Topfoto: Rottehale larve med dens karakteristiske “ånderør”
Hvis du mener at have set bier i din stald, så er sandsynligheden for, at det er svirrefluer (også kaldet slamfluer) langt større. De har nemlig meget bedre muligheder for at yngle i stalden, end bier har. Svirrefluer begynder nemlig tilværelsen som såkaldte “rottehale larver” i fugtige steder i stalden. F.eks. under en malkerobot eller i en stalds gyllekanaler.
Derfor kommer der svirrefluer i din stald
Rottehalelaver er larver af svirrefluer og de lever i iltfattigt, stillestående vand. De kan også leve i gylle og i kvægstalde kan de optræde omkring mælkespild, f.eks. under en malkerobot. De kan endvidere ofte findes i vandpytter eller render i stalden.
De har en karakteristisk “hale”, der fungerer som et ånderør, så de kan trække vejret, mens de lever nede i gyllen/vandet.
De udvikler sig over tid til vokse fluer som kan forveksles med bier eller hvepse, fordi de ofte er stribede og summer. Derfor har du sikkert oplevet stribede svirrefluer i stalden i stedet for egentlige bier.
Særlige kendetegn
De voksne insekter er harmløse og stikker ikke
De kendes på deres evne til at “stå stille” svævende i luften som små helikoptere, inden de pludselig piler afsted
Deres farver kan variere meget. F.eks. fra brun til orange med sorte aftegninger
Hannerne har typisk lysere mønstre end hunnerne og deres øjne er også større
Larverne har en karakteristiske “hale”, der fungerer som et ånderør
Rottehale larverne gemmer sig typisk i revner og sprækker – kig efter i stalden, så finder du måske kilden
Foto: Male drone-fly (Eristalis tenax) By Alvesgaspar - Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=3211670
Brug gyllefluer til at fjerne svirrefluer (rottehale larver) i stalden
Selvom svirrefluer ikke stikker dyrene i stalden, så kan de være ganske generende og optræde i stor population.
Den mest effektive måde at bekæmpe rottehale larverne på, er ved at hælde larver og pupper fra gyllefluer ned i kanalen, så vil de gøre arbejdet for dig. De æder nemlig rottehale larverne og fjerner problemet.
Modsat svirrefluerne holder gyllefluerne sig nede i gyllen og kommer ikke op i stalden til hverken dyr eller mennesker. De tilsættes endvidere i så små portioner, at de ikke blot “overtager” pladsen.
Rottehalelarver sidder ofte i revner og sprækker, og de kan med fordel skylles ned i kanalerne, for dernede vil gyllefluens larver æde dem. Selv om rottehalelaver er større end gyllefluens larver, forhindrer det ikke gyllefluelarverne i at æde rottehalelaverne.
Det er nødvendigt at tilføre gyllefluer til stalden jævnligt for at holde svirrefluerne væk.
I videoen herunder kan du se, hvordan det kan gøres i en konventionel kvægstald med malkerobot og gyllekanaler:
Referencer:
Wikipedia (2026) Rottehale (larve). Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wikipedia (2026)Eristalis tenax. From Wikipedia, the free encyclopedia
Robert D. Hall, Reid R. Gerhardt (2002) 8 – Flies (Diptera), Editor(s): Gary Mullen, Lance Durden, Medical and Veterinary Entomology, Academic Pres
Effektiv bekæmpelse af stikfluer i stalden kræver en kombination af forebyggende staldhygiejne og biologisk bekæmpelse.
Stikfluer lever af blod og lægger deres æg i fugtigt, varmt organisk materiale som gødning og strøelse.
Stikfluer trives i fugtige miljøer, og derfor er det vigtigt at holde staldmiljøet så tørt som muligt, fjerne madrester og gødning samt sørge for god ventilation. Desuden er anbefalingen at tilføre snyltehvepse til dit staldmiljø, da de spiser stikfluernes larver, før de udvikler sig til voksne stikfluer.
