Stikfluen Stomoxys calcitrans. Wikimedia Commons / CC-BY-SA-3.0 / GFDL. Kilde: Fluesimulatoren
Foto: Stikfluen Stomoxys calcitrans. Wikimedia Commons

Effektiv bekæmpelse af stikfluer i stalden kræver en kombination af forebyggende staldhygiejne og biologisk bekæmpelse.

Stikfluer lever af blod og lægger deres æg i fugtigt, varmt organisk materiale som gødning og strøelse.

 

Stikfluer trives i fugtige miljøer, og derfor er det vigtigt at holde staldmiljøet så tørt som muligt, fjerne madrester og gødning samt sørge for god ventilation. Desuden er anbefalingen at tilføre snyltehvepse til dit staldmiljø, da de spiser stikfluernes larver, før de udvikler sig til voksne stikfluer.

Studie viser snyltehvepses effekt

Henrik Skovgård, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi (tidligere Danmarks Jordbrugsforskning) på Aarhus Universitet har beskrevet, hvordan effektiv fluebekæmpelse med snyltehvepse kan være med til at bekæmpe problemet.
 
Han beskriver, at snyltehvepse er en effektiv biologisk metode til fluebekæmpelse i kvægstalde. Forsøg viste, at udsætning af snyltehvepse hver 14. Dag fra april til oktober kan reducere antallet af stue- og stikfluer markant — i juli-august kun ca. 5 stuefluer og 15 stikfluer per dyr mod ca. 200 af hver på kontrolgårde.
 
Det kræver dog viden om fluernes opformeringssteder og faste udsætningsintervaller, samt at man undgår jævnlig udmugning. Konklusionen er, at snyltehvepse er et lovende alternativ til kemisk bekæmpelse uden resistens eller miljøbelastning.
 
 

Antal stikfluer pr. voksent kreatur i en stald i to på hinanden følgende år, først uden og dernæst med udsætning af snyltehvepse

 
 

Det absolut bedste tidspunkt at starte biologisk fluebekæmpelse på er så tidligt som muligt.

Når det gælder snyltehvepse, er det tidlige forår (marts-april) det bedste tidspunkt, da det skal være, før temperaturen overstiger 10 grader.

Snyltehvepse er optimale til kvægbesætninger, og kvægstalde er ofte mere åbne, hvilket betyder, at temperaturen kan svinge mere.

Naturlige fjender

Snyltehvepse formerer sig ved at lægge deres æg i fluepupper og er derfor naturlige fjender af blandt andet stuefluer (Musca domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans).

Snyltehvepse er særligt velegnede til bekæmpelse af generende fluer i stalde med dybstrøelse.

Gyllefluer er særligt anvendelige i svinestalde, da staldene ofte er lukkede systemer med nogenlunde samme temperatur hele året rundt. Derfor kan du starte bekæmpelsen på et hvilket som helst tidspunkt af året.

Har brug for tid

Gyllefluerne skal bruge 8-10 uger til at etablere sig, og derfor kan både efterår og vinter være gode tidspunkter at starte fluebekæmpelsen.

Gyllefluerne er effektive til at bekæmpe både stikfluer og stuefluer, fordi gyllefluens larver lever af at æde andre fluers larver.

Gyllefluer sværmer ikke, er mere rolige og søger mod mørke og fugtige områder i stalden, blandt andet gyllekanaler. De stikker heller ikke dyrene, som stikfluer gør, og generer derfor hverken mennesker eller dyr.

Forebyggelse er vejen frem

Det vigtigste er at tænke forebyggelse og sætte snyltehvepse og gyllefluer ind, inden fluelarverne for alvor udvikler sig til en plage for mennesker og dyr.

Derfor er det optimalt at starte i foråret, da fluerne formerer sig hurtigere ved højere temperaturer.

Det er afgørende løbende at tilføre snyltehvepse i kvægstalden, og det anbefales at gøre det hver anden uge fra det tidlige forår til oktober/november. I svinestalde vil det være optimalt at supplere med gyllefluer hver 4.-8. uge, afhængigt af staldforholdene, hele året rundt.

