Det korte svar er ja. Du kan sagtens anvende biologisk fluebekæmpelse som f.eks. gyllefluer i en klimastald. Der er dog et par enkelte forhold, du skal være opmærksom på
Vær opmærksom på, om gyllen udtørrer
Den oplagte våben mod uønskede fluer i en klimastald er oftest gyllefluer.
Men det varmere miljø i en klimastald med smågrise betyder, at der er risiko for udtørring af gylleoverfladen i staldens gyllekanaler – og dernede vil vi gerne have, at gyllefluernes larver skal arbejde for at holde uønskede fluer som stuefluer og stikfluer væk. Til formålet skal de bruge en fugtig overflade i gyllen.
Hvorfor er en fugtig overflade i gyllen vigtig?
Den mest effektive måde at bekæmpe fluer biologisk er ved at udsætte gyllefluelarver i gyllekanalerne, så de angriber de uønskede stuefluers larver, før disse udvikler sig til voksne fluer. En fugtig overflade sikrer optimale betingelser for gyllefluens larver. Den spiser andre fluers larver og skal kunne bevæge sig rundt i overfladen. Bliver overfladen for tør kan larverne ikke bevæge sig omkring og de tørrer også selv ud.
Derfor er det vigtigt at holde gylleoverfladen fugtig, da det ellers kan resultere i det, vi kalder “tørre pletter.”
Begynd bekæmpelsen tidligt i foråret
For at skabe de bedste betingelser for at holde de irriterende fluer væk anbefales det at starte tidligt og indsætte gyllefluerne i det tidlige forår (marts/april), inden varmen når op på 10 grader, og de første fluer for alvor etablerer sig. Der er typisk en etableringsperiode på 4-6 uger, før gyllefluerne har opbygget en effektiv bestand.
Du bør fordele gyllefluerne i staldens gyllekanaler og indsætte nye gyllefluer hver 4.-8. uge i hele fluesæsonen indtil oktober/november. Biologisk bekæmpelse virker bedst, hvis du kombinerer det med god rengøring, da fluer trives i fugtigt foder og gødning.
Fakta
Hvad er “tørre pletter?” Tørre pletter er områder med indtørret gylle, som typisk opstår, når fast gødning og foderrester hober sig op og falder ned gennem spalterne i stedet for at blive skyllet eller skrabet ned i kanalerne. Det kan også skyldes dårlig staldhygiejne, forkert strøelse eller for tyk gylle.
Hvordan opstår “tørre pletter?”
“Tørre pletter” kan opstå som følge af manglende eller ineffektiv omrøring, dårligt fald i kanalerne eller for tyk gylle. Indtørret foder, nedtrådt halm og ophobet gødning langs kanterne kan også bidrage til dannelsen af tørre pletter.
Hvad gør jeg hvis jeg finder “tørre pletter”?
Spotter du “tørre pletter” i gyllen, så kan du overveje, hvordan pletterne opstår, og forsøge at fjerne kilden til problemet.
Lykkes det ikke, kan du bruge staldens overbrusningssystem og gøre overfladen fugtig igen. Overbruser du kanalerne med jævne mellemrum, er der intet i vejen for at du kan bruge biologisk fluebekæmpelse i din klimastald.
Topfoto: Rottehale larve med dens karakteristiske “ånderør”
Hvis du mener at have set bier i din stald, så er sandsynligheden for, at det er svirrefluer (også kaldet slamfluer) langt større. De har nemlig meget bedre muligheder for at yngle i stalden, end bier har. Svirrefluer begynder nemlig tilværelsen som såkaldte “rottehale larver” i fugtige steder i stalden. F.eks. under en malkerobot eller i en stalds gyllekanaler.
Derfor kommer der svirrefluer i din stald
Rottehalelaver er larver af svirrefluer og de lever i iltfattigt, stillestående vand. De kan også leve i gylle og i kvægstalde kan de optræde omkring mælkespild, f.eks. under en malkerobot. De kan endvidere ofte findes i vandpytter eller render i stalden.
De har en karakteristisk “hale”, der fungerer som et ånderør, så de kan trække vejret, mens de lever nede i gyllen/vandet.
De udvikler sig over tid til vokse fluer som kan forveksles med bier eller hvepse, fordi de ofte er stribede og summer. Derfor har du sikkert oplevet stribede svirrefluer i stalden i stedet for egentlige bier.