Studie viser snyltehvepses effekt
Henrik Skovgård, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi (tidligere Danmarks Jordbrugsforskning) på Aarhus Universitet har beskrevet, hvordan effektiv fluebekæmpelse med snyltehvepse kan være med til at bekæmpe problemet.
Han beskriver, at snyltehvepse er en effektiv biologisk metode til fluebekæmpelse i kvægstalde. Forsøg viste, at udsætning af snyltehvepse hver 14. Dag fra april til oktober kan reducere antallet af stue- og stikfluer markant — i juli-august kun ca. 5 stuefluer og 15 stikfluer per dyr mod ca. 200 af hver på kontrolgårde.
Det kræver dog viden om fluernes opformeringssteder og faste udsætningsintervaller, samt at man undgår jævnlig udmugning. Konklusionen er, at snyltehvepse er et lovende alternativ til kemisk bekæmpelse uden resistens eller miljøbelastning.
De små sorte bananfluer (Drosophila) eller kloakfluer (Psychodidae/sommerfuglemyg), formerer sig typisk omkring afløb, hvor der er fugtigt, men ikke vådt. Desuden tiltrækkes de af madrester og gærende foder.
Derfor er det afgørende at fjerne gammelt foder, frugtrester og grønt, som ligger og gærer, og det er vigtigt at have fokus på at holde afløb, spande og fodertrug rene.
Den allerstørste effekt har det at spule afløb, så bananfluerne ryger ned i gyllekanalerne, for dernede er forholdene særligt gunstige for gyllefluerne.
Derfor skal du sørge for at tilføre gyllefluer til kanalerne, for så vil gyllefluens larver bekæmpe bananfluerne effektivt, da de straks går i gang med at æde bananfluens larver. På den måde forsvinder de uønskede larver, inden de når at udvikle sig til voksne fluer.
Det absolut bedste tidspunkt at starte biologisk fluebekæmpelse på er så tidligt som muligt.
Når det gælder snyltehvepse, er det tidlige forår (marts-april) det bedste tidspunkt, da det skal være, før temperaturen overstiger 10 grader.
Snyltehvepse er optimale til kvægbesætninger, og kvægstalde er ofte mere åbne, hvilket betyder, at temperaturen kan svinge mere.
Naturlige fjender
Snyltehvepse formerer sig ved at lægge deres æg i fluepupper og er derfor naturlige fjender af blandt andet stuefluer (Musca domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans).
Snyltehvepse er særligt velegnede til bekæmpelse af generende fluer i stalde med dybstrøelse.
Gyllefluer er særligt anvendelige i svinestalde, da staldene ofte er lukkede systemer med nogenlunde samme temperatur hele året rundt. Derfor kan du starte bekæmpelsen på et hvilket som helst tidspunkt af året.
Har brug for tid
Gyllefluerne skal bruge 8-10 uger til at etablere sig, og derfor kan både efterår og vinter være gode tidspunkter at starte fluebekæmpelsen.
Gyllefluerne er effektive til at bekæmpe både stikfluer og stuefluer, fordi gyllefluens larver lever af at æde andre fluers larver.
Gyllefluer sværmer ikke, er mere rolige og søger mod mørke og fugtige områder i stalden, blandt andet gyllekanaler. De stikker heller ikke dyrene, som stikfluer gør, og generer derfor hverken mennesker eller dyr.
Forebyggelse er vejen frem
Det vigtigste er at tænke forebyggelse og sætte snyltehvepse og gyllefluer ind, inden fluelarverne for alvor udvikler sig til en plage for mennesker og dyr.
Derfor er det optimalt at starte i foråret, da fluerne formerer sig hurtigere ved højere temperaturer.
Det er afgørende løbende at tilføre snyltehvepse i kvægstalden, og det anbefales at gøre det hver anden uge fra det tidlige forår til oktober/november. I svinestalde vil det være optimalt at supplere med gyllefluer hver 4.-8. uge, afhængigt af staldforholdene, hele året rundt.
Man kan ikke pege på én bestemt snyltehveps, der er mere effektiv end de øvrige. Snyltehvepsene fra Miljøfluen® er en blanding af flere arter, blandt andet Muscidifurax sp. og Nasonia vitripennis.
