. Det gælder både tågespray og smøremidler
    • Tågesprayen vil have effekt på alle typer af fluer og fluer på alle stadier, dvs. også larver og æg
    • Smøremidler kan have effekt op til 4 uger efter behandling, hvis du overvander de behandlede områder med vand med jævne mellemrum
  • Ulemper:
    • Brugsanvisningen på midlerne skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare, da midler som f.eks. Aquapy er meget giftigt og b.la. ikke må indåndes eller udledes til miljøet. Eventuelle udslip skal også opsamles
    • Forskning viser, at de mange generationer af fluer igennem fluesæsonen øger risikoen for, at de udvikler resistens overfor midlet og du kan derfor være nødt til at skifte mærke for at bevare en effekt
    • Smøremidler må kun anvendes på flader udenfor dyrenes rækkevidde
    • Tågespray har en kort langtidseffekt og midlet skal bruges ofte for at holde mængden af fluer nede sæsonen igennem
    • Smøremidler har ingen effekt på stikfluer, da de ikke tiltrækkes af sukker, men af blod
    • Hverken tågespray eller smøremidler må anvendes i økologiske besætninger
    • Behandlingen skal gentages hele fluesæsonen igennem (Ifølge datablad: Tågespray ca. 26 gange årligt, Smøremiddel ca. 13 gange)

Strategi nr. 2: Forbyggende behandling enten med fluegift eller biologisk fluebekæmpelse

For at få reel bugt med fluerne og ikke blot symptombehandle problemet, når fluerne er begyndt at svirre om dyrene, er det nødvendigt at bekæmpe dem, før de udvikler sig fra larvestadiet til fluer.

Forbyg med gift

Før fluesæsonen begynder kan man arbejde forebyggende med et larvicid, som f.eks. Neporex eller Hokoex, der indeholder gift målrettet mod fluelarver.  Midlet strøs eller opløses i vand og vandes ud langs kanten af den boks, du vil behandle. I stalde med spaltegulv og svinestalde skal hele gulvfladen behandles.

  • Fordele
    • Effektivt mod stuefluer og stikfluer
    • Larvicider har ikke vist tegn på fare for resistens
  • Ulemper
    • Ingen akut effekt på voksne fluer. Du kan supplere med et smøremiddel, der har effekt mod voksne fluer
    • Effekt ca. 14 dage efter 1. behandling
    • Larvicider må ikke anvendes af økologer
    • Behandlingen skal gentages fluesæsonen igennem (Ifølge datablad: ca. 13 gange)

Forbyg med biologisk fluebekæmpelse

Hvis du vælger at forberede dig på fluesæsonen og ønsker at bruge minimal tid og kræfter på fluebekæmpelse, så kan biologisk fluebekæmpelse være vejen frem for dig. Denne behandlingsløsning foregår ved, at indsætte gyllefluer eller snyltehvepse til staldmiljøet i det tidlige forår. Begge er effektive, naturlige fjender af både stuefluer og stikfluer.

  • Fordele
    • Effektivt mod stuefluer og stikfluer
    • Abonnementsløsning, med en leveringsplan for fluesæsonen, hvor produkterne leveres direkte til stalden, når det er tid til at tilføre dem
    • For byggende helhedsløsning hele fluesæsonen igennem
    • Minimal arbejdsbyrde i stalden. Produkterne hænges op i medfølgende beholder, eller tilføres staldmiljøet på anbefalede steder i stalden, når de ankommer
    • Ingen risiko for udvikling af resistens overfor midlet
    • Kan anvendes af økologer
  • Ulemper
    • Ingen akut effekt på voksne fluer
    • Der er en etableringsperiode på ca. 4-6 uger for gyllefluerne og snyltehvepse, før effekten sætter ind. Derfor er den god ide, at starte løsningen op, før fluesæsonen for alvor begynder
    • Behandlingen skal gentages fluesæsonen igennem (6-11 gange – afhængig af staldforhold)

 

Gyllefluer bruges til bekæmpelse af andre fluer i svine- og kvægstalde. Dens larver lever af at æde andre fluers larver. De er velegnet til bekæmpelse af andre fluer i stalde med bl.a. gyllekanaler. Kilde: Gyllefluer på abonnement. Miljøfluen

 

Snyltehvepse er en lille gruppe af hvepse, der formerer sig ved at lægge sine æg i fluepupper. De er velegnet til bekæmpelse i stalde med dybstrøelse og ankommer i et lukket bæger til stalden. Hvepsene skal ned i strøelsen for at finde de fluepupper, der indeholder uønskede fluer. Enten skal man strø dem ud eller placere bægeret i nærheden af det område, man vil bekæmpe. Kilde: Snyltehvepse på abonnement, Miljøfluen

 

Etabler gyllefluerne eller snyltehvepsene i stalden i det tidlige forår, inden varmen kommer og hold fluerne væk allerede fra begyndelsen af sæsonen. Sæt ind med nogle få tidlige leveringer og oplev, at du kan holde antallet af uønskede fluer nede hele sæsonen.

