Effektiv bekæmpelse af stikfluer i stalden kræver en kombination af forebyggende staldhygiejne og biologisk bekæmpelse.
Stikfluer lever af blod og lægger deres æg i fugtigt, varmt organisk materiale som gødning og strøelse.
Stikfluer trives i fugtige miljøer, og derfor er det vigtigt at holde staldmiljøet så tørt som muligt, fjerne madrester og gødning samt sørge for god ventilation. Desuden er anbefalingen at tilføre snyltehvepse til dit staldmiljø, da de spiser stikfluernes larver, før de udvikler sig til voksne stikfluer.
Studie viser snyltehvepses effekt
Henrik Skovgård, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi (tidligere Danmarks Jordbrugsforskning) på Aarhus Universitet har beskrevet, hvordan effektiv fluebekæmpelse med snyltehvepse kan være med til at bekæmpe problemet.
Han beskriver, at snyltehvepse er en effektiv biologisk metode til fluebekæmpelse i kvægstalde. Forsøg viste, at udsætning af snyltehvepse hver 14. Dag fra april til oktober kan reducere antallet af stue- og stikfluer markant — i juli-august kun ca. 5 stuefluer og 15 stikfluer per dyr mod ca. 200 af hver på kontrolgårde.
Det kræver dog viden om fluernes opformeringssteder og faste udsætningsintervaller, samt at man undgår jævnlig udmugning. Konklusionen er, at snyltehvepse er et lovende alternativ til kemisk bekæmpelse uden resistens eller miljøbelastning.
Det absolut bedste tidspunkt at starte biologisk fluebekæmpelse på er så tidligt som muligt.
Når det gælder snyltehvepse, er det tidlige forår (marts-april) det bedste tidspunkt, da det skal være, før temperaturen overstiger 10 grader.
Snyltehvepse er optimale til kvægbesætninger, og kvægstalde er ofte mere åbne, hvilket betyder, at temperaturen kan svinge mere.
Naturlige fjender
Snyltehvepse formerer sig ved at lægge deres æg i fluepupper og er derfor naturlige fjender af blandt andet stuefluer (Musca domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans).
Snyltehvepse er særligt velegnede til bekæmpelse af generende fluer i stalde med dybstrøelse.
Gyllefluer er særligt anvendelige i svinestalde, da staldene ofte er lukkede systemer med nogenlunde samme temperatur hele året rundt. Derfor kan du starte bekæmpelsen på et hvilket som helst tidspunkt af året.
Har brug for tid
Gyllefluerne skal bruge 8-10 uger til at etablere sig, og derfor kan både efterår og vinter være gode tidspunkter at starte fluebekæmpelsen.
Gyllefluerne er effektive til at bekæmpe både stikfluer og stuefluer, fordi gyllefluens larver lever af at æde andre fluers larver.
Gyllefluer sværmer ikke, er mere rolige og søger mod mørke og fugtige områder i stalden, blandt andet gyllekanaler. De stikker heller ikke dyrene, som stikfluer gør, og generer derfor hverken mennesker eller dyr.
Forebyggelse er vejen frem
Det vigtigste er at tænke forebyggelse og sætte snyltehvepse og gyllefluer ind, inden fluelarverne for alvor udvikler sig til en plage for mennesker og dyr.
Derfor er det optimalt at starte i foråret, da fluerne formerer sig hurtigere ved højere temperaturer.
Det er afgørende løbende at tilføre snyltehvepse i kvægstalden, og det anbefales at gøre det hver anden uge fra det tidlige forår til oktober/november. I svinestalde vil det være optimalt at supplere med gyllefluer hver 4.-8. uge, afhængigt af staldforholdene, hele året rundt.
Man kan ikke pege på én bestemt snyltehveps, der er mere effektiv end de øvrige. Snyltehvepsene fra Miljøfluen® er en blanding af flere arter, blandt andet Muscidifurax sp. og Nasonia vitripennis.
