Gyllefluer

Af
Rottehale larve

Topfoto: Rottehale larve med dens karakteristiske “ånderør”

Hvis du mener at have set bier i din stald, så er sandsynligheden for, at det er  svirrefluer (også kaldet slamfluer) langt større. De har nemlig meget bedre muligheder for at yngle i stalden, end bier har. Svirrefluer begynder nemlig tilværelsen som såkaldte “rottehale larver” i fugtige steder i stalden. F.eks. under en malkerobot eller i en stalds gyllekanaler.

Derfor kommer der svirrefluer i din stald

Rottehalelaver er larver af svirrefluer og de lever i iltfattigt, stillestående vand. De kan også leve i gylle og i kvægstalde kan de optræde omkring mælkespild, f.eks. under en malkerobot. De kan endvidere ofte findes i vandpytter eller render i stalden.

De har en karakteristisk “hale”, der fungerer som et ånderør, så de kan trække vejret, mens de lever nede i gyllen/vandet.

De udvikler sig over tid til vokse fluer som kan forveksles med bier eller hvepse, fordi de ofte er stribede og summer. Derfor har du sikkert oplevet stribede svirrefluer i stalden i stedet for egentlige bier.

 

Særlige kendetegn

  • De voksne insekter er harmløse og stikker ikke
  • De kendes på deres evne til at “stå stille” svævende i luften som små helikoptere, inden de pludselig piler afsted
  • Deres farver kan variere meget. F.eks. fra brun til orange med sorte aftegninger
  • Hannerne har typisk lysere mønstre end hunnerne og deres øjne er også større
  • Larverne har en karakteristiske “hale”, der fungerer som et ånderør
  • Rottehale larverne gemmer sig typisk i revner og sprækker – kig efter i stalden, så finder du måske kilden
Eristalis tenax
Foto: Male drone-fly (Eristalis tenax) By Alvesgaspar - Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=3211670

Brug gyllefluer til at fjerne svirrefluer (rottehale larver) i stalden

Selvom svirrefluer ikke stikker dyrene i stalden, så kan de være ganske generende og optræde i stor population.

Den mest effektive måde at bekæmpe rottehale larverne på, er ved at hælde larver og pupper fra gyllefluer ned i kanalen, så vil de gøre arbejdet for dig. De æder nemlig rottehale larverne og fjerner problemet.

Modsat svirrefluerne holder gyllefluerne sig nede i gyllen og kommer ikke op i stalden til hverken dyr eller mennesker. De tilsættes endvidere i så små portioner, at de ikke blot “overtager” pladsen.

Rottehalelarver sidder ofte i revner og sprækker, og de kan med fordel skylles ned i kanalerne, for dernede vil gyllefluens larver æde dem. Selv om rottehalelaver er større end gyllefluens larver, forhindrer det ikke gyllefluelarverne i at æde rottehalelaverne. 

Det er nødvendigt at tilføre gyllefluer til stalden jævnligt for at holde svirrefluerne væk.

I videoen herunder kan du se, hvordan det kan gøres i en konventionel kvægstald med malkerobot og gyllekanaler:

Referencer: 

Wikipedia (2026) Rottehale (larve). Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Wikipedia (2026) Eristalis tenax. From Wikipedia, the free encyclopedia

Robert D. Hall, Reid R. Gerhardt (2002) 8 – Flies (Diptera), Editor(s): Gary Mullen, Lance Durden, Medical and Veterinary Entomology,
Academic Pres

Topfoto: XenonX3 – Eget arbejde (2011) Rattenschwanzlarve 1 – Rottehale (larve) – Wikipedia, den frie encyklopædi. CC0 1.0 Universal Deed

Af
De små sorte bananfluer (Drosophila) eller kloakfluer (Psychodidae/sommerfuglemyg), formerer sig typisk omkring afløb, hvor der er fugtigt, men ikke vådt. Desuden tiltrækkes de af madrester og gærende foder.
 
Derfor er det afgørende at fjerne gammelt foder, frugtrester og grønt, som ligger og gærer, og det er vigtigt at have fokus på at holde afløb, spande og fodertrug rene.
Den allerstørste effekt har det at spule afløb, så bananfluerne ryger ned i gyllekanalerne, for dernede er forholdene særligt gunstige for gyllefluerne.
 
