Køer i stald
Foto: Suvrajit 💭 S on Unsplash

Der er god mening i at bekæmpe uønskede fluer i en stalde, dels p.gr.a. arbejdsmiljøet for de ansatte og dyrevelfærd, men også p.gr.a. økonomi. Malkekvæg kan nemlig få nedsat produktion af mælk, hvis de bliver genereret af fluer. Og det betyder tab på bundlinjen.

 

DLG har i 2021 påpeget netop hvor meget tab, man kan forvente, hvis ens malkekvæg belastes af fluer. I indlægget Fluer forårsager tabt produktion, beskriver de, hvordan tabet både kan forekomme i form af tabt mælkeproduktion og tabt tilvækst.

Når en ko eller kalv generes af fluer ændrer de deres adfærd i forhold til værge sig mod fluerne og mister tid til at æde. De vifter med halen, kaster med hovedet og kløer sig på inventar og roterende børster. (DLG, 2021)

 

Tabet gælder mælkeproduktion og kalvenes tilvækst

DLG henviser til et litteraturstudie fra USA, der bygger på en række undersøgelser, som viser, hvordan generende fluer kan resulterer i et betydeligt økonomisk tab.

Det samlede billede viser et gennemsnitligt tab på 139 kg mælk pr. år for malkekøer. Når det gælder kalve frem til fravænning, kan det gennemsnitlige tab i tilvækst opgøres til henholdsvis 1,16 kg, mens tabet i tilvækst fra fravænning frem til slagt 1,68 kg.

(DLG, 2021)

Fluerne kan fjernes på flere måder

Der er flere måder at gøre noget ved flueproblemet.

  • Biologisk fluebekæmpelse

Underlaget i kvægstalde eller kalvebokse er ofte dybstrøelse. Her kan man tilføre snyltehvepse, som er naturlige fjender af både stuefluer (Musca Domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans). Ved at drysse snyltehvepsene ud langs kanten af boksen eller placere en beholder med de små hvepse i nærheden af boksen, kan man opnå stor begrænsning af de generende fluer. Har man gyllekanaler eller rundskyl i kvægstalden, kan man supplere med gyllefluer, der ligeledes er naturlige fjender af andre fluer.

Antal stikfluer pr. voksent kreatur i en stald i to på hinanden følgende år, først uden og dernæst med udsætning af snyltehvepse (Kilde: Nachman, Gösta & Skovgård, Henrik, 2016)
Antal stikfluer pr. voksent kreatur i en stald i to på hinanden følgende år, først uden og dernæst med udsætning af snyltehvepse (Kilde: Nachman, Gösta & Skovgård, Henrik, 2016)
  • Mekanisk fluebekæmpelse

Mekanisk fluebekæmpelse forstås ofte som lysfælder eller limfælder. De kan placeres forskellige steder i stalden og har en vis effekt mod fluer. De skal dog udskiftes eller tømmes, når de er fulde og metoden kan sjældent stå alene mod de generende fluer.

  • Kemisk fluebekæmpelse

Hvis man vælger at anvende kemi, er larvicider – et smøremiddel – den mest anvendte metode. Her vander man langs kanten af dybstrøelsen, hvor der oftest er fluelarver. Vær dog opmærksom på, at larvicider udelukkende har effekt mod fluernes larver og ikke de fuldt udviklede fluer.

Larviciderne skal gerne suppleres med smøremidler, der skal males eller smøres ud på stolper, skillevægge og lign. Og kun i områder, hvor det ikke kommer i kontakt med hverken dyr eller børn. Se gerne mere under indlægget “Fluer kan udvikle resistens overfor fluegift (Insekticider) så effekten forsvinder”.

  • Hyppige udmugninger

Hyppige udmugninger kan være med til at holde flueproblemet i ave, da man fjerner en del af de kilder, der forårsager fluernes eksistensgrundlag i staldene. Det kan dog være svært at holde staldene så fri for efterladenskaber fra dyrene, at det har god effekt mod problemet og det kan sjældent stå alene.