Særlige kendetegn
De voksne insekter er harmløse og stikker ikke
De kendes på deres evne til at “stå stille” svævende i luften som små helikoptere, inden de pludselig piler afsted
Deres farver kan variere meget. F.eks. fra brun til orange med sorte aftegninger
Hannerne har typisk lysere mønstre end hunnerne og deres øjne er også større
Larverne har en karakteristiske “hale”, der fungerer som et ånderør
Rottehale larverne gemmer sig typisk i revner og sprækker – kig efter i stalden, så finder du måske kilden
Foto: Male drone-fly (Eristalis tenax) By Alvesgaspar - Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=3211670
Brug gyllefluer til at fjerne svirrefluer (rottehale larver) i stalden
Selvom svirrefluer ikke stikker dyrene i stalden, så kan de være ganske generende og optræde i stor population.
Den mest effektive måde at bekæmpe rottehale larverne på, er ved at hælde larver og pupper fra gyllefluer ned i kanalen, så vil de gøre arbejdet for dig. De æder nemlig rottehale larverne og fjerner problemet.
Modsat svirrefluerne holder gyllefluerne sig nede i gyllen og kommer ikke op i stalden til hverken dyr eller mennesker. De tilsættes endvidere i så små portioner, at de ikke blot “overtager” pladsen.
Rottehalelarver sidder ofte i revner og sprækker, og de kan med fordel skylles ned i kanalerne, for dernede vil gyllefluens larver æde dem. Selv om rottehalelaver er større end gyllefluens larver, forhindrer det ikke gyllefluelarverne i at æde rottehalelaverne.
Det er nødvendigt at tilføre gyllefluer til stalden jævnligt for at holde svirrefluerne væk.
I videoen herunder kan du se, hvordan det kan gøres i en konventionel kvægstald med malkerobot og gyllekanaler:
Referencer:
Wikipedia (2026) Rottehale (larve). Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wikipedia (2026)Eristalis tenax. From Wikipedia, the free encyclopedia
Robert D. Hall, Reid R. Gerhardt (2002) 8 – Flies (Diptera), Editor(s): Gary Mullen, Lance Durden, Medical and Veterinary Entomology, Academic Pres
Effektiv bekæmpelse af stikfluer i stalden kræver en kombination af forebyggende staldhygiejne og biologisk bekæmpelse.
Stikfluer lever af blod og lægger deres æg i fugtigt, varmt organisk materiale som gødning og strøelse.
Stikfluer trives i fugtige miljøer, og derfor er det vigtigt at holde staldmiljøet så tørt som muligt, fjerne madrester og gødning samt sørge for god ventilation. Desuden er anbefalingen at tilføre snyltehvepse til dit staldmiljø, da de spiser stikfluernes larver, før de udvikler sig til voksne stikfluer.
Studie viser snyltehvepses effekt
Henrik Skovgård, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi (tidligere Danmarks Jordbrugsforskning) på Aarhus Universitet har beskrevet, hvordan effektiv fluebekæmpelse med snyltehvepse kan være med til at bekæmpe problemet.
Han beskriver, at snyltehvepse er en effektiv biologisk metode til fluebekæmpelse i kvægstalde. Forsøg viste, at udsætning af snyltehvepse hver 14. Dag fra april til oktober kan reducere antallet af stue- og stikfluer markant — i juli-august kun ca. 5 stuefluer og 15 stikfluer per dyr mod ca. 200 af hver på kontrolgårde.
Det kræver dog viden om fluernes opformeringssteder og faste udsætningsintervaller, samt at man undgår jævnlig udmugning. Konklusionen er, at snyltehvepse er et lovende alternativ til kemisk bekæmpelse uden resistens eller miljøbelastning.
Bananfluer er en familie af fluer (Drosophila/Drosophilidae) som også kaldes eddikefluer. De lægger æg i mange forskellige medier og kendes typisk fra køkkenets beholdning af frugter, hvor de pludselig kan invadere køkkenbordet. Her er der ikke andet for end at skille sig af med den typisk overmodne eller gærede frugt, hvorfra dyrene er kommet.
Bananfluer i stalden
I en stald kan bananfluerne også dukke op, og her er det ikke altid så entydigt at afgøre hvor de har lagt deres æg og er klækket. Det kan være fra foderrester, planteemner eller andet fugtigt organisk materiale.