Derfor skal du sørge for at tilføre gyllefluer til kanalerne, for så vil gyllefluens larver bekæmpe bananfluerne effektivt, da de straks går i gang med at æde bananfluens larver. På den måde forsvinder de uønskede larver, inden de når at udvikle sig til voksne fluer.
 
 
Af

Det absolut bedste tidspunkt at starte biologisk fluebekæmpelse på er så tidligt som muligt.

Når det gælder snyltehvepse, er det tidlige forår (marts-april) det bedste tidspunkt, da det skal være, før temperaturen overstiger 10 grader.

Snyltehvepse er optimale til kvægbesætninger, og kvægstalde er ofte mere åbne, hvilket betyder, at temperaturen kan svinge mere.

Naturlige fjender

Snyltehvepse formerer sig ved at lægge deres æg i fluepupper og er derfor naturlige fjender af blandt andet stuefluer (Musca domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans).

Snyltehvepse er særligt velegnede til bekæmpelse af generende fluer i stalde med dybstrøelse.

Gyllefluer er særligt anvendelige i svinestalde, da staldene ofte er lukkede systemer med nogenlunde samme temperatur hele året rundt. Derfor kan du starte bekæmpelsen på et hvilket som helst tidspunkt af året.

Har brug for tid

Gyllefluerne skal bruge 8-10 uger til at etablere sig, og derfor kan både efterår og vinter være gode tidspunkter at starte fluebekæmpelsen.

Gyllefluerne er effektive til at bekæmpe både stikfluer og stuefluer, fordi gyllefluens larver lever af at æde andre fluers larver.

Gyllefluer sværmer ikke, er mere rolige og søger mod mørke og fugtige områder i stalden, blandt andet gyllekanaler. De stikker heller ikke dyrene, som stikfluer gør, og generer derfor hverken mennesker eller dyr.

Forebyggelse er vejen frem

Det vigtigste er at tænke forebyggelse og sætte snyltehvepse og gyllefluer ind, inden fluelarverne for alvor udvikler sig til en plage for mennesker og dyr.

Derfor er det optimalt at starte i foråret, da fluerne formerer sig hurtigere ved højere temperaturer.

Det er afgørende løbende at tilføre snyltehvepse i kvægstalden, og det anbefales at gøre det hver anden uge fra det tidlige forår til oktober/november. I svinestalde vil det være optimalt at supplere med gyllefluer hver 4.-8. uge, afhængigt af staldforholdene, hele året rundt.

Af
Smågrise

Overbrusning af grisene øger effekten af gyllefluer som biologisk fluebekæmpelse, fordi det holder gylleoverfladen fugtig og dermed skaber et ideelt mikroklima for gyllefluens larver. Disse larver ernærer sig af staldfluernes larver, og et optimalt fugtighedsniveau sikrer, at de formerer sig hurtigere og spreder sig mere effektivt.

En passende vandmængde i gyllen forebygger udtørring og dermed dannelsen af tørre pletter. Det er afgørende, at gylleoverfladen forbliver fugtig, men ikke skylles helt væk, da det er en forudsætning for gyllefluernes overlevelse og evne til at bekæmpe staldfluerne.

Gyllefluer udsættes direkte i kanalerne, hvor de begynder at lægge æg i gyllens overflade. Når æggene klækker, bliver de til rovlarver, som æder larverne fra de uønskede fluer. På den måde forebygges flueproblemer i stalden effektivt, fordi de uønskede staldfluer bekæmpes, inden de kan nå at udvikle sig og komme op fra gyllekanalerne.