Arterne supplerer hinanden godt i bekæmpelsen af generende fluer i stalden, hvilket giver det bedste resultat. De arbejder nemlig i forskellige dybder af dybstrøelsen, nogle opholder sig primært i overfladen, mens andre kravler ned i bunden af strøelsen. Nasonia vitripennis er kendetegnet ved at lægge mange æg i hver puppe, så der udklækkes flere hvepse fra samme puppe.
Snyltehvepsene er 1-3 millimeter store, harmløse for mennesker og virker bedst i miljøer med rigelige mængder organisk materiale, som f.eks. dybstrøelse i kvæg- og hestestalde.
Den voksne hun borer sit æg ind i fluens puppe, og den udklækkede hvepselarve æder fluelarven indefra, så fluen dør, inden den når at udvikle sig til et voksent insekt.
Du opnår det bedste resultat ved at starte bekæmpelsen tidligt på sæsonen (marts/april), inden de store mængder fluer når at klække. For at holde fluebestanden nede skal der udsættes nye snyltehvepse hver anden uge frem til oktober/november.
FAKTA:
Step 1: Snyltehvepse er velegnede til stalde med dybstrøelse, da de skal ned i strøelsen for at finde de fluepupper, der indeholder uønskede fluer. Det kan gøres på to måder: Enten ved at strø bægerets indhold ud langs kanten af dybstrøelsen, eller ved blot at placere det åbne bæger i nærheden af det område, hvor man ønsker bekæmpelse. Dyrene skal ikke kunne nå bægeret.
Step 2: Når hvepsene er tilført stalden, finder de selv ned i dybstrøelsen og går på jagt efter fluepupper, som de kan lægge deres æg i. Snyltehvepsens afkom lever af puppens indhold (fluelarven), mens det udvikler sig til en voksen hveps.
Step 3: Fra den parasiterede fluepuppe klækkes der hvepse ikke fluer.
Step 4: Resten af sit liv kravler den voksne snyltehveps rundt i dybstrøelsen og leder efter fluepupper, den kan lægge æg i.
Overbrusning af grisene øger effekten af gyllefluer som biologisk fluebekæmpelse, fordi det holder gylleoverfladen fugtig og dermed skaber et ideelt mikroklima for gyllefluens larver. Disse larver ernærer sig af staldfluernes larver, og et optimalt fugtighedsniveau sikrer, at de formerer sig hurtigere og spreder sig mere effektivt.
En passende vandmængde i gyllen forebygger udtørring og dermed dannelsen af tørre pletter. Det er afgørende, at gylleoverfladen forbliver fugtig, men ikke skylles helt væk, da det er en forudsætning for gyllefluernes overlevelse og evne til at bekæmpe staldfluerne.
Gyllefluer udsættes direkte i kanalerne, hvor de begynder at lægge æg i gyllens overflade. Når æggene klækker, bliver de til rovlarver, som æder larverne fra de uønskede fluer. På den måde forebygges flueproblemer i stalden effektivt, fordi de uønskede staldfluer bekæmpes, inden de kan nå at udvikle sig og komme op fra gyllekanalerne.
Fakta
Hvad er tørre pletter? Tørre pletter er områder med indtørret gylle, som typisk opstår, når fast gødning og foderrester hober sig op og falder ned gennem spalterne i stedet for at blive skyllet eller skrabet ned i kanalerne. Det kan også skyldes dårlig staldhygiejne, forkert strøelse eller for tyk gylle.
Hvordan opstår tørre pletter? Tørre pletter kan opstå som følge af manglende eller ineffektiv omrøring, dårligt fald i kanalerne eller for tyk gylle. Indtørret foder, nedtrådt halm og ophobet gødning langs kanterne kan også bidrage til dannelsen af tørre pletter.