Referencer

DLG (2021) Fluer forårsager tabt produktionFoder/Kvæg

Andersen, Tina (2020) “Fluer kan udvikle resistens overfor fluegift (Insekticider) så effekten forsvinder”Miljøfluens Vidensbank

Oplevelsen af, hvornår fluer er generende er for mennesker, kan være svært at vurdere. Ofte er det individuelt, hvornår man finder antallet af fluer, der sværmer omkring én, irriterende. Nogle kan knap tåle, at der flyver en enkelt flue forbi, mens andre ikke ænser dem, før der er flere i omløb om ens hoved. Men for dyr, som køer og grise, har Statens Skadedyrslaboratorium lavet en såkaldt “Fluetalsskala”, så man har en fælles forståelse for, hvornår mange fluer bliver til FOR mange fluer.

Mange fluer i stalden kan betyde tab i produktionen

I 2021 kunne DLG berette om, hvordan man forvente et tab i produktionen hos malkekvæg, der belastes af fluer. Når en ko eller en kalv generes af fluer, ændrer de adfærd i stalden og bruger energi på at vifte med halen, slå med hovedet eller klø sig på inventar eller roterende børster. De mister tid til at æde og det kan have negativ betydning for mælkekvægs produktion og kalves tilvækst. (DLG, 2021) Men hvornår kan man tale om, at der er FOR mange fluer i en stald?

Statens Skadedyrslaboratorium, der i 2007 blev en del af Aarhus Universitet og nu tilhører Institut for Agroøkologi, Forskningscenter Flakkebjerg (Nielsen, 2015), lavede i 1985 en skala for til visuelt at bedømme antallet af fluer, så man meningsfuldt kunne vurdere om, der i en stald er mange eller få fluer.

Skala til visuel bedømmelse af fluetal

Antal fluer pr. arealenhed “Fluetal” Beskrivelse
0-3 0 Fluefrit
6-6 1 Meget få fluer
6-12 2 Få fluer
12-25 3 Nogle fluer
25-50 4 En del fluer
50-100 5 Temmelig mange fluer
100-200 6 Mange fluer
over 200 7 En masse fluer

(Pedersen, 1985)

Skalaen beror på et skøn af et areal i stalden. I en stald med grise, som er inddelt i en fareafdeling kan arealet udgøre hele farestien. I en smågrisestald kan fluetallet skønnet på et areal svarende til halvdelen af stien med halvdelen af grisene. (Pedersen, 1985)

Fluetallet i stalden kan sænkes effektivt med gyllefluer

Gyllefluer har været brugt som naturlig fluebekæmpelse siden starten af 1990’erne i Danmark og fluetals skalaen blev i 1994 første gang brugt til at undersøge effekten af gyllefluer (også kendt som rovfluer) i svinestalde. (Ambrosen & Jespersen, 1994)

Gyllefluer kan sænke fluetallet fra 4-5 til 1-2 efter 10 uger

I undersøgelsen, der er beskrevet i artiklen Rovfluer til bekæmpelse af stuefluer i svinestalde, afprøvede man gyllefluer i to svinebesætninger med sektionerede stalde med fuldspaltegulv og gyllesystem.

Gyllefluerne fik udkonkurreret stuefluerne i staldene i løbet af 10-20 uger. Fluetallet i den ene besætning begyndte på niveau 4-5 (En del fluer/Temmelig mange fluer) og faldt med indsætning af gyllefluer i 10 uger til 1-2 svarende til Meget få fluer/Få fluer. Efter 30 uger var fluetallet helt nede på niveau 0-1 svarende til Fluefrit/Meget få fluer. (Ambrosen & Jespersen, 1994)

Foto: Ante Hamersmit fra Unsplash

Referencer

Ambrosen, Karsten og Jespersen, Jørgen (1994) Rovfluer til bekæmpelse af stuefluer i svinestaldeMeddelelse nr. 284. Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende afprøvning. Danske Slagterier

Andersen, Tina (2022) Fluer kan påvirke malkekvægsproduktion. Miljøfluens Vidensbank om Biologisk Fluebekæmpelse.

Andersen, Tina (2022) Gyllefluer er hverken genmanipulerede eller menneskeskabteMiljøfluens Vidensbank om Biologisk Fluebekæmpelse.

DLG (2021) Fluer forårsager tabt produktionFoder/Kvæg

Pedersen, Bjarne K. (1985) Glansstære til fluebekæmpelse. Meddelelse nr. 82. Landbrug & Fødevarer. Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende afprøvning.

Nielsen, Ghita Cordsen (2015) Statens SkadedyrslaboratoriumDen Store Danske. Lex.dk

+45 98 25 99 00
info@miljofluen.dk
Facebook
LinkedIn
YouTube