Bananflue
Topfoto: By André Karwath aka Aka - Own work, CC BY-SA 2.5
Bananfluer er en familie af fluer (Drosophila/Drosophilidae) som også kaldes eddikefluer. De lægger æg i mange forskellige medier og kendes typisk fra køkkenets beholdning af frugter, hvor de pludselig kan invadere køkkenbordet. Her er der ikke andet for end at skille sig af med den typisk overmodne eller gærede frugt, hvorfra dyrene er kommet.
 

Bananfluer i stalden

I en stald kan bananfluerne også dukke op, og her er det ikke altid så entydigt at afgøre hvor de har lagt deres æg og er klækket. Det kan være fra foderrester, planteemner eller andet fugtigt organisk materiale.
 

Step 1: Fjern foderrester 

Det afgørende at fjerne gammelt foder, frugtrester og grønt, som evt. kan ligge og gære, og det er vigtigt at have fokus på at holde afløb, spande og fodertrug rene.
 

Step 2: Spul afløb og indsæt gyllefluer i stalden

Den allerstørste effekt har det at spule afløb i stalden, så bananfluerne ryger ned i gyllekanalerne. Dernede kan du nemlig bekæmpe dem (og andre fluer som f.eks. stuefluer og stikfluer) med gyllefluer.
 
Gyllefluer er naturlige fjender af andre fluer og kan anvendes strategisk som naturligt bekæmpelsesmiddel i stalden. De har en anden adfærd end de fleste andre fluer. De svirrer ikke og søger mod mørke områder i stalden  – som f.eks. gyllekanaler og arbejder dermed nede i gyllen og kommer ikke op i stalden for at genere dyr og mennesker.
 
Ved at tilføre mindre portioner af gyllefluer til kanalerne vil gyllefluens larver bekæmpe bananfluernes larver effektivt, da de straks går i gang med at æde af de fluelarver, der yngles dernede. På den måde forsvinder de uønskede larver, inden de når at udvikle sig til voksne fluer og du slipper for de bananfluer i stalden.
 
 

Referencer

Wikipedia (2026) Drosophila. From Wikipedia the free encyclopedia

Wikipedia (2026) Bananflue. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bundgaard, Jørgen; Lyneborg, Leif: bananfluer i Lex på lex.dk. Hentet 2. juli 2026 fra https://lex.dk/bananfluer

Miljøfluen (2025) Gyllefluer. Miljøfluen. Effektiv og Miljørigtig fluebekæmpelse

Fakta om bananfluen

Det absolut bedste tidspunkt at starte biologisk fluebekæmpelse på er så tidligt som muligt.

Når det gælder snyltehvepse, er det tidlige forår (marts-april) det bedste tidspunkt, da det skal være, før temperaturen overstiger 10 grader.

Snyltehvepse er optimale til kvægbesætninger, og kvægstalde er ofte mere åbne, hvilket betyder, at temperaturen kan svinge mere.

Naturlige fjender

Snyltehvepse formerer sig ved at lægge deres æg i fluepupper og er derfor naturlige fjender af blandt andet stuefluer (Musca domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans).

Snyltehvepse er særligt velegnede til bekæmpelse af generende fluer i stalde med dybstrøelse.

Gyllefluer er særligt anvendelige i svinestalde, da staldene ofte er lukkede systemer med nogenlunde samme temperatur hele året rundt. Derfor kan du starte bekæmpelsen på et hvilket som helst tidspunkt af året.

Har brug for tid

Gyllefluerne skal bruge 8-10 uger til at etablere sig, og derfor kan både efterår og vinter være gode tidspunkter at starte fluebekæmpelsen.

Gyllefluerne er effektive til at bekæmpe både stikfluer og stuefluer, fordi gyllefluens larver lever af at æde andre fluers larver.

Gyllefluer sværmer ikke, er mere rolige og søger mod mørke og fugtige områder i stalden, blandt andet gyllekanaler. De stikker heller ikke dyrene, som stikfluer gør, og generer derfor hverken mennesker eller dyr.

Forebyggelse er vejen frem

Det vigtigste er at tænke forebyggelse og sætte snyltehvepse og gyllefluer ind, inden fluelarverne for alvor udvikler sig til en plage for mennesker og dyr.

Derfor er det optimalt at starte i foråret, da fluerne formerer sig hurtigere ved højere temperaturer.

Det er afgørende løbende at tilføre snyltehvepse i kvægstalden, og det anbefales at gøre det hver anden uge fra det tidlige forår til oktober/november. I svinestalde vil det være optimalt at supplere med gyllefluer hver 4.-8. uge, afhængigt af staldforholdene, hele året rundt.

+45 98 25 99 00
info@miljofluen.dk
Facebook
LinkedIn
YouTube