Fakta​ 

  • Hvad er tørre pletter? 
    Tørre pletter er områder med indtørret gylle, som typisk opstår, når fast gødning og foderrester hober sig op og falder ned gennem spalterne i stedet for at blive skyllet eller skrabet ned i kanalerne. Det kan også skyldes dårlig staldhygiejne, forkert strøelse eller for tyk gylle. 
  • Hvordan opstår tørre pletter?
    Tørre pletter kan opstå som følge af manglende eller ineffektiv omrøring, dårligt fald i kanalerne eller for tyk gylle. Indtørret foder, nedtrådt halm og ophobet gødning langs kanterne kan også bidrage til dannelsen af tørre pletter.
Af
Ko og fluer


Hvis naboer klager over fluer fra dit landbrug, er hurtig dialog og effektiv bekæmpelse ofte den bedste løsning. Som husdyrbruger har du pligt til at holde stalde og arealer i forsvarlig stand. Kan du og naboen ikke finde en fælles løsning, kan sagen ende med at skulle vurderes af kommunens teknik- og miljøforvaltning, som er den ansvarlige tilsynsmyndighed.

For at imødegå flueproblemer og håndtere klager professionelt er det en god idé at tage følgende skridt: Tag først en rolig snak med din nabo. Selv små tiltag kan bygge bro, og naboer udviser ofte større forståelse, når de ved, at du aktivt arbejder på at løse problemet.

Miljøfluen kan hjælpe med en handlingsplan

Biologisk bekæmpelse med snyltehvepse eller gyllefluer er ofte en effektiv måde at holde fluebestanden nede. Miljøfluen® kan hjælpe med at udarbejde en handlingsplan, der dokumenterer over for både kommunen og naboen, at flueproblemerne bliver taget alvorligt.

Samtidig kan Miljøfluen® lave en leveringsplan med tilførsel af nyttedyr – gyllefluer eller snyltehvepse – der kan afhjælpe problemet. Når planen sættes i værk, vil den have synlig effekt inden for få uger.

Her kan du kan læse mere om gyllefluer.

Her kan du finde mere information om snyltehvepse.

Af
Snyltehvepse og gyllefluer

Ja, det kan du godt. Der skal dog være gyllekanaler i stalden, hvor gyllefluerne kan etablere sig. Hvis du oplever problemer med virkningen af gyllefluerne, kan det ofte skyldes, at der er opstået tørre pletter i gyllen. På disse tørre pletter kan gyllefluen ikke arbejde, da den vil kravle udenom og søge mod mere fugtige områder. 

Brug overbrusningsanlægget, hvis der er tørre pletter i gyllen

Til gengæld trives staldfluer i dette miljø, og de kan derfor formere sig i de tørre pletter i gyllen. Det kan medføre problemer med stuefluer i stalden.

Problemet kan afhjælpes ved at overbruse de tørre områder, så overfladen igen bliver fugtig. Det skaber optimale forhold for gyllefluens larver, som hurtigt får fat og spreder sig over hele gylleoverfladen. 

Gyllefluens larver vil herefter spise staldfluens larver og dermed udrydde de uønskede larver, inden de når at udvikle sig til voksne fluer. En ekstra gevinst er, at gylleoverfladen bliver mere homogen, hvilket gør det lettere at få gyllen ud af stalden.

Miljøfluen står altid klar med råd og vejledning, og vores konsulent har altid tid til et besøg, hvis der er behov.

Fakta​ 

  • Hvad er tørre pletter? 
    Tørre pletter er områder med indtørret gylle, som typisk opstår, når fast gødning og foderrester hober sig op og falder ned gennem spalterne i stedet for at blive skyllet eller skrabet ned i kanalerne. Det kan også skyldes dårlig staldhygiejne, forkert strøelse eller for tyk gylle.
     
  • Hvordan opstår tørre pletter?
    Tørre pletter kan opstå som følge af manglende eller ineffektiv omrøring, dårligt fald i kanalerne eller for tyk gylle. Indtørret foder, nedtrådt halm og ophobet gødning langs kanterne kan også bidrage til dannelsen af tørre pletter.
     
Af
Gyllefluer i pose

Ja. Du kan sagtens anvende biologisk fluebekæmpelse med gyllefluer eller snyltehvepse i stalden, selvom gyllen efterfølgende ledes til et biogasanlæg.

Selv ved regelmæssig udslusning eller gennemspuling vil der altid være rester af gylle tilbage i spalter, hjørner og kanter. Her trives gyllefluens larver, som lever af stuefluens og stikfluens larver. På den måde bekæmpes fluerne, før de når at udvikle sig til voksne individer.