Arterne supplerer hinanden godt i bekæmpelsen af generende fluer i stalden, hvilket giver det bedste resultat. De arbejder nemlig i forskellige dybder af dybstrøelsen, nogle opholder sig primært i overfladen, mens andre kravler ned i bunden af strøelsen. Nasonia vitripennis er kendetegnet ved at lægge mange æg i hver puppe, så der udklækkes flere hvepse fra samme puppe.
Snyltehvepsene er 1-3 millimeter store, harmløse for mennesker og virker bedst i miljøer med rigelige mængder organisk materiale, som f.eks. dybstrøelse i kvæg- og hestestalde.
Den voksne hun borer sit æg ind i fluens puppe, og den udklækkede hvepselarve æder fluelarven indefra, så fluen dør, inden den når at udvikle sig til et voksent insekt.
Du opnår det bedste resultat ved at starte bekæmpelsen tidligt på sæsonen (marts/april), inden de store mængder fluer når at klække. For at holde fluebestanden nede skal der udsættes nye snyltehvepse hver anden uge frem til oktober/november.
FAKTA:
Step 1: Snyltehvepse er velegnede til stalde med dybstrøelse, da de skal ned i strøelsen for at finde de fluepupper, der indeholder uønskede fluer. Det kan gøres på to måder: Enten ved at strø bægerets indhold ud langs kanten af dybstrøelsen, eller ved blot at placere det åbne bæger i nærheden af det område, hvor man ønsker bekæmpelse. Dyrene skal ikke kunne nå bægeret.
Step 2: Når hvepsene er tilført stalden, finder de selv ned i dybstrøelsen og går på jagt efter fluepupper, som de kan lægge deres æg i. Snyltehvepsens afkom lever af puppens indhold (fluelarven), mens det udvikler sig til en voksen hveps.
Step 3: Fra den parasiterede fluepuppe klækkes der hvepse ikke fluer.
Step 4: Resten af sit liv kravler den voksne snyltehveps rundt i dybstrøelsen og leder efter fluepupper, den kan lægge æg i.
Hvis naboer klager over fluer fra dit landbrug, er hurtig dialog og effektiv bekæmpelse ofte den bedste løsning. Som husdyrbruger har du pligt til at holde stalde og arealer i forsvarlig stand. Kan du og naboen ikke finde en fælles løsning, kan sagen ende med at skulle vurderes af kommunens teknik- og miljøforvaltning, som er den ansvarlige tilsynsmyndighed.
For at imødegå flueproblemer og håndtere klager professionelt er det en god idé at tage følgende skridt: Tag først en rolig snak med din nabo. Selv små tiltag kan bygge bro, og naboer udviser ofte større forståelse, når de ved, at du aktivt arbejder på at løse problemet.
Miljøfluen kan hjælpe med en handlingsplan
Biologisk bekæmpelse med snyltehvepse eller gyllefluer er ofte en effektiv måde at holde fluebestanden nede. Miljøfluen® kan hjælpe med at udarbejde en handlingsplan, der dokumenterer over for både kommunen og naboen, at flueproblemerne bliver taget alvorligt.
Samtidig kan Miljøfluen® lave en leveringsplan med tilførsel af nyttedyr – gyllefluer eller snyltehvepse – der kan afhjælpe problemet. Når planen sættes i værk, vil den have synlig effekt inden for få uger.
Foto: Produktionschef Søren Nielsen og seniordyrlæge hos Landbrug & Fødevarer Jane Rasmussen, Januar 2026
I januar 2026 blev vi for 32. år i træk SPF-godkendt som produktionssted hos Landbrug & Fødevarer. Det betyder, at de metoder, vi bruger til at producere vores biologiske fluebekæmpelse overholder de gældende SPF-regler, så vores nyttedyr ikke bringer smitte med ud i staldene.
Miljøfluen® er med til at sætte standarden på området
Miljøfluen® begyndte sin produktion af gyllefluer til brug som biologisk fluebekæmpelse i Danmark tilbage i 1993. Vi var pionere på området og har igennem tiden samarbejdet med SPF-Sund, for at kunne sætte standarden på området. For at kunne sende vores produkter til besætninger med SPF-status har vi lagt vores produktionsmetoder efter de smittebeskyttelses-regler, som besætningerne selv skal følge. Vi har tidligere fortalt om vores indsats for, at Miljøfluens produktion af nyttedyr er godkendt til brug i SPF-stalde.