Step 1: Fjern foderrester
Det afgørende at fjerne gammelt foder, frugtrester og grønt, som evt. kan ligge og gære, og det er vigtigt at have fokus på at holde afløb, spande og fodertrug rene.
Step 2: Spul afløb og indsæt gyllefluer i stalden
Den allerstørste effekt har det at spule afløb i stalden, så bananfluerne ryger ned i gyllekanalerne. Dernede kan du nemlig bekæmpe dem (og andre fluer som f.eks. stuefluer og stikfluer) med gyllefluer.
Gyllefluer er naturlige fjender af andre fluer og kan anvendes strategisk som naturligt bekæmpelsesmiddel i stalden. De har en anden adfærd end de fleste andre fluer. De svirrer ikke og søger mod mørke områder i stalden – som f.eks. gyllekanaler og arbejder dermed nede i gyllen og kommer ikke op i stalden for at genere dyr og mennesker.
Ved at tilføre mindre portioner af gyllefluer til kanalerne vil gyllefluens larver bekæmpe bananfluernes larver effektivt, da de straks går i gang med at æde af de fluelarver, der yngles dernede. På den måde forsvinder de uønskede larver, inden de når at udvikle sig til voksne fluer og du slipper for de bananfluer i stalden.
Referencer
Wikipedia (2026) Drosophila. From Wikipedia the free encyclopedia
Wikipedia (2026) Bananflue. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bundgaard, Jørgen; Lyneborg, Leif: bananfluer i Lex på lex.dk. Hentet 2. juli 2026 fra https://lex.dk/bananfluer
Miljøfluen (2025) Gyllefluer. Miljøfluen. Effektiv og Miljørigtig fluebekæmpelse
Fakta om bananfluen
Fluen er brun
Størrelse: ca. 1-2,5 m.m.
Har en livscyklus på omkring 10 dage, hvis den lever i 25 graders varme
Livscyklus består af: æg, larvestadie, puppe, voksen flue
Fluens cyklus tager cirka 10 dage hvis den lever i 25 graders varme
Som voksen flue lever den 2-9 uger
Kort reproduktionstid: Kan lægge æg efter 24 timer som voksen flue
Det absolut bedste tidspunkt at starte biologisk fluebekæmpelse på er så tidligt som muligt.
Når det gælder snyltehvepse, er det tidlige forår (marts-april) det bedste tidspunkt, da det skal være, før temperaturen overstiger 10 grader.
Snyltehvepse er optimale til kvægbesætninger, og kvægstalde er ofte mere åbne, hvilket betyder, at temperaturen kan svinge mere.
Naturlige fjender
Snyltehvepse formerer sig ved at lægge deres æg i fluepupper og er derfor naturlige fjender af blandt andet stuefluer (Musca domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans).
Snyltehvepse er særligt velegnede til bekæmpelse af generende fluer i stalde med dybstrøelse.
Gyllefluer er særligt anvendelige i svinestalde, da staldene ofte er lukkede systemer med nogenlunde samme temperatur hele året rundt. Derfor kan du starte bekæmpelsen på et hvilket som helst tidspunkt af året.
Har brug for tid
Gyllefluerne skal bruge 8-10 uger til at etablere sig, og derfor kan både efterår og vinter være gode tidspunkter at starte fluebekæmpelsen.
Gyllefluerne er effektive til at bekæmpe både stikfluer og stuefluer, fordi gyllefluens larver lever af at æde andre fluers larver.
Gyllefluer sværmer ikke, er mere rolige og søger mod mørke og fugtige områder i stalden, blandt andet gyllekanaler. De stikker heller ikke dyrene, som stikfluer gør, og generer derfor hverken mennesker eller dyr.
Forebyggelse er vejen frem
Det vigtigste er at tænke forebyggelse og sætte snyltehvepse og gyllefluer ind, inden fluelarverne for alvor udvikler sig til en plage for mennesker og dyr.
Derfor er det optimalt at starte i foråret, da fluerne formerer sig hurtigere ved højere temperaturer.
Det er afgørende løbende at tilføre snyltehvepse i kvægstalden, og det anbefales at gøre det hver anden uge fra det tidlige forår til oktober/november. I svinestalde vil det være optimalt at supplere med gyllefluer hver 4.-8. uge, afhængigt af staldforholdene, hele året rundt.