Samtidig vil der altid være en bestand af levende gyllefluer tilbage i stalden, som lægger nye æg og sikrer en fortsat biologisk bekæmpelse. Det samme gælder stuefluer og stikfluer, som hele tiden formerer sig. Derfor vil flueproblemet hurtigt vende tilbage, hvis der ikke løbende tilføres nye gyllefluer eller opretholdes en aktiv bestand i stalden.

Kort svar: Biogas og biologisk fluebekæmpelse fungerer fint sammen. Det afgørende er, at der hele tiden er en aktiv bestand af nyttedyr i stalden, som kan holde fluerne nede.

Her kan du læse mere om gyllefluer.

Sådan håndterer du gyllefluer, når de ankommer til stalden.

Af
Gyllefluer

Gyllefluer (Hydrotaea Aenescens) er en lille type flue, som kan anvendes til at bekæmpe uønskede fluer i svine- og kvægstalde. De er b.l.a. naturlige fjender af stuefluer (Musca domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans, da deres fluelarver æder andre fluers larver. De kan tilføres med regelmæssige mellemrum til b.l.a. svine- og kvægstalde for at holde bestanden af fluer nede.

Undgå at gyllefluerne dør eller lider overlast, inden de kommer ind stalden og kan gøre deres arbejde

Gyllefluer fra Miljøfluen pakkes i perforerede poser og sendes med posten direkte til den stald, hvor de uønskede fluer skal bekæmpes. I stalden skal poserne pakkes ud, åbnes og placeres i de beholdere, som Miljøfluen har medsendt den første gang, du modtager gyllefluer.

De pakkes i poser sammen med en vis mængde bekyttelsesmateriale.

Det er dog i midlertid ikke helt ligegyldigt, hvordan man håndterer poserne med gyllefluer, når de ankommer til stalden.

Fluerne er i høj grad i live inden i poserne og selvom de er ganske robuste dyr, så er de nu engang levende dyr, der hverken kan tåle for meget kulde eller for meget varme.

Herunder følger en række råd til, hvordan du bedst håndterer poserne med gyllefluer, når de ankommer til stalden, så de ikke lider overlast eller på anden måde håndteres forkert, så du ikke får det udbytte ud af gyllefluerne, som du ønsker.

Råd nr. 1: Åben papkassen ved ankomst, da fluelarverne skaber meget friktionsvarme

Larverne i poserne genererer en del friktionsvarme, når de bevæger sig. De vrikker og bevæger sig i poserne og alene den bevægelse skaber en stor mængde varme. Du kan opleve, at poserne føles lune, når du holder dem i hånden og det er alene larvernes friktionsvarme, der har skabt det.

Fluer bliver naturligt mere aktive, jo varmere et miljø, de befinder sig i, men alt for høje temperaturer kan tage livet af dem. Derfor er det en god idé at åbne papkassen, når den ankommer til stalden.

Hvis ikke du har tid til at åbne poserne og placere poserne i de tilhørende beholdere, så kan de sagtens vente i papkassen en dags tid eller to, indtil du har tid til at få dem ind i stalden, så længe du altså har åbnet papkassen, så den overskydende varme kan komme ud.

Kasse med indhold
Papkasse med gyllefluer på vej til afsendelse. Poserne pakkes i mindre rum i papkassen, netop for at de ikke “varmer hinanden” for meget op under transporten.

Råd nr. 2: Placer ikke poserne med gyllefluer for koldt

Hvor fluelarverne nok genererer en del friktionsvarme (se råd nr. 1), så kan de heller ikke modstå for store mængder kulde. Kulde gør fluerne mere sløve og kan forsinke deres livscyklus. Under meget kolde temperaturer kan de endda dø. Særligt under hård frost.

I det tidsrum, der går fra, at du modtager forsendelsen med gyllefluer til poserne tages ud, åbnes og placeres i beholderne, skal du helst undgå at fluerne bliver placeret et koldt sted.

Gyllefluer kan dog sagtens klare en alm. mild kuldepåvirkning, men decideret hård frost kan skade fluerne. Derfor bør de ikke opbevares udendørs i vinterperioden over længere tid.