Fluer på staldvæg

Har din nabo klaget til kommunen om fluer fra dit landbrug?

Hvis naboer klager over fluer fra dit landbrug, er hurtig dialog og effektiv bekæmpelse ofte den bedste løsning. Som husdyrbruger har du pligt til at holde stalde og arealer i forsvarlig stand, fordi gødning tiltrækker fluer. Derfor er kommunen forpligtet til at føre ekstraordinært tilsyn med dit landbrug, hvis de modtager en klage fra f.eks. din nabo om fluegener.

Kan du og naboen derfor ikke finde en fælles løsning, kan sagen ende med at skulle vurderes af kommunens teknik- og miljøforvaltning, som er den ansvarlige tilsynsmyndighed.

Tal roligt med nabo og eller kommune og find kilden til problemet

For at imødegå flueproblemer og håndtere klager professionelt er det en god idé at tage følgende skridt: Tag først en rolig snak med din nabo. Selv små tiltag kan bygge bro, og naboer udviser ofte større forståelse, når de ved, at du aktivt arbejder på at løse problemet. Det samme gælder i tilfælde af dialog med kommunens tilsyn.

I en travl hverdag kan det imidlertid være svært at finde kilden (eller kilderne) til flueproblemet og du har nu en klagesag hængende over hovedet og skal forsøge at holde en god dialog med naboen.

Spørgsmålet er så, hvad gør du nu for reelt set at løse problemet?

Miljøfluen kan hjælpe med en handlingsplan

Måske har du selv en idé om hvor fluerne kommer fra og du kan forsøge at løse problemet ved at sprøjte fluegift ud det pågældende sted eller fjerne foder- og eller gødningsrester. Men løser det ikke problemet og finder du ikke alle ynglestederne, så ser du ind i en langstrakt sag og måske på sigt et rigtig dårligt forhold til dine naboer.

Vi sender en konsulent ud for at kigge på problemet

Står du med en klagesag over hovedet, kommer Miljøfluens konsulenter gerne ud og kigger på problemet helt gratis. De har mange års erfaring i at spotte fluernes ynglesteder og kan rådgive dig på stedet om hurtige tiltag du kan gøre

Konsulenten udarbejder en handleplan

Vores konsulenter er eksperter i biologisk bekæmpelse med snyltehvepse eller gyllefluer, som er en en effektiv måde at holde fluebestanden nede i en stald. Gyllefluer og snyltehvepse er nemlig naturlige fjender af de fleste fluer.

Konceptet fungerer på den måde, at man løbende tilfører små portioner af gyllefluer eller/og snyltehvepse til staldens miljø. Portionerne er nøje afmålt og sendes direkte til stalden, når det er tid til en ny. Du har kort fortalt et bindingsfrit abonnement på det produkt, der passer til din stald. Du skal ikke selv spekulere på det, det klarer Miljøfluen®. 

Det eneste du eller dine medarbejdere skal gøre er at tage i mod produktet, når det ankommer og placere posen eller bægeret efter anvisningen. Det korteste tidsrum, hvor du skal foretage dig noget er 14 dage (gælder for snyltehvepse) og ellers skal du typisk kun foretage dig noget med 6-8 ugers mellemrum for at få effekt. 

Handleplanen indeholder en leveringsplan med biologisk fluebekæmpelse

Miljøfluen® hjælper med at udarbejde handlingsplanen, der dokumenterer over for både kommunen og naboen, at flueproblemerne bliver taget alvorligt og vi udarbejder en leveringsplan gældende for et år over de produkter, som løser problemet.

Planen dokumenterer hvordan og med hvilke intervaller fluebekæmpelsen finder sted. Vi er din samarbejdspartner og vi hjælper dermed både med dokumentation og løsning.