Referencer

Andersen, Tina (2022) Landmand og snart forår? Forbered dig til fluesæsonen nu. MILJØFLUENS VIDENSBANK OM BIOLOGISK FLUEBEKÆMPELSE

Andersen, Tina (2021) Fluer kan udvikle resistens overfor fluegift (Insekticider) MILJØFLUENS VIDENSBANK OM BIOLOGISK FLUEBEKÆMPELSE

Nachman, Gösta & Skovgård, henrik (2016) Fluesimulatoren. Aktuel Naturvidenskab. Nr. 4.

Skovgård, H. (2004) Sustained releases of the pupal arasitoid Spalangia cameroni (Hymenoptera: pteromalidae) for control of house flies, Musca domestica and stable flies Stomoxys calcitrans (Diptera: Muscidae) on dairy farms in Denmark. Biological Control, bind 30, s. 288-297

Miljøfluen (2023) Gyllefluer på abonnementhttp://www.miljofluen.dk

Miljøfluen (2023) Snyltehvepse på abonnementhttp://www.miljofluen.dk

Kort fortalt, så er biologisk fluebekæmpelse betegnelse for den metode, hvor du anvender fluers naturlige egne fjender til at bekæmpe demFlere insekter er såkaldte nyttedyr og udrydder andre insekter som bl.a. stuefluer og stikfluer. Det gælder f.eks. for gyllefluer og snyltehvepse og derfor kan de bruges strategisk til f.eks. naturlig bekæmpelse af fluer i kvæg- grise- og hestestalde.

Biologisk fluebekæmpelse er en forebyggende metode til fluebekæmpelse

For at gøre brug af biologisk fluebekæmpelse med gyllefluer eller snyltehvepse, skal man se det som en forebyggende strategi, hvor man begynder sin plan for bekæmpelsen allerede tidligt i foråret. Det er nemlig vigtigt, at man er opmærksom på, at begynde bekæmpelsen, INDEN forårets og sommerens varme kommer.

Forår: Etabler en lille hær af nyttedyr i stalden

En lille hær af gyllefluer og snyltehvepse skal etableres i stalden, før de fluer, du ikke ønsker, dukker op. På den måde er du på forkant med udviklingen og har allerede fået stalden forberedt til det kommende flue rykind.

Sommer: Indsæt løbende små portioner med nyttedyr i stalden

Ved at indsætte portioner med gyllefluer eller snyltehvepse til staldens miljø med korte mellemrum i det tidlige forår og med lidt jævnere mellemrum sommeren over, så kan bl.a. stue- og stikfluer holdes effektivt nede i fluesæsonen.

Biologisk fluebekæmpelse kan anvendes med stor succes i grise- og kvægstalde

Agro-Institut for Agroøkologi fra Aarhus Universitet skrev i 2014 en samling af Retningslinjer for bekæmpelse af fluer på og omkring gårde med husdyr. I den gennemgang noterer de følgende om biologisk fluebekæmpelse:

“BIOLOGISK BEKÆMPELSE MED BRUG AF GYLLEFLUER KAN ANVENDES MED STOR SUCCES I MANGE SVINESTALDE MED SPALTEGULVE OG FLYDELAG. SNYLTEHVEPSE KAN ANVENDES, HVOR DER OPHOBES FAST GØDNING OVER EN LÆNGERE PERIODE SÅSOM KALVEBOKSE OG STØRRE AREALER MED DYBSTRØELSE”

Agro-Institut for Agroøkologi (2014)

Gyllefluens rovlarve æder andre fluers larver

Gyllefluer kan bruges til bekæmpelse af andre fluer i stalde, fordi dens larver er såkaldte rovlarver, der lever af at æde andre fluers larver. Den lever frit i naturen i det meste af Europa og Nordamerika og gyllefluer er hverken genmanipulerede eller menneskeskabte.

Gyllefluer er effektive mod stue- og stikfluer

Gyllefluer – på latin hydrotaea aenescens (også kendt som biofluer, rovfluer eller miljøfluer) er naturlige fjender af stuefluer (Musca domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans), der ofte findes mange af i både svine- heste- og kvægstalde.

 

Gyllefluer er velegnede til stalde med gyllekanaler

Som en tommelfingerregel kan man sige, at gyllefluer egner sig rigtig godt til bekæmpelse i stalde, der har gyllekanaler. Du kan læse mere om gyllefluer på siden Sådan arbejder gyllefluen.

Du kan se, hvordan Erik Nørbjerg fra Thy i Nordjylland, anvender både gyllefluer og snyltehvepse i sin konventionelle kvægbesætning i videoen herunder.

 

Snyltehvepse lægger sine æg i fluepupper og overtager dem

Snyltehvepse er en lille gruppe af hvepse (2-3 mm.), som formerer sig ved at lægge sine æg i​ fluepupper, hvorved der udvikles snyltehvepselarver fra fluepupperne i stedet for fluer.