Hvis naboer klager over fluer fra dit landbrug, er hurtig dialog og effektiv bekæmpelse ofte den bedste løsning. Som husdyrbruger har du pligt til at holde stalde og arealer i forsvarlig stand. Kan du og naboen ikke finde en fælles løsning, kan sagen ende med at skulle vurderes af kommunens teknik- og miljøforvaltning, som er den ansvarlige tilsynsmyndighed.
For at imødegå flueproblemer og håndtere klager professionelt er det en god idé at tage følgende skridt: Tag først en rolig snak med din nabo. Selv små tiltag kan bygge bro, og naboer udviser ofte større forståelse, når de ved, at du aktivt arbejder på at løse problemet.
Miljøfluen kan hjælpe med en handlingsplan
Biologisk bekæmpelse med snyltehvepse eller gyllefluer er ofte en effektiv måde at holde fluebestanden nede. Miljøfluen® kan hjælpe med at udarbejde en handlingsplan, der dokumenterer over for både kommunen og naboen, at flueproblemerne bliver taget alvorligt.
Samtidig kan Miljøfluen® lave en leveringsplan med tilførsel af nyttedyr – gyllefluer eller snyltehvepse – der kan afhjælpe problemet. Når planen sættes i værk, vil den have synlig effekt inden for få uger.
Ja, det kan du godt. Der skal dog være gyllekanaler i stalden, hvor gyllefluerne kan etablere sig. Hvis du oplever problemer med virkningen af gyllefluerne, kan det ofte skyldes, at der er opstået tørre pletter i gyllen. På disse tørre pletter kan gyllefluen ikke arbejde, da den vil kravle udenom og søge mod mere fugtige områder.
Brug overbrusningsanlægget, hvis der er tørre pletter i gyllen
Til gengæld trives staldfluer i dette miljø, og de kan derfor formere sig i de tørre pletter i gyllen. Det kan medføre problemer med stuefluer i stalden.
Problemet kan afhjælpes ved at overbruse de tørre områder, så overfladen igen bliver fugtig. Det skaber optimale forhold for gyllefluens larver, som hurtigt får fat og spreder sig over hele gylleoverfladen.
Gyllefluens larver vil herefter spise staldfluens larver og dermed udrydde de uønskede larver, inden de når at udvikle sig til voksne fluer. En ekstra gevinst er, at gylleoverfladen bliver mere homogen, hvilket gør det lettere at få gyllen ud af stalden.
Miljøfluen står altid klar med råd og vejledning, og vores konsulent har altid tid til et besøg, hvis der er behov.
Fakta
Hvad er tørre pletter? Tørre pletter er områder med indtørret gylle, som typisk opstår, når fast gødning og foderrester hober sig op og falder ned gennem spalterne i stedet for at blive skyllet eller skrabet ned i kanalerne. Det kan også skyldes dårlig staldhygiejne, forkert strøelse eller for tyk gylle.
Hvordan opstår tørre pletter? Tørre pletter kan opstå som følge af manglende eller ineffektiv omrøring, dårligt fald i kanalerne eller for tyk gylle. Indtørret foder, nedtrådt halm og ophobet gødning langs kanterne kan også bidrage til dannelsen af tørre pletter.
Ja. Du kan sagtens anvende biologisk fluebekæmpelse med gyllefluer eller snyltehvepse i stalden, selvom gyllen efterfølgende ledes til et biogasanlæg.
Selv ved regelmæssig udslusning eller gennemspuling vil der altid være rester af gylle tilbage i spalter, hjørner og kanter. Her trives gyllefluens larver, som lever af stuefluens og stikfluens larver. På den måde bekæmpes fluerne, før de når at udvikle sig til voksne individer.
Samtidig vil der altid være en bestand af levende gyllefluer tilbage i stalden, som lægger nye æg og sikrer en fortsat biologisk bekæmpelse. Det samme gælder stuefluer og stikfluer, som hele tiden formerer sig. Derfor vil flueproblemet hurtigt vende tilbage, hvis der ikke løbende tilføres nye gyllefluer eller opretholdes en aktiv bestand i stalden.