Råd nr. 3: Hvis gyllefluerne ikke bevæger sig særlig meget ved ankomst, kan det skyldes kuldepåvirkning under transport – det kan hjælpe at placere poserne et lunt sted

Oplever du, at fluelarverne ikke bevæger sig særlig meget ved ankomsten, kan det skyldes, at de har været udsat for kulde under transporten.

Som udgangspunkt sker der intet ved en helt alm. kuldepåvirkning – heller ikke over længere tid. Fluerne kan blot virke mindre aktive og være en smule forsinkede i deres livscyklus. Det kan hjælpe at placere poserne et lunt sted en dags tid, f.eks. et forrum, hvor du kan holde lidt øje med dem.

Efter kort tid under varmere forhold, skal du gerne kunne se mere bevægelse i poserne og flere udklækkede gyllefluer.

Hvis du efter 8-10 dage stadig ikke oplever nogen former for liv i posen, så har kuldepåvirkningen muligvis været for stor. Så er du velkommen til at kontakt Miljøfluen® på tlf. 98 25 99 00 eller info@miljofluen.dk og få posen erstattet uden beregning.

Af
Gylleflue (Hydrotaea Aenescens)

Gyllefluer kan anvendes til at bekæmpe andre generende fluer i b.la. svine- og kvægstalde. Deres larver spiser af de andre fluers larver, når de støder på dem i staldens gylle og mange landmænd anvender dem strategisk for at få bugt med de fluer, som man ikke ønsker at have i en stald. Men nogle tror, at gyllefluen er en genmanipuleret og en “unaturlig” flue. Det har imidlertid intet på sig, og gyllefluen er en flue, der lever frit i det meste af Europa og Nordamerika. Her er historien om dens oprindelse.

Gyllefluer anvendes i dag som naturlig fluebekæmpelse

Gyllefluen er en særlig flue, der er kendetegnet ved at have en larve, der spiser larver fra andre fluer, herunder den alm. stuefluer og stikfluen. Den har evnen til at æde op til 20 stueflue larver om dagen i den periode, hvor den selv er larve. Det er et sjældent eksempel på, at et dyr dræber mere, end det faktisk kan spise. Desuden adskiller den sig fra andre fluer på selve fluestadiet ved, at den foretrækker mørke områder, ikke gerne sætter sig på dyr eller mennesker og så holder de sig tættere på jorden end andre fluer typisk gør. (Hogsette & Jacobs, 2003)

De egenskaber gør gyllefluen til en praktisk og effektiv samarbejdspartner for landmænd, når de gerne vil komme andre fluer i en stald til livs. Ved strategisk at indsætte portioner med gyllefluer med jævne mellemrum til staldens miljø, er resultatet, at landmanden holder antallet af de irriterende fluer nede – i mange tilfælde helt væk. Det har stor betydning for både dyrevelfærden og arbejdsmiljøet i en stald.

Kær flue har mange navne

Gyllefluen har mange kaldenavne. Eksempler er “bioflue”, “rovflue” eller “miljøflue”. Alle er betegnelser, der, siden 1990’erne, er blevet brugt i Danmark om den samme flue. Dens latinske navn er Hydrotaea Aenescens, men også det har ændret sig gennem tiden. Inden da hed den Ophyra aenescens på latin. På engelsk betegnes de oftest som ‘The American black dump fly”.

Gylleflue (Hydrotaea Aenescens)
Gylleflue (Hydrotaea Aenescens)

 

Gyllefluer kom til Europa i 1960’erne fra Nordamerika vha. rejsende

Gyllefluer blev først opdaget i Europa omkring 1960’erne i Østrig, og man mener, at den er blevet indført sammen med rejsende på tværs af kontinenterne, så at den altså oprindeligt kommer fra Nordamerika. I forskningsartiklen “The American black dump fly Hydrotaea aenescens (Wiedemann, 1830)
(Diptera, Muscidae) in Britain and Ireland” fra 2007 forsøger man, at klarlægge, hvordan den er kommet til England og Irland. Der beskriver man teorien om, at den er kommet til Europa med fiskere, der rejste til og fra Frankrig.