Planen udarbejdes for et år frem, men du er ikke bundet af den

Som udgangspunkt udarbejder vores konsulenter en plan for et år fremadrettet. Behandling for flueproblemer med biologisk fluebekæmpelse er ikke en quick fix løsning, men det er til gengæld en stabil og effektiv løsning. 

Vi ændrer planen løbende, hvis du får behov for det

Får du brug for at ændre planen løbende – f.eks. hvis du lukker en stald ned, sanerer eller andet, så giver du blot Miljøfluen besked – enten til din konsulent eller til vores hovedkontor på tlf. 98 25 99 00 eller info@miljofluen.dk og så retter vi planen til.

Du kan altid opsige samarbejdet, hvis du ikke ønsker at fortsætte

Skulle du få brug for at opsige din aftale med Miljøfluen® så kan du gøre det når som helst. Vi stopper dine leveringer og du betaler blot for de produkter, du allerede har modtaget. 

Herunder kan du læse mere om, hvordan Lars Peter Simonsen og hans hustru Kirsten fra Hovmarksgård i Vendsyssel, bruger gyllefluer til at holder andre fluer væk i deres grisestald. 

"Den rude her, den havde været sort efter tre dage, hvis ikke vi havde haft gyllefluerne"

- Griseproducent Lars Peter Simonsen, Hovmarksgård, Vendsyssel

 

Referencer

Ministeriet for Grøn Trepart – Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (2022) Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 6. Opbevaring af fast husdyrgødning og bundfald §§ 12-15. 10-11-2022, version 6

Miljøministeriet (2021) Vejledning om bekendtgørelse om miljøtilsyn. Miljøstyrelsen 

Foto: Produktionschef Søren Nielsen og seniordyrlæge hos Landbrug & Fødevarer Jane Rasmussen, Januar 2026

 

I januar 2026 blev vi for 32. år i træk SPF-godkendt som produktionssted hos Landbrug & Fødevarer. Det betyder, at de metoder, vi bruger til at producere vores biologiske fluebekæmpelse overholder de gældende SPF-regler, så vores nyttedyr ikke bringer smitte med ud i staldene.

Miljøfluen® er med til at sætte standarden på området

Miljøfluen® begyndte sin produktion af gyllefluer til brug som biologisk fluebekæmpelse i Danmark tilbage i 1993. Vi var pionere på området og har igennem tiden samarbejdet med SPF-Sund, for at kunne sætte standarden på området. For at kunne sende vores produkter til besætninger med SPF-status har vi lagt vores produktionsmetoder efter de smittebeskyttelses-regler, som besætningerne selv skal følge. Vi har tidligere fortalt om vores indsats for, at Miljøfluens produktion af nyttedyr er godkendt til brug i SPF-stalde.

Regelmæssige tjek har derfor i 32 år været en naturlig del af vores arbejde for at sikre smittebeskyttelse af produktionen, samt sikre tryghed hos vores kunder med SPF-behov.

Som en del af vores løbende kvalitetsarbejde, tjekkes vores produktionsfaciliteter derfor årligt af en dyrlæge fra SPF-Sund. Og i januar 2026 havde vi besøg af Jane Rasmussen, seniordyrlæge hos Landbrug & Fødevarer, som gennemgik et sundhedstjek af vores produktion af biologisk fluebekæmpelse – og alt er, som det skal være.

Referencer

Andersen, Tina (2026) Miljøfluens produktion af nyttedyr er godkendt til brug i SPF-stalde. Miljøfluen®

Sektor for Gris (2026) Besætninger. Information om SPF-systemet, sundhedskontrol, samt SPF-godkendt strøelse og fluer. Landbrug & Fødevarer

Køer i stald
Foto: Suvrajit 💭 S on Unsplash

Der er god mening i at bekæmpe uønskede fluer i en stalde, dels pga. arbejdsmiljøet for de ansatte og dyrevelfærd, men også pga. økonomi. Malkekvæg kan nemlig få nedsat produktion af mælk, hvis de bliver genereret af fluer. Og det betyder tab på bundlinjen.