Kort svar: Biogas og biologisk fluebekæmpelse fungerer fint sammen. Det afgørende er, at der hele tiden er en aktiv bestand af nyttedyr i stalden, som kan holde fluerne nede.
Der er store fordele ved foråret og sommeren i Danmark, når man er landmand. Varmen kommer, det hele begynder at gro og sæsonen kan rigtigt komme i gang. Men sammen med varmen, dukker fluerne også op, og det kan få stor betydning for dyrene i dine stalde. Så forbered dig allerede nu på sommerens fluesæson.
En stueflue lægger op til 1000 æg i sin levetid og laver ca. 10-12 generationer på et år
Fluesæsonen i Danmark følger naturligvis vejret, som så meget andet, men normalt ligger den fra marts/april og slutter omkring oktober/november. Sommerens varme får antallet af fluer til at eksplodere.
Fluer er en massebetegnelse for mange forskellige typer af fluer. Der er forskellige størrelser og egenskaber, men de mest plagsomme i de danske stalde om sommeren, er ofte stuefluer (Musca domestica). Stuefluen lægger æg i frisk gødning og hver kan lægge flere hundrede æg pr. gang, op til 1000 stk. i løbet af sin levetid og lave ca. 10-12 generationer af fluer på et år. (Britannica, 2019, Nielsen, Boy Overgaard, 2021).
Stalde er ofte opvarmede og kombinationen med fugt og gødning gør dem til et yndet ynglested for fluer. Så der er ikke noget at sige til, at fluer nemt kan blive en plage i stalden.
Fluer kan have negativ betydning for din bundlinje
Udover stuefluen som svirrer og sidder på dyrene, er stikfluer (Stomoxys calcitrans) også et stort problem for mange landmænd. De generer dyrene ved at stikke dem og suge blod, og de kan gøre dem stressede i en sådan grad, at de ikke vil lægge sig og æde. (Taylor, 2020)
Fluer kan påvirke malkekvægs produktion i form af tabt mælkeproduktion og tabt tilvækst. DLG har i 2021 påpeget netop hvor meget tab, man kan forvente, hvis ens malkekvæg belastes af fluer. Det kan du læse mere om i indlægget Fluer kan påvirke malkekvægs produktion.
Sådan går du sommeren i møde som landmand
Der er to strategier, du kan vælge i forhold til fluebekæmpelse, når du skal se frem mod sommeren. Du kan vælge at behandle problemet i takt med at det opstår, eller du kan vælge at gå sæsonen forberedt i møde.
Strategi nr. 1: Forebyggelse
For at få reel bugt med fluerne og ikke blot symptombehandle problemet, når fluerne er begyndt at svirre om dyrene, er det nødvendigt at bekæmpe dem, før de udvikler sig fra larvestadiet til fluer.
Forebyg med gift
Du kan forebygge med gift, men det kræver, at du gør det ofte. Før fluesæsonen begynder kan man arbejde forebyggende med et larvicid, som f.eks. Neporex eller Hokoex, der indeholder gift målrettet mod fluelarver. Midlet strøs eller opløses i vand og vandes ud langs kanten af den boks, du vil behandle. I stalde med spaltegulv og svinestalde skal hele gulvfladen behandles. Begynd når de første fluer viser sig. Effekten træder ind efter 14 dage.
Fordele
Effektivt mod stuefluer og stikfluer.
Larvicider har ikke vist tegn på fare for resistens.
Ulemper
Ingen akut effekt på voksne fluer. Du kan supplere med et smøremiddel, der har effekt mod voksne fluer.
Effekt ca. 14 dage efter 1. behandling.
Larvicider må ikke anvendes af økologer.
Behandlingen skal gentages fluesæsonen igennem (Ifølge datablad: ca. 13 gange).
Forebyg med biologisk fluebekæmpelse
Hvis du vælger at forberede dig på fluesæsonen og ønsker at bruge minimal tid og kræfter på fluebekæmpelse, så kan biologisk fluebekæmpelse være vejen frem for dig. Denne behandlingsløsning foregår ved, at indsætte gyllefluer eller snyltehvepse til staldmiljøet. Begge er effektive, naturlige fjender af både stuefluer og stikfluer.