Overbrusning af grisene øger effekten af gyllefluer som biologisk fluebekæmpelse, fordi det holder gylleoverfladen fugtig og dermed skaber et ideelt mikroklima for gyllefluens larver. Disse larver ernærer sig af staldfluernes larver, og et optimalt fugtighedsniveau sikrer, at de formerer sig hurtigere og spreder sig mere effektivt.
En passende vandmængde i gyllen forebygger udtørring og dermed dannelsen af tørre pletter. Det er afgørende, at gylleoverfladen forbliver fugtig, men ikke skylles helt væk, da det er en forudsætning for gyllefluernes overlevelse og evne til at bekæmpe staldfluerne.
Gyllefluer udsættes direkte i kanalerne, hvor de begynder at lægge æg i gyllens overflade. Når æggene klækker, bliver de til rovlarver, som æder larverne fra de uønskede fluer. På den måde forebygges flueproblemer i stalden effektivt, fordi de uønskede staldfluer bekæmpes, inden de kan nå at udvikle sig og komme op fra gyllekanalerne.
Fakta
Hvad er tørre pletter? Tørre pletter er områder med indtørret gylle, som typisk opstår, når fast gødning og foderrester hober sig op og falder ned gennem spalterne i stedet for at blive skyllet eller skrabet ned i kanalerne. Det kan også skyldes dårlig staldhygiejne, forkert strøelse eller for tyk gylle.
Hvordan opstår tørre pletter? Tørre pletter kan opstå som følge af manglende eller ineffektiv omrøring, dårligt fald i kanalerne eller for tyk gylle. Indtørret foder, nedtrådt halm og ophobet gødning langs kanterne kan også bidrage til dannelsen af tørre pletter.
Har din nabo klaget til kommunen om fluer fra dit landbrug?
Hvis naboer klager over fluer fra dit landbrug, er hurtig dialog og effektiv bekæmpelse ofte den bedste løsning. Som husdyrbruger har du pligt til at holde stalde og arealer i forsvarlig stand, fordi gødning tiltrækker fluer. Derfor er kommunen forpligtet til at føre ekstraordinært tilsyn med dit landbrug, hvis de modtager en klage fra f.eks. din nabo om fluegener.
Kan du og naboen derfor ikke finde en fælles løsning, kan sagen ende med at skulle vurderes af kommunens teknik- og miljøforvaltning, som er den ansvarlige tilsynsmyndighed.
Tal roligt med nabo og eller kommune og find kilden til problemet
For at imødegå flueproblemer og håndtere klager professionelt er det en god idé at tage følgende skridt: Tag først en rolig snak med din nabo. Selv små tiltag kan bygge bro, og naboer udviser ofte større forståelse, når de ved, at du aktivt arbejder på at løse problemet. Det samme gælder i tilfælde af dialog med kommunens tilsyn.
I en travl hverdag kan det imidlertid være svært at finde kilden (eller kilderne) til flueproblemet og du har nu en klagesag hængende over hovedet og skal forsøge at holde en god dialog med naboen.
Spørgsmålet er så, hvad gør du nu for reelt set at løse problemet?
Miljøfluen kan hjælpe med en handlingsplan
Måske har du selv en idé om hvor fluerne kommer fra og du kan forsøge at løse problemet ved at sprøjte fluegift ud det pågældende sted eller fjerne foder- og eller gødningsrester. Men løser det ikke problemet og finder du ikke alle ynglestederne, så ser du ind i en langstrakt sag og måske på sigt et rigtig dårligt forhold til dine naboer.
Vi sender en konsulent ud for at kigge på problemet
Står du med en klagesag over hovedet, kommer Miljøfluens konsulenter gerne ud og kigger på problemet helt gratis. De har mange års erfaring i at spotte fluernes ynglesteder og kan rådgive dig på stedet om hurtige tiltag du kan gøre
Konsulenten udarbejder en handleplan
Vores konsulenter er eksperter i biologisk bekæmpelse med snyltehvepse eller gyllefluer, som er en en effektiv måde at holde fluebestanden nede i en stald. Gyllefluer og snyltehvepse er nemlig naturlige fjender af de fleste fluer.
Konceptet fungerer på den måde, at man løbende tilfører små portioner af gyllefluer eller/og snyltehvepse til staldens miljø. Portionerne er nøje afmålt og sendes direkte til stalden, når det er tid til en ny. Du har kort fortalt et bindingsfrit abonnement på det produkt, der passer til din stald. Du skal ikke selv spekulere på det, det klarer Miljøfluen®.