Gyllefluer er, som mange andre fluer, enormt begejstrede for varme og trives derfor rigtig godt i veltempererede lande, men fordi den også tiltrækkes af gødning, skrald og forrådnelse, som ofte forårsager temperaturstigninger, er den også fundet i det sydlige Norge. På den måde kan den overleve de kolde vintre i det meste af Norden og herunder Danmark. (Pont, Lole & LeBlanc, 2007)

Gyllefluen er altså en flue med stor tilpasningsevne og den har vist sig, at trives godt på vores egne.

Masseopformering af gyllefluen, gør den til et praktisk værktøj for landbruget

Hos Miljøfluen har vi produceret og leveret gyllefluer til landmænd siden 1993 og i sin tid var det på baggrund af nyheden om, at personer i det tidligere DDR var begyndt at anvende dem til specifikt at bekæmpe almindelige stuefluer og stikfluer i svinestalde. Det var en spændende ide og en anderledes måde at se fluebekæmpelse på – at man gør nytte af naturens egen ressourcer.

I lyset af, at gyllefluen altså ikke er genmanipuleret, minder produktionen af gyllefluer hos Miljøfluen meget om produktionen af andre landbrugsdyr i Danmark. Vi opformerer dem i lukkede produktionsfaciliteter, hvor de passes og plejes som andre landbrugsdyr. De fodres og gives gode forhold til at forplante sig og dermed bygger Miljøfluens gyllefluer på en helt normal proces – nemlig naturens.

Referencer

Pont, Adrian & Lole, M.J. & LeBlanc, Helene & Cole, J.H.. (2007). The American black dump fly Hydrotaea aenescens (Wiedemann, 1830) (Diptera, Muscidae) in Britain and Ireland. Dipterists Digest. 14. 23-29.

Hogsette, J.A. and Jacobs, R.D., “The Black Dump Fly: A larval predator of house flies” (2003). Publications from USDA-ARS / UNL Faculty. 994.

Af 
Foto: Produktionschef Søren Nielsen og seniordyrlæge hos Landbrug & Fødevarer Jane Rasmussen, Januar 2026

 

I januar 2026 blev vi for 32. år i træk SPF-godkendt som produktionssted hos Landbrug & Fødevarer. Det betyder, at de metoder, vi bruger til at producere vores biologiske fluebekæmpelse overholder de gældende SPF-regler, så vores nyttedyr ikke bringer smitte med ud i staldene.

Miljøfluen® er med til at sætte standarden på området

Miljøfluen® begyndte sin produktion af gyllefluer til brug som biologisk fluebekæmpelse i Danmark tilbage i 1993. Vi var pionere på området og har igennem tiden samarbejdet med SPF-Sund, for at kunne sætte standarden på området. For at kunne sende vores produkter til besætninger med SPF-status har vi lagt vores produktionsmetoder efter de smittebeskyttelses-regler, som besætningerne selv skal følge. Vi har tidligere fortalt om vores indsats for, at Miljøfluens produktion af nyttedyr er godkendt til brug i SPF-stalde.

Regelmæssige tjek har derfor i 32 år været en naturlig del af vores arbejde for at sikre smittebeskyttelse af produktionen, samt sikre tryghed hos vores kunder med SPF-behov.

Som en del af vores løbende kvalitetsarbejde, tjekkes vores produktionsfaciliteter derfor årligt af en dyrlæge fra SPF-Sund. Og i januar 2026 havde vi besøg af Jane Rasmussen, seniordyrlæge hos Landbrug & Fødevarer, som gennemgik et sundhedstjek af vores produktion af biologisk fluebekæmpelse – og alt er, som det skal være.

Referencer

Andersen, Tina (2026) Miljøfluens produktion af nyttedyr er godkendt til brug i SPF-stalde. Miljøfluen®

Sektor for Gris (2026) Besætninger. Information om SPF-systemet, sundhedskontrol, samt SPF-godkendt strøelse og fluer. Landbrug & Fødevarer

+45 98 25 99 00
info@miljofluen.dk
Facebook
LinkedIn
YouTube