DLG har i 2021 påpeget netop hvor meget tab, man kan forvente, hvis ens malkekvæg belastes af fluer. I indlægget Fluer forårsager tabt produktion, beskriver de, hvordan tabet både kan forekomme i form af tabt mælkeproduktion og tabt tilvækst.

Når en ko eller kalv generes af fluer ændrer de deres adfærd i forhold til at værge sig mod fluerne og mister tid til at æde. De vifter med halen, kaster med hovedet og kløer sig på inventar og roterende børster. (DLG, 2021)

Tabet gælder mælkeproduktion og kalvenes tilvækst

DLG henviser til et litteraturstudie fra USA, der bygger på en række undersøgelser, som viser, hvordan generende fluer kan resulterer i et betydeligt økonomisk tab.

Det samlede billede viser et gennemsnitligt tab på 139 kg mælk pr. år for malkekøer. Når det gælder kalve frem til fravænning, kan det gennemsnitlige tab i tilvækst opgøres til henholdsvis 1,16 kg, mens tabet i tilvækst fra fravænning frem til slagt 1,68 kg.

(DLG, 2021)

Fluerne kan fjernes på flere måder

Der er flere måder at gøre noget ved flueproblemet.

  • Biologisk fluebekæmpelse

Underlaget i kvægstalde eller kalvebokse er ofte dybstrøelse. Her kan man tilføre snyltehvepse, som er naturlige fjender af både stuefluer (Musca Domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans). Ved at drysse snyltehvepsene ud langs kanten af boksen eller placere en beholder med de små hvepse i nærheden af boksen, kan man opnå stor begrænsning af de generende fluer. Har man gyllekanaler eller rundskyl i kvægstalden, kan man supplere med gyllefluer, der ligeledes er naturlige fjender af andre fluer.

Antal stikfluer pr. voksent kreatur i en stald i to på hinanden følgende år, først uden og dernæst med udsætning af snyltehvepse (Kilde: Nachman, Gösta & Skovgård, Henrik, 2016)
Antal stikfluer pr. voksent kreatur i en stald i to på hinanden følgende år, først uden og dernæst med udsætning af snyltehvepse (Kilde: Nachman, Gösta & Skovgård, Henrik, 2016)
  • Mekanisk fluebekæmpelse

Mekanisk fluebekæmpelse forstås ofte som lysfælder eller limfælder. De kan placeres forskellige steder i stalden og har en vis effekt mod fluer. De skal dog udskiftes eller tømmes, når de er fulde og metoden kan sjældent stå alene mod de generende fluer.

  • Kemisk fluebekæmpelse

Hvis man vælger at anvende kemi, er larvicider – et smøremiddel – den mest anvendte metode. Her vander man langs kanten af dybstrøelsen, hvor der oftest er fluelarver. Vær dog opmærksom på, at larvicider udelukkende har effekt mod fluernes larver og ikke de fuldt udviklede fluer.

Larviciderne skal gerne suppleres med smøremidler, der skal males eller smøres ud på stolper, skillevægge og lign. Og kun i områder, hvor det ikke kommer i kontakt med hverken dyr eller børn. Se gerne mere under indlægget “Fluer kan udvikle resistens overfor fluegift (Insekticider) så effekten forsvinder”.

  • Hyppige udmugninger

Hyppige udmugninger kan være med til at holde flueproblemet i ave, da man fjerner en del af de kilder, der forårsager fluernes eksistensgrundlag i staldene. Det kan dog være svært at holde staldene så fri for efterladenskaber fra dyrene, at det har god effekt mod problemet og det kan sjældent stå alene.

Referencer

DLG (2021) Fluer forårsager tabt produktionFoder/Kvæg

Andersen, Tina (2020) “Fluer kan udvikle resistens overfor fluegift (Insekticider) så effekten forsvinder”Miljøfluens Vidensbank

 
 
 
 
+45 98 25 99 00
info@miljofluen.dk
Facebook
LinkedIn
YouTube