16. marts 2026 – Miljøfluen

Gyllefluer (Hydrotaea Aenescens) er en lille type flue, som kan anvendes til at bekæmpe uønskede fluer i svine- og kvægstalde. De er b.l.a. naturlige fjender af stuefluer (Musca domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans, da deres fluelarver æder andre fluers larver. De kan tilføres med regelmæssige mellemrum til b.l.a. svine- og kvægstalde for at holde bestanden af fluer nede.

Undgå at gyllefluerne dør eller lider overlast, inden de kommer ind stalden og kan gøre deres arbejde

Gyllefluer fra Miljøfluen pakkes i perforerede poser og sendes med posten direkte til den stald, hvor de uønskede fluer skal bekæmpes. I stalden skal poserne pakkes ud, åbnes og placeres i de beholdere, som Miljøfluen har medsendt den første gang, du modtager gyllefluer.

De pakkes i poser sammen med en vis mængde bekyttelsesmateriale.

Det er dog i midlertid ikke helt ligegyldigt, hvordan man håndterer poserne med gyllefluer, når de ankommer til stalden.

Fluerne er i høj grad i live inden i poserne og selvom de er ganske robuste dyr, så er de nu engang levende dyr, der hverken kan tåle for meget kulde eller for meget varme.

Herunder følger en række råd til, hvordan du bedst håndterer poserne med gyllefluer, når de ankommer til stalden, så de ikke lider overlast eller på anden måde håndteres forkert, så du ikke får det udbytte ud af gyllefluerne, som du ønsker.

Råd nr. 1: Åben papkassen ved ankomst, da fluelarverne skaber meget friktionsvarme

Larverne i poserne genererer en del friktionsvarme, når de bevæger sig. De vrikker og bevæger sig i poserne og alene den bevægelse skaber en stor mængde varme. Du kan opleve, at poserne føles lune, når du holder dem i hånden og det er alene larvernes friktionsvarme, der har skabt det.

Fluer bliver naturligt mere aktive, jo varmere et miljø, de befinder sig i, men alt for høje temperaturer kan tage livet af dem. Derfor er det en god idé at åbne papkassen, når den ankommer til stalden.

Hvis ikke du har tid til at åbne poserne og placere poserne i de tilhørende beholdere, så kan de sagtens vente i papkassen en dags tid eller to, indtil du har tid til at få dem ind i stalden, så længe du altså har åbnet papkassen, så den overskydende varme kan komme ud.

Kasse med indhold — *Papkasse med gyllefluer på vej til afsendelse. Poserne pakkes i mindre rum i papkassen, netop for at de ikke “varmer hinanden” for meget op under transporten*.

Råd nr. 2: Placer ikke poserne med gyllefluer for koldt

Hvor fluelarverne nok genererer en del friktionsvarme (se råd nr. 1), så kan de heller ikke modstå for store mængder kulde. Kulde gør fluerne mere sløve og kan forsinke deres livscyklus. Under meget kolde temperaturer kan de endda dø. Særligt under hård frost.

I det tidsrum, der går fra, at du modtager forsendelsen med gyllefluer til poserne tages ud, åbnes og placeres i beholderne, skal du helst undgå at fluerne bliver placeret et koldt sted.

Gyllefluer kan dog sagtens klare en alm. mild kuldepåvirkning, men decideret hård frost kan skade fluerne. Derfor bør de ikke opbevares udendørs i vinterperioden over længere tid.

Råd nr. 3: Hvis gyllefluerne ikke bevæger sig særlig meget ved ankomst, kan det skyldes kuldepåvirkning under transport – det kan hjælpe at placere poserne et lunt sted

Oplever du, at fluelarverne ikke bevæger sig særlig meget ved ankomsten, kan det skyldes, at de har været udsat for kulde under transporten.

Som udgangspunkt sker der intet ved en helt alm. kuldepåvirkning – heller ikke over længere tid. Fluerne kan blot virke mindre aktive og være en smule forsinkede i deres livscyklus. Det kan hjælpe at placere poserne et lunt sted en dags tid, f.eks. et forrum, hvor du kan holde lidt øje med dem.

Efter kort tid under varmere forhold, skal du gerne kunne se mere bevægelse i poserne og flere udklækkede gyllefluer.

Hvis du efter 8-10 dage stadig ikke oplever nogen former for liv i posen, så har kuldepåvirkningen muligvis været for stor. Så er du velkommen til at kontakt Miljøfluen® på tlf. 98 25 99 00 eller info@miljofluen.dk og få posen erstattet uden beregning.