Det eneste du eller dine medarbejdere skal gøre er at tage i mod produktet, når det ankommer og placere posen eller bægeret efter anvisningen. Det korteste tidsrum, hvor du skal foretage dig noget er 14 dage (gælder for snyltehvepse) og ellers skal du typisk kun foretage dig noget med 6-8 ugers mellemrum for at få effekt.
Handleplanen indeholder en leveringsplan med biologisk fluebekæmpelse
Miljøfluen® hjælper med at udarbejde handlingsplanen, der dokumenterer over for både kommunen og naboen, at flueproblemerne bliver taget alvorligt og vi udarbejder en leveringsplan gældende for et år over de produkter, som løser problemet.
Planen dokumenterer hvordan og med hvilke intervaller fluebekæmpelsen finder sted. Vi er din samarbejdspartner og vi hjælper dermed både med dokumentation og løsning.
Planen udarbejdes for et år frem, men du er ikke bundet af den
Som udgangspunkt udarbejder vores konsulenter en plan for et år fremadrettet. Behandling for flueproblemer med biologisk fluebekæmpelse er ikke en quick fix løsning, men det er til gengæld en stabil og effektiv løsning.
Vi ændrer planen løbende, hvis du får behov for det
Får du brug for at ændre planen løbende – f.eks. hvis du lukker en stald ned, sanerer eller andet, så giver du blot Miljøfluen besked – enten til din konsulent eller til vores hovedkontor på tlf. 98 25 99 00 eller info@miljofluen.dk og så retter vi planen til.
Du kan altid opsige samarbejdet, hvis du ikke ønsker at fortsætte
Skulle du få brug for at opsige din aftale med Miljøfluen® så kan du gøre det når som helst. Vi stopper dine leveringer og du betaler blot for de produkter, du allerede har modtaget.
Herunder kan du læse mere om, hvordan Lars Peter Simonsen og hans hustru Kirsten fra Hovmarksgård i Vendsyssel, bruger gyllefluer til at holder andre fluer væk i deres grisestald.
Ja, det kan du godt. Der skal dog være gyllekanaler i stalden, hvor gyllefluerne kan etablere sig. Hvis du oplever problemer med virkningen af gyllefluerne, kan det ofte skyldes, at der er opstået tørre pletter i gyllen. På disse tørre pletter kan gyllefluen ikke arbejde, da den vil kravle udenom og søge mod mere fugtige områder.
Brug overbrusningsanlægget, hvis der er tørre pletter i gyllen
Til gengæld trives staldfluer i dette miljø, og de kan derfor formere sig i de tørre pletter i gyllen. Det kan medføre problemer med stuefluer i stalden.
Problemet kan afhjælpes ved at overbruse de tørre områder, så overfladen igen bliver fugtig. Det skaber optimale forhold for gyllefluens larver, som hurtigt får fat og spreder sig over hele gylleoverfladen.
Gyllefluens larver vil herefter spise staldfluens larver og dermed udrydde de uønskede larver, inden de når at udvikle sig til voksne fluer. En ekstra gevinst er, at gylleoverfladen bliver mere homogen, hvilket gør det lettere at få gyllen ud af stalden.
Miljøfluen står altid klar med råd og vejledning, og vores konsulent har altid tid til et besøg, hvis der er behov.
Fakta
Hvad er tørre pletter? Tørre pletter er områder med indtørret gylle, som typisk opstår, når fast gødning og foderrester hober sig op og falder ned gennem spalterne i stedet for at blive skyllet eller skrabet ned i kanalerne. Det kan også skyldes dårlig staldhygiejne, forkert strøelse eller for tyk gylle.
Hvordan opstår tørre pletter? Tørre pletter kan opstå som følge af manglende eller ineffektiv omrøring, dårligt fald i kanalerne eller for tyk gylle. Indtørret foder, nedtrådt halm og ophobet gødning langs kanterne kan også bidrage til dannelsen af tørre pletter.
Ja. Du kan sagtens anvende biologisk fluebekæmpelse med gyllefluer eller snyltehvepse i stalden, selvom gyllen efterfølgende ledes til et biogasanlæg.
