Oplevelsen af, hvornår fluer er generende er for mennesker, kan være svært at vurdere. Ofte er det individuelt, hvornår man finder antallet af fluer, der sværmer omkring én, irriterende. Nogle kan knap tåle, at der flyver en enkelt flue forbi, mens andre ikke ænser dem, før der er flere i omløb om ens hoved. Men for dyr, som køer og grise, har Statens Skadedyrslaboratorium lavet en såkaldt “Fluetalsskala”, så man har en fælles forståelse for, hvornår mange fluer bliver til FOR mange fluer.
Mange fluer i stalden kan betyde tab i produktionen
I 2021 kunne DLG berette om, hvordan man forvente et tab i produktionen hos malkekvæg, der belastes af fluer. Når en ko eller en kalv generes af fluer, ændrer de adfærd i stalden og bruger energi på at vifte med halen, slå med hovedet eller klø sig på inventar eller roterende børster. De mister tid til at æde og det kan have negativ betydning for mælkekvægs produktion og kalves tilvækst. (DLG, 2021) Men hvornår kan man tale om, at der er FOR mange fluer i en stald?
Statens Skadedyrslaboratorium, der i 2007 blev en del af Aarhus Universitet og nu tilhører Institut for Agroøkologi, Forskningscenter Flakkebjerg (Nielsen, 2015), lavede i 1985 en skala for til visuelt at bedømme antallet af fluer, så man meningsfuldt kunne vurdere om, der i en stald er mange eller få fluer.
Skala til visuel bedømmelse af fluetal
| Antal fluer pr. arealenhed | “Fluetal” | Beskrivelse |
| 0-3 | 0 | Fluefrit |
| 6-6 | 1 | Meget få fluer |
| 6-12 | 2 | Få fluer |
| 12-25 | 3 | Nogle fluer |
| 25-50 | 4 | En del fluer |
| 50-100 | 5 | Temmelig mange fluer |
| 100-200 | 6 | Mange fluer |
| over 200 | 7 | En masse fluer |
(Pedersen, 1985)
Skalaen beror på et skøn af et areal i stalden. I en stald med grise, som er inddelt i en fareafdeling kan arealet udgøre hele farestien. I en smågrisestald kan fluetallet skønnet på et areal svarende til halvdelen af stien med halvdelen af grisene. (Pedersen, 1985)
Fluetallet i stalden kan sænkes effektivt med gyllefluer
Gyllefluer har været brugt som naturlig fluebekæmpelse siden starten af 1990’erne i Danmark og fluetals skalaen blev i 1994 første gang brugt til at undersøge effekten af gyllefluer (også kendt som rovfluer) i svinestalde. (Ambrosen & Jespersen, 1994)
Gyllefluer kan sænke fluetallet fra 4-5 til 1-2 efter 10 uger
I undersøgelsen, der er beskrevet i artiklen Rovfluer til bekæmpelse af stuefluer i svinestalde, afprøvede man gyllefluer i to svinebesætninger med sektionerede stalde med fuldspaltegulv og gyllesystem.
Gyllefluerne fik udkonkurreret stuefluerne i staldene i løbet af 10-20 uger. Fluetallet i den ene besætning begyndte på niveau 4-5 (En del fluer/Temmelig mange fluer) og faldt med indsætning af gyllefluer i 10 uger til 1-2 svarende til Meget få fluer/Få fluer. Efter 30 uger var fluetallet helt nede på niveau 0-1 svarende til Fluefrit/Meget få fluer. (Ambrosen & Jespersen, 1994)
Foto: Ante Hamersmit fra Unsplash
Referencer
Ambrosen, Karsten og Jespersen, Jørgen (1994) Rovfluer til bekæmpelse af stuefluer i svinestalde. Meddelelse nr. 284. Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende afprøvning. Danske Slagterier
Andersen, Tina (2022) Fluer kan påvirke malkekvægsproduktion. Miljøfluens Vidensbank om Biologisk Fluebekæmpelse.
Andersen, Tina (2022) Gyllefluer er hverken genmanipulerede eller menneskeskabte. Miljøfluens Vidensbank om Biologisk Fluebekæmpelse.
DLG (2021) Fluer forårsager tabt produktion. Foder/Kvæg
Pedersen, Bjarne K. (1985) Glansstære til fluebekæmpelse. Meddelelse nr. 82. Landbrug & Fødevarer. Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende afprøvning.
Nielsen, Ghita Cordsen (2015) Statens Skadedyrslaboratorium. Den Store Danske. Lex.dk