Gyllefluer kan anvendes til at bekæmpe andre generende fluer i b.la. svine- og kvægstalde. Deres larver spiser af de andre fluers larver, når de støder på dem i staldens gylle og mange landmænd anvender dem strategisk for at få bugt med de fluer, som man ikke ønsker at have i en stald. Men nogle tror, at gyllefluen er en genmanipuleret og en “unaturlig” flue. Det har imidlertid intet på sig, og gyllefluen er en flue, der lever frit i det meste af Europa og Nordamerika. Her er historien om dens oprindelse.

Gyllefluer anvendes i dag som naturlig fluebekæmpelse

Gyllefluen er en særlig flue, der er kendetegnet ved at have en larve, der spiser larver fra andre fluer, herunder den alm. stuefluer og stikfluen. Den har evnen til at æde op til 20 stueflue larver om dagen i den periode, hvor den selv er larve. Det er et sjældent eksempel på, at et dyr dræber mere, end det faktisk kan spise. Desuden adskiller den sig fra andre fluer på selve fluestadiet ved, at den foretrækker mørke områder, ikke gerne sætter sig på dyr eller mennesker og så holder de sig tættere på jorden end andre fluer typisk gør. (Hogsette & Jacobs, 2003)

De egenskaber gør gyllefluen til en praktisk og effektiv samarbejdspartner for landmænd, når de gerne vil komme andre fluer i en stald til livs. Ved strategisk at indsætte portioner med gyllefluer med jævne mellemrum til staldens miljø, er resultatet, at landmanden holder antallet af de irriterende fluer nede – i mange tilfælde helt væk. Det har stor betydning for både dyrevelfærden og arbejdsmiljøet i en stald.

Kær flue har mange navne

Gyllefluen har mange kaldenavne. Eksempler er “bioflue”, “rovflue” eller “miljøflue”. Alle er betegnelser, der, siden 1990’erne, er blevet brugt i Danmark om den samme flue. Dens latinske navn er Hydrotaea Aenescens, men også det har ændret sig gennem tiden. Inden da hed den Ophyra aenescens på latin. På engelsk betegnes de oftest som ‘The American black dump fly”.

Gyllefluer kom til Europa i 1960’erne fra Nordamerika vha. rejsende

Gyllefluer blev først opdaget i Europa omkring 1960’erne i Østrig, og man mener, at den er blevet indført sammen med rejsende på tværs af kontinenterne, så at den altså oprindeligt kommer fra Nordamerika. I forskningsartiklen “The American black dump fly Hydrotaea aenescens (Wiedemann, 1830)
(Diptera, Muscidae) in Britain and Ireland” fra 2007 forsøger man, at klarlægge, hvordan den er kommet til England og Irland. Der beskriver man teorien om, at den er kommet til Europa med fiskere, der rejste til og fra Frankrig.

Gyllefluer er, som mange andre fluer, enormt begejstrede for varme og trives derfor rigtig godt i veltempererede lande, men fordi den også tiltrækkes af gødning, skrald og forrådnelse, som ofte forårsager temperaturstigninger, er den også fundet i det sydlige Norge. På den måde kan den overleve de kolde vintre i det meste af Norden og herunder Danmark. (Pont, Lole & LeBlanc, 2007)

Gyllefluen er altså en flue med stor tilpasningsevne og den har vist sig, at trives godt på vores egne.

Masseopformering af gyllefluen, gør den til et praktisk værktøj for landbruget

Hos Miljøfluen har vi produceret og leveret gyllefluer til landmænd siden 1993 og i sin tid var det på baggrund af nyheden om, at personer i det tidligere DDR var begyndt at anvende dem til specifikt at bekæmpe almindelige stuefluer og stikfluer i svinestalde. Det var en spændende ide og en anderledes måde at se fluebekæmpelse på – at man gør nytte af naturens egen ressourcer.

I lyset af, at gyllefluen altså ikke er genmanipuleret, minder produktionen af gyllefluer hos Miljøfluen meget om produktionen af andre landbrugsdyr i Danmark. Vi opformerer dem i lukkede produktionsfaciliteter, hvor de passes og plejes som andre landbrugsdyr. De fodres og gives gode forhold til at forplante sig og dermed bygger Miljøfluens gyllefluer på en helt normal proces – nemlig naturens.

Referencer

Pont, Adrian & Lole, M.J. & LeBlanc, Helene & Cole, J.H.. (2007). The American black dump fly Hydrotaea aenescens (Wiedemann, 1830) (Diptera, Muscidae) in Britain and Ireland. Dipterists Digest. 14. 23-29.

Hogsette, J.A. and Jacobs, R.D., “The Black Dump Fly: A larval predator of house flies” (2003). Publications from USDA-ARS / UNL Faculty. 994.