Selv ved regelmæssig udslusning eller gennemspuling vil der altid være rester af gylle tilbage i spalter, hjørner og kanter. Her trives gyllefluens larver, som lever af stuefluens og stikfluens larver. På den måde bekæmpes fluerne, før de når at udvikle sig til voksne individer.
Samtidig vil der altid være en bestand af levende gyllefluer tilbage i stalden, som lægger nye æg og sikrer en fortsat biologisk bekæmpelse. Det samme gælder stuefluer og stikfluer, som hele tiden formerer sig. Derfor vil flueproblemet hurtigt vende tilbage, hvis der ikke løbende tilføres nye gyllefluer eller opretholdes en aktiv bestand i stalden.
Kort svar: Biogas og biologisk fluebekæmpelse fungerer fint sammen. Det afgørende er, at der hele tiden er en aktiv bestand af nyttedyr i stalden, som kan holde fluerne nede.
Der er store fordele ved foråret og sommeren i Danmark, når man er landmand. Varmen kommer, det hele begynder at gro og sæsonen kan rigtigt komme i gang. Men sammen med varmen, dukker fluerne også op, og det kan få stor betydning for dyrene i dine stalde. Så forbered dig allerede nu på sommerens fluesæson.
En stueflue lægger op til 1000 æg i sin levetid og laver ca. 10-12 generationer på et år
Fluesæsonen i Danmark følger naturligvis vejret, som så meget andet, men normalt ligger den fra marts/april og slutter omkring oktober/november. Sommerens varme får antallet af fluer til at eksplodere.
Fluer er en massebetegnelse for mange forskellige typer af fluer. Der er forskellige størrelser og egenskaber, men de mest plagsomme i de danske stalde om sommeren, er ofte stuefluer (Musca domestica). Stuefluen lægger æg i frisk gødning og hver kan lægge flere hundrede æg pr. gang, op til 1000 stk. i løbet af sin levetid og lave ca. 10-12 generationer af fluer på et år. (Britannica, 2019, Nielsen, Boy Overgaard, 2021).
Stalde er ofte opvarmede og kombinationen med fugt og gødning gør dem til et yndet ynglested for fluer. Så der er ikke noget at sige til, at fluer nemt kan blive en plage i stalden.
Fluer kan have negativ betydning for din bundlinje
Udover stuefluen som svirrer og sidder på dyrene, er stikfluer (Stomoxys calcitrans) også et stort problem for mange landmænd. De generer dyrene ved at stikke dem og suge blod, og de kan gøre dem stressede i en sådan grad, at de ikke vil lægge sig og æde. (Taylor, 2020)
Fluer kan påvirke malkekvægs produktion i form af tabt mælkeproduktion og tabt tilvækst. DLG har i 2021 påpeget netop hvor meget tab, man kan forvente, hvis ens malkekvæg belastes af fluer. Det kan du læse mere om i indlægget Fluer kan påvirke malkekvægs produktion.
Sådan går du sommeren i møde som landmand
Der er to strategier, du kan vælge i forhold til fluebekæmpelse, når du skal se frem mod sommeren. Du kan vælge at behandle problemet i takt med at det opstår, eller du kan vælge at gå sæsonen forberedt i møde.
Strategi nr. 1: Forebyggelse
For at få reel bugt med fluerne og ikke blot symptombehandle problemet, når fluerne er begyndt at svirre om dyrene, er det nødvendigt at bekæmpe dem, før de udvikler sig fra larvestadiet til fluer.
Forebyg med gift
Du kan forebygge med gift, men det kræver, at du gør det ofte. Før fluesæsonen begynder kan man arbejde forebyggende med et larvicid, som f.eks. Neporex eller Hokoex, der indeholder gift målrettet mod fluelarver. Midlet strøs eller opløses i vand og vandes ud langs kanten af den boks, du vil behandle. I stalde med spaltegulv og svinestalde skal hele gulvfladen behandles. Begynd når de første fluer viser sig. Effekten træder ind efter 14 dage.
Fordele
Effektivt mod stuefluer og stikfluer.
Larvicider har ikke vist tegn på fare for resistens.
Ulemper
Ingen akut effekt på voksne fluer. Du kan supplere med et smøremiddel, der har effekt mod voksne fluer.
Effekt ca. 14 dage efter 1. behandling.
Larvicider må ikke anvendes af økologer.
Behandlingen skal gentages fluesæsonen igennem (Ifølge datablad: ca. 13 gange).
Forebyg med biologisk fluebekæmpelse
Hvis du vælger at forberede dig på fluesæsonen og ønsker at bruge minimal tid og kræfter på fluebekæmpelse, så kan biologisk fluebekæmpelse være vejen frem for dig. Denne behandlingsløsning foregår ved, at indsætte gyllefluer eller snyltehvepse til staldmiljøet. Begge er effektive, naturlige fjender af både stuefluer og stikfluer.
Nyttedyrene skal tilføres med jævne mellemrum til staldmiljøet igennem fluesæsonen og leveres direkte til stalden.
Gyllefluer i pose
Snyltehvepse og gyllefluer
Snyltehveps
Fordele
Effektivt mod stuefluer og stikfluer.
Abonnementsløsning, med en aftalt leveringsplan for fluesæsonen, hvor produkterne leveres direkte til stalden, når det er tid til at tilføre dem.
Helhedsløsning, hvor forebyggelse er tænkt ind som en bekæmpelsesløsning hele fluesæsonen igennem.
Minimal arbejdsbyrde i stalden. Produkterne hænges blot op i medfølgende beholder, eller tilføres staldmiljøet på anbefalede steder i stalden, når de ankommer.
Ingen risiko for udvikling af resistens overfor midlet.
Kan anvendes af økologer.
Ulemper
Ingen akut effekt på voksne fluer.
Der er en kort etableringsperiode på ca. 4-6 uger for gyllefluerne og snyltehvepse, før effekten sætter ind. Derfor er den god ide, at starte løsningen op, før fluesæsonen for alvor begynder.
Behandlingen skal gentages fluesæsonen igennem (6-11 gange – afhængig af staldforhold).
Strategi nr. 2: Brandslukningsmetoden (symptombehandling)
Du kan vælge at bekæmpe de voksne fluer efterhånden som de dukker op, og når fluemængden bliver for stor, så anvende akutte midler som tågespray med f.eks. Aquapy (Aerosol med gift) eller et smøremiddel med nervegift som f.eks. Agita. Sidstnævnte indeholder et sukkerholdigt lokkemiddel og har en akut effekt, der kan vare op til 4 uger bagefter.
Behandlingen foretages mens dyrene er til stede i stalden og helst hen under aftenen, når de uønskede fluerne er mest aktive.
Fordele:
Du opnår en hurtig effekt og vil se, at antallet af fluer reduceres kraftigt. Det gælder både tågespray og smøremidler.
Tågesprayen vil have effekt på alle typer af fluer og fluer på alle stadier, dvs. også larver og æg.
Smøremidler kan have effekt op til 4 uger efter behandling, hvis du overvander de behandlede områder med vand med jævne mellemrum.
Ulemper:
Brugsanvisningen på midlerne skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare, da midler som f.eks. Aquapy er meget giftigt og bl.a. ikke må indåndes eller udledes til miljøet. Eventuelle udslip skal også opsamles.
Forskning viser, at de mange generationer af fluer igennem fluesæsonen øger risikoen for, at de udvikler resistens overfor midlet og du kan derfor være nødt til at skifte mærke for at bevare en effekt.
Smøremidler må kun anvendes på flader udenfor dyrenes rækkevidde.
Tågespray har en kort langtidseffekt og midlet skal bruges ofte for at holde mængden af fluer nede sæsonen igennem.
Smøremidler har ingen effekt på stikfluer, da de ikke tiltrækkes af sukker, men af blod.
Hverken tågespray eller smøremidler må anvendes i økologiske besætninger.
Behandlingen skal gentages hele fluesæsonen igennem (Ifølge datablad: Tågespray ca. 26 gange årligt, Smøremiddel ca. 13 gange).
Britannica, The Editors of Encyclopaedia (2019) “Housefly”. Encyclopedia Britannica, 17 Mar. 2019, Accessed 8 March 2022.
Britannica, The Editors of Encyclopaedia. “Stable fly”. Encyclopedia Britannica, 27 Feb. 2020, Accessed 8 March 2022.
Gregory A. Dahlem, (2009) Chapter 125 – House Fly: (Musca domestica), Editor(s): Vincent H. Resh, Ring T. Cardé, Encyclopedia of Insects (Second Edition), Academic Press, Pages 469-470
Nielsen, Boy Overgaard (2021) Fluer – egentlige fluer i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 7. marts 2022