Snyltehvepse er velegnede til stalde med dybstrøelse

Snyltehvepse er som udgangspunkt velegnet til stalde med tørre områder som f.eks. stalde med dybstrøelse.

 

Placer beholderen med snyltehvepse i nærheden af det område, du vil bekæmpe fluer i

Ofte er det nok at placere den tilsendte beholder med snyltehvepse i nærheden af det område, du ønsker at bekæmpe fluer i – f.eks. en boks. I andre tilfælde er det bedre at drysse hvepsene ud langs kanten af boksen. Det afhænger af dine staldforhold. Du kan læse mere om snyltehvepse på siden Sådan arbejder snyltehvepsen.

Du kan se, hvordan Jan Pedersen fra Agnesminde i Haubro ved Aars, anvender snyltehvepse i sin økologiske kvægbesætning i videoen herunder:

Få lagt en leveringsplan hos en professionel leverandør af biologisk fluebekæmpelse

Når du vælger at bruge biologisk fluebekæmpelse i stalden til at bekæmpe fluer, så er det vigtigt at du får lagt en plan for indsættelsen af nyttedyrene, før du begynder at tilføre dem. Man skal nemlig etablere dem godt i stalden, inden foråret og varmen kommer og du har derfor brug for at få et par leverancer tidligt på året med korte mellemrum.

Herefter kan du tilføre nyttedyrene med længere interval imellem sommeren igennem.

Biologisk fluebekæmpelse leveres direkte til stalden

Typisk vil du få en leveringplan fra leverandøren, som viser dig, hvornår du kan forvente at skulle tilføre en ny portion gyllefluer eller snyltehvepse til stalden for at holde niveauet af uønskede fluer effektivt nede.

Leverandøren vil sende dig nyttedyrene med posten, når det er tid til at ny portion. Du skal blot åbne pakken, når den ankommer til at stalden og tilføre dem til staldmiljøet.

Referencer

Gyllefluer i pose

Gyllefluer (Hydrotaea Aenescens) er en lille type flue, som kan anvendes til at bekæmpe uønskede fluer i svine- og kvægstalde. De er b.l.a. naturlige fjender af stuefluer (Musca domestica), da deres fluelarver æder andre fluers larver. De kan tilføres med regelmæssige mellemrum til b.l.a. svine- og kvægstalde for at holde bestanden af fluer nede.

Det korte svar på overskriften i denne artikel er: Nej. Der behøver ikke at være mange livlige fluer i posen, når den ankommer til din stald.

Der må gerne være udklækkede og livlige fluer i posen, men faktisk er det bedst, hvis antallet af udklækkede fluer i posen ved ankomsten til stalden, er på et minimum. Der skal til gengæld gerne være mange larver eller fluepupper at se i posen.

Gylleflue-larver
Her ses gylleflue-larver (hvide) og pupper, som fluerne snart klækker fra (rødlige og cylinder-formede). Larverne og pupperne er her vist uden beskyttelsesmateriale, som blandes i ved forsendelse.

Fordelene ved gyllefluens livscyklus benyttes, så de klækker i stalden og ikke i posen

Gyllefluen pakkes i perforerede poser fra Miljøfluen® og det sker på et stadie i gyllefluens liv, hvor den er larve eller forpuppet. Det har naturligvis den fordel, at den er til at håndtere og ikke flyver sin vej, før den pakkes i en pose.

Men herudover har det også den fordel, at larvernes levetid bruges, der hvor det tæller, nemlig i stalden.

Gyllefluens livs cyklus starter med, at fluen lægger æg, som igennem ca. 24 timer modnes og bliver til en lille, hvid larve. Den larve gennemgår tre stadier, hvor den vokser for til sidst at omdanne sig til en rødlig puppe. I puppen forvandler larven sig til en voksen flue, som efter ca. 5 dage udklækkes af puppen. Herefter gentages processen med nye æg og nye larver.

Larverne er den aktive part i udryddelsen af uønskede fluer

Det er netop på på larvestadiet, at gyllefluerne er mest effektive mod uønskede fluer. Larverne spiser andre fluers larver, som dermed aldrig når at udvikle sig til fluer, der flyver rundt stalden.

Hvis gyllefluerne ankommer til stalden som fluer og ikke larver, så får de voksne gyllefluer ikke så lang tid i stalden til at arbejde. En voksen flue lever omtrent 3 uger, og de skal helst bruge hele deres levetid i stalden, så de kan forplante sig og lave så mange nye larver som muligt, før de kan begynde at udrydde andre fluer.

Derfor er det ikke så vigtigt, at der er mange udklækkede fluer i posen, når den ankommer. Det er mere brugbart at modtage poser, der har mange larver og pupper.

+45 98 25 99 00
info@miljofluen.dk
Facebook
LinkedIn
YouTube