Regelmæssige tjek har derfor i 32 år været en naturlig del af vores arbejde for at sikre smittebeskyttelse af produktionen, samt sikre tryghed hos vores kunder med SPF-behov.
Som en del af vores løbende kvalitetsarbejde, tjekkes vores produktionsfaciliteter derfor årligt af en dyrlæge fra SPF-Sund. Og i januar 2026 havde vi besøg af Jane Rasmussen, seniordyrlæge hos Landbrug & Fødevarer, som gennemgik et sundhedstjek af vores produktion af biologisk fluebekæmpelse – og alt er, som det skal være.
Der er god mening i at bekæmpe uønskede fluer i en stalde, dels pga. arbejdsmiljøet for de ansatte og dyrevelfærd, men også pga. økonomi. Malkekvæg kan nemlig få nedsat produktion af mælk, hvis de bliver genereret af fluer. Og det betyder tab på bundlinjen.
DLG har i 2021 påpeget netop hvor meget tab, man kan forvente, hvis ens malkekvæg belastes af fluer. I indlægget Fluer forårsager tabt produktion, beskriver de, hvordan tabet både kan forekomme i form af tabt mælkeproduktion og tabt tilvækst.
Når en ko eller kalv generes af fluer ændrer de deres adfærd i forhold til at værge sig mod fluerne og mister tid til at æde. De vifter med halen, kaster med hovedet og kløer sig på inventar og roterende børster. (DLG, 2021)
Tabet gælder mælkeproduktion og kalvenes tilvækst
DLG henviser til et litteraturstudie fra USA, der bygger på en række undersøgelser, som viser, hvordan generende fluer kan resulterer i et betydeligt økonomisk tab.
Det samlede billede viser et gennemsnitligt tab på 139 kg mælk pr. år for malkekøer. Når det gælder kalve frem til fravænning, kan det gennemsnitlige tab i tilvækst opgøres til henholdsvis 1,16 kg, mens tabet i tilvækst fra fravænning frem til slagt 1,68 kg.
(DLG, 2021)
Fluerne kan fjernes på flere måder
Der er flere måder at gøre noget ved flueproblemet.
Biologisk fluebekæmpelse
Underlaget i kvægstalde eller kalvebokse er ofte dybstrøelse. Her kan man tilføre snyltehvepse, som er naturlige fjender af både stuefluer (Musca Domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans). Ved at drysse snyltehvepsene ud langs kanten af boksen eller placere en beholder med de små hvepse i nærheden af boksen, kan man opnå stor begrænsning af de generende fluer. Har man gyllekanaler eller rundskyl i kvægstalden, kan man supplere med gyllefluer, der ligeledes er naturlige fjender af andre fluer.
Antal stikfluer pr. voksent kreatur i en stald i to på hinanden følgende år, først uden og dernæst med udsætning af snyltehvepse (Kilde: Nachman, Gösta & Skovgård, Henrik, 2016)
Mekanisk fluebekæmpelse
Mekanisk fluebekæmpelse forstås ofte som lysfælder eller limfælder. De kan placeres forskellige steder i stalden og har en vis effekt mod fluer. De skal dog udskiftes eller tømmes, når de er fulde og metoden kan sjældent stå alene mod de generende fluer.
Kemisk fluebekæmpelse
Hvis man vælger at anvende kemi, er larvicider – et smøremiddel – den mest anvendte metode. Her vander man langs kanten af dybstrøelsen, hvor der oftest er fluelarver. Vær dog opmærksom på, at larvicider udelukkende har effekt mod fluernes larver og ikke de fuldt udviklede fluer.
Hyppige udmugninger kan være med til at holde flueproblemet i ave, da man fjerner en del af de kilder, der forårsager fluernes eksistensgrundlag i staldene. Det kan dog være svært at holde staldene så fri for efterladenskaber fra dyrene, at det har god effekt mod problemet og det kan sjældent stå alene.