Nyttedyrene skal tilføres med jævne mellemrum til staldmiljøet igennem fluesæsonen og leveres direkte til stalden.
Gyllefluer i pose
Snyltehvepse og gyllefluer
Snyltehveps
Fordele
Effektivt mod stuefluer og stikfluer.
Abonnementsløsning, med en aftalt leveringsplan for fluesæsonen, hvor produkterne leveres direkte til stalden, når det er tid til at tilføre dem.
Helhedsløsning, hvor forebyggelse er tænkt ind som en bekæmpelsesløsning hele fluesæsonen igennem.
Minimal arbejdsbyrde i stalden. Produkterne hænges blot op i medfølgende beholder, eller tilføres staldmiljøet på anbefalede steder i stalden, når de ankommer.
Ingen risiko for udvikling af resistens overfor midlet.
Kan anvendes af økologer.
Ulemper
Ingen akut effekt på voksne fluer.
Der er en kort etableringsperiode på ca. 4-6 uger for gyllefluerne og snyltehvepse, før effekten sætter ind. Derfor er den god ide, at starte løsningen op, før fluesæsonen for alvor begynder.
Behandlingen skal gentages fluesæsonen igennem (6-11 gange – afhængig af staldforhold).
Strategi nr. 2: Brandslukningsmetoden (symptombehandling)
Du kan vælge at bekæmpe de voksne fluer efterhånden som de dukker op, og når fluemængden bliver for stor, så anvende akutte midler som tågespray med f.eks. Aquapy (Aerosol med gift) eller et smøremiddel med nervegift som f.eks. Agita. Sidstnævnte indeholder et sukkerholdigt lokkemiddel og har en akut effekt, der kan vare op til 4 uger bagefter.
Behandlingen foretages mens dyrene er til stede i stalden og helst hen under aftenen, når de uønskede fluerne er mest aktive.
Fordele:
Du opnår en hurtig effekt og vil se, at antallet af fluer reduceres kraftigt. Det gælder både tågespray og smøremidler.
Tågesprayen vil have effekt på alle typer af fluer og fluer på alle stadier, dvs. også larver og æg.
Smøremidler kan have effekt op til 4 uger efter behandling, hvis du overvander de behandlede områder med vand med jævne mellemrum.
Ulemper:
Brugsanvisningen på midlerne skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare, da midler som f.eks. Aquapy er meget giftigt og bl.a. ikke må indåndes eller udledes til miljøet. Eventuelle udslip skal også opsamles.
Forskning viser, at de mange generationer af fluer igennem fluesæsonen øger risikoen for, at de udvikler resistens overfor midlet og du kan derfor være nødt til at skifte mærke for at bevare en effekt.
Smøremidler må kun anvendes på flader udenfor dyrenes rækkevidde.
Tågespray har en kort langtidseffekt og midlet skal bruges ofte for at holde mængden af fluer nede sæsonen igennem.
Smøremidler har ingen effekt på stikfluer, da de ikke tiltrækkes af sukker, men af blod.
Hverken tågespray eller smøremidler må anvendes i økologiske besætninger.
Behandlingen skal gentages hele fluesæsonen igennem (Ifølge datablad: Tågespray ca. 26 gange årligt, Smøremiddel ca. 13 gange).
Britannica, The Editors of Encyclopaedia (2019) “Housefly”. Encyclopedia Britannica, 17 Mar. 2019, Accessed 8 March 2022.
Britannica, The Editors of Encyclopaedia. “Stable fly”. Encyclopedia Britannica, 27 Feb. 2020, Accessed 8 March 2022.
Gregory A. Dahlem, (2009) Chapter 125 – House Fly: (Musca domestica), Editor(s): Vincent H. Resh, Ring T. Cardé, Encyclopedia of Insects (Second Edition), Academic Press, Pages 469-470
Nielsen, Boy Overgaard (2021) Fluer – egentlige fluer i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 7. marts